Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

underbukser med menstruationsblod i bunden

Har du fået

Har du fået

Menstruation?

menstruation?

se video 
om menstruation

Hvad er menstruation?

5 Gode råd om 
menstruation

1

SPØRG, SPØRG, SPØRG…

Der er rigtig mange piger, der har mange tanker og spørgsmål om menstruation. Det er helt forståeligt, for man skal lige vænne sig til, hvordan det føles og hvad man gør.

Husk at det er helt almindeligt at få menstruation – du kender helt sikkert en person, der har det. Fx din mor, en veninde eller en lærer. Prøv at spørg dem til råds, hvis der er noget, du gerne vil have svar på.

Hvis du ikke lige ved, hvordan du starter samtalen, så prøv guiden her.

2

MENSTRUATION I SKOLEN, TIL IDRÆT ELLER PÅ LEJRSKOLEN?

Det kan være rart at tale med en god veninde, hvis man enten har fået eller er bange for at få menstruation i eksempelvis skolen. Måske kender du en, der også har fået menstruation og som ved, hvordan det er?

Du kan også tale med din lærer om det. Måske I kan lave nogle aftaler, der gør dig mere tryg. Fx at du gerne må gå i bad som den sidste efter idræt eller at du kan sige til, hvis du får menstruationssmerter.

Det kan også være, din mor eller far vil skrive en seddel til din lærer, hvis du synes, det er svært at tale om.

For nogle er det rart at være forberedt ved at have pakket bind i tasken, så man er klar hvis nu ens menstruation skulle komme.

3

FÅR DU SMERTER, UNDER DIN MENSTRUATION?

Det er helt normalt at få menstruationssmerter, men det kan være rigtig ubehageligt.

Hvis du får smerter, så prøv at:

  • Læg dig fladt på ryggen på gulvet med en stol foran dig. Løft benene op i en ret vinkel, og hvil dine underben på stolens sæde. Træk vejret dybt imens.
  • Bevæg dig. Gå fx en tur, lav yoga eller lav nogle øvelser derhjemme.
  • Læg en varmepude på maven.
  • Hvis det er rigtig slemt, er det en god ide at kontakte din læge

4

LÆR DIN CYKLUS AT KENDE

Prøv at skriv din cyklus ned i din kalender.

Omkring 28-32 dage efter din første menstruationsdag, vil din cyklus starte forfra og du vil få menstruation igen. En menstruationscyklus er forskellig fra pige til pige og kan i starten godt være længere eller kortere. 

Det kan være rart, at kende sin cyklus. Så ved du nemlig om din menstruation er regelmæssig og så kan du nogenlunde vide, hvornår du får den igen.

Fra du får din første menstruation, kan der godt gå 1-2 år før, at din menstruation er regelmæssig. Det er helt normalt.

5

ER DIN MENSTRUATION UDEBLEVET ELLER FORSINKET?

Hvis du ikke får din menstruation, så kan det skyldes forskellige ting. Det kan være, at din menstruation ikke er regelmæssig endnu.

Der er også nogle forhold, der kan påvirke en cyklus som fx: Hård træning, voldsomme slankekure, spiseforstyrrelser, stress og noget medicin.

Hvis du har haft ubeskyttet sex, kan det også være, du er gravid. Prøv guiden her, hvis du er i tvivl, om du kan være gravid.

Kontakt din læge eller tal med sundhedsplejersken, hvis din menstruation udebliver.

Bind, Tampon, Menstruationskop?!

få svar

Hvor meget bløder man?

Under en menstruation bløder man ikke mere end 50-70 ml. blod. Det svarer til omkring to-tre spiseskefulde blod.

Blodet kommer ikke på én gang, men er fordelt over hele perioden, der typisk varer 4-7 dage. De fleste bløder mest i starten af deres menstruation

springer mødommen, hvis man bruger tampon?

Nej. Mødommen er ikke en hinde, der kan sprænges, som mange tror.

Mødommen er derimod en slimhindefold, der sidder inde i pigens skede.

Slimhinden er elastisk og kan udvides, derfor går slimhinden ikke i stykker, når du bruger tampon.

Ved sex kan udvidelsen af slimhinden give en mindre blødning.

Kan menstruationen være brun?

Ja menstruation kan godt være brunligt.

I starten af din menstruation vil blodet ofte være mere rødt. Efter nogle dage vil blodet ofte blive mere brunligt.

Det er forskelligt fra krop til krop, hvor rødt eller brunligt blodet er.

Har man fået sin menstruation, kan man blive gravid?

Hvis man har fået sin menstruation og har sex, så er der mulighed for, at man kan blive gravid.

Derfor er det vigtigt at huske beskyttelse.

Man kan fx bruge kondom, men der findes også andre former for prævention.

Hvad er tegn på menstruation?

I dagene op til at man får sin menstruation, kan man opleve fysiske og psykiske forandringer i kroppen som fx: Ømhed i underliv og bryster, hovedpine, træthed og irritabilitet. Det er slet ikke farligt.

Der er også mange, der ikke mærker symptomer.

Begge dele er almindeligt.

kan man have sex, når man har menstruation?

Ja, man kan godt have sex, mens man har menstruation, hvis man har lyst.

Nogen piger/kvinder har mere lyst til sex under deres menstruation. Andre har det lige omvendt.

guide

hvordan taler man om sin menstration?

Et menstruationsbind i en taleboble

Prøv guiden her og få råd til, hvordan du kan starte en samtale.

din første menstruation

Du kan ikke selv styre, hvornår du får din første menstruation. De fleste får den omkring 12-13-års alderen. Nogle får den tidligere og andre senere. Begge dele er helt almindeligt.

Når du har haft din første menstruation, kan der godt gå lidt tid, før den kommer igen. Efter lidt tid kommer den cirka en gang om måneden.

Den kan dog godt være uregelmæssig de første 1-2 år efter man har fået sin første mens.

få og giv råd

TIPS OG TRICKS OM MENSTRUATION!

Trin 1 af 16

Hvis du har en lille taske som passer til meget af dit tøj kan du bruge den til at “gemme” bind i. Skift bind så ofte som muligt for at undgå at bløde igennem (men det behøver selvfølgelig ikke skiftes konstant!) Det bliver nemmere at “tackle” med tid, så man kan vel sige at øvelse gør mester 🙂

Pige, 16 år

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat