samtaler på børnetelefonen
om sorg
5 Gode råd om
sorg
guide
skriv et brev til personen, du savner
Når vi mister, kan det være svært at forstå, at vi ikke længere kan se og tale med dem.
Det kan derfor være rart, at komme ud med sine tanker og følelser til dem i et brev.
guide

tænker du over døden? se vores råd her:
dine rettigheder
ret til psykolog
Hvis man er pårørende til en, der er alvorligt syg – eller hvis man har mistet et nært familiemedlem, så har man ret til at få hjælp fra en psykolog.
Man skal selv betale for noget af psykologhjælpen, men ikke hele beløbet.
Start med at tale med din egen læge. Lægen kan henvise dig til den rigtige hjælp.
ret til gratis hjælp
I nogle kommuner tilbyder de gratis hjælp til børn og unge i sorg. Det kan du læse om på din kommunes hjemmeside.
Du kan også få gratis rådgivning hos Børn, Unge og Sorg.
Nogle kommuner tilbyder desuden gratis sorggrupper.
guide
sådan kan sorg mærkes
4 Gode råd
hvis du har en ven i sorg
Andre Børn
Siger
Spørgsmål og svar
Er det normalt at være ked af det eller trist i lang tid?
De fleste mennesker bliver kede af det indimellem – nogle gange i flere dage. Man kan godt være trist i længere perioder, og det er ikke altid, man kan forklare hvorfor.
Hvis tristheden har stået på i lang tid, kan det være en god idé at dele det med nogen, så man ikke går alene med tunge følelser, som kan være svære at rumme selv. Mange oplever, at det hjælper at tale med nogen, der kan støtte og forstå det, man går igennem.
Selvom der ikke er noget galt i at føle sig trist, kan nogle alligevel få følelsen af, at de bør holde det for sig selv – måske fordi de tror, at de er de eneste, der har det sådan, eller at andre ikke vil forstå eller er uinteresserede. Men hvis man tør sige det højt, kan man opdage, at andre har det på samme måde – og at der måske faktisk var nogen, der gerne vil lytte.
Du kan prøve at tale med en voksen eller en ven, som du stoler på, om hvordan du har det. Hvis du føler det er svært at snakke om, kan du også skrive det ned først.
Hvad gør jeg, hvis jeg føler mig alene med mine følelser og sorg?
Mange børn og unge kontakter os, fordi de er i sorg. Tankerne om det, man har mistet, kan fylde meget.
Nogle har brug for at tale om det, mens andre går mere med det selv. Fælles for mange er, at sorgen kan være svær at være i sammen med andre. Når ens egne følelser fylder meget, mens andres liv fortsætter, kan man let føle sig ensom.
Nogle er også bange for at fylde for meget, ødelægge stemningen – eller for at glemme det man har mistet, hvis de har det sjovt. Der er ikke én rigtig måde at sørge på.
Du kan prøve at dele lidt af det, du går med, med en voksen eller en ven, du stoler på. Hvis det er svært at sige højt, kan det hjælpe at skrive det ned først.
Har du ikke nogen at tale med, kan du ringe til 116111 eller skrive til Børnetelefonen.dk – du er altid anonym.
Er det normalt at være meget ked af det eller opleve sorg, når ens kæledyr dør?
Når man mister et kæledyr, kan man selvfølgelig blive meget ked af det og opleve sorg. Et kæledyr kan føles som en stor del af familien, og derfor kan sorgen også være stor, når man mister det. Uanset om du har mistet din hund, kat, hamster, fugl eller et helt andet kæledyr, så er det helt okay at være ked af det og savne det.
Mange oplever, at andre ikke altid forstår sorgen over et dyr, men det gør ikke din sorg mindre rigtig. Hos os på Børnetelefonen har vi mange børn og unge, der oplever at blive kede af det og have brug for at sørge over det kæledyr de har mistet. For kæledyr kan betyde meget.
Mange føler det hjælper at snakke med deres familie om forskellige minder, kigge på billeder eller dele historier om, hvad I særligt husker kæledyret for. Hvis du synes det er svært at snakke om, så kan du også holde en begravelse eller skrive et brev til dit kæledyr og fortælle om de gode oplevelser I har haft sammen.
Hvem kan jeg tale med eller få hjælp fra, når jeg er i sorg?
Alle voksne har faktisk pligt til at hjælpe og tage dig alvorligt. Det betyder, at du altid kan gå til en lærer eller pædagog på din skole.
Du kan også dele dine tanker og følelser med en voksen, en fra din familie eller en ven. Du behøver ikke fortælle det hele – nogle gange kan det hjælpe bare at dele lidt. Vi har nogle råd, der måske kan hjælpe dig til at sige det højt. Tag et kig på dem, hvis du har lyst.
Hvis du ikke føler, at du har nogen at tale med, kan du ringe til 116 111 eller skrive til Børnetelefonen.dk. Du er altid anonym. Der findes også fællesskaber for børn og unge i sorg. Du kan se en liste over andre, der også kan hjælpe i vores henvisningsliste på denne side.
Hvordan hjælper jeg en ven eller familiemedlem, der har mistet og er i sorg?
Det er virkelig dejligt, at du gerne vil hjælpe en person du holder af, som har det svært.
Det kan godt føles svært, fordi man gerne vil gøre det rigtigt, og måske er bange for at sige noget forkert. Men her er det vigtigt at huske, at du ikke behøver, at have de perfekte ord. Det vigtigste er, at den anden mærker, at du er der for dem og er nysgerrig.
Du kan fx skrive en besked til dem og vise du tænker på dem, spørge hvad de har brug for eller bare lytte til dem. Og husk at alle reagerer forskelligt, når de er kede af det eller i sorg.
Husk, at det også er okay, hvis din ven eller familiemedlem har mere brug for lidt tid for dem selv.
Hvordan stopper man med at være ked af det eller være i sorg?
Det er helt normalt, hvis det føles uoverskueligt lige nu. Sorg kan fylde meget og ændre sig over tid. Nogle dage er tungere end andre, og det kan være svært at se, hvordan det nogensinde bliver lettere.
Det er vigtigt, at du giver dig selv plads til dine følelser og sorg. Det er meget forskelligt, hvor lang tid, der går, hvor man stadig sørger. Mange oplever, at sorgen ikke forsvinder helt, men at den ændrer sig, og ofte fylder mindre eller på en anden måde, når der er gået længere tid.
Hvis du synes sorgen fylder alt for meget, kan du få hjælp. Du behøver ikke gå alene med det. Snak med en voksen fx en lærer, en fra din familie eller en ven om de tanker og følelser du går med.
Husk at du også altid kan ringe til os på Børnetelefonen 116 111 eller skrive til os på Børnetelefonen.dk, hvis du har brug for at snakke med nogen.
sorg
andre der kan hjælpe dig
-
BørneBuddies
Til dig, der oplever alvorlig sygdom eller dødsfald i hjemmet (6-15 år)
-
Kræftlinjen
Hvis du har fået kræft eller en anden alvorlig sygdom eller du er pårørende
-
Når far og mor bliver syg
Hjemmeside til dig, der lever med en alvorlig syg forælder eller har mistet en
-
Savn Ungdom
Rådgivning og støttetilbud til unge, der er pårørende til indsatte forældre
-
Skyggebørn
Sorggrupper for børn og unge (4-28 år)
-
Sorggrupper
Her kan du finde en gratis sorggruppe tæt på dig
-
Sorglinjen og andre sorgtilbud
Tilbud til dig, der har mistet eller lever med en syg forælder eller søskende
Få flere gode råd i vores Mange temaer
Fik du ikke svar på det, du søgte hjælp til? Måske du finder det i nogle af vores mange andre temaer her