bange, utryg, angst?

De fleste kender til at være bange. Det er en følelse, som alle mennesker oplever, og ofte har den faktisk en vigtig funktion. Når vi bliver bange, gør kroppen sig klar til at passe på os.

Det kan for eksempel være, hvis man er lige ved at blive kørt ned af en bil, og frygten får én til hurtigt at hoppe væk.

Det er derfor helt almindeligt at blive bange, når der er noget, der føles farligt eller usikkert. Men nogle gange kan kroppen reagere med den samme alarmfølelse, selvom der ikke er en reel fare.

Det kan føles som om, at man mærker frygten i kroppen og i hovedet. Nogle oplever, at tankerne kører rundt, eller at de hele tiden er bekymrede. Andre mærker det mest fysisk.

Så kan frygten begynde at fylde meget i hverdagen og gøre det svært at slappe af eller føle sig tryg. Hvis man har det sådan, er det vigtigt at dele det med nogen, der kan hjælpe.

Angst kan man både mærke i kroppen og i hovedet. For nogle føles det som uro i kroppen eller en vejrtrækning, der er svær at få ro på. Andre oplever, at de begynder at ryste eller får en følelse af, at kroppen er på overarbejde.

Nogle mærker det mest som bekymringer eller tankemylder, mens andre især lægger mærke til de kropslige reaktioner. Hvordan det føles, kan være forskelligt fra person til person.

På en måde kan man tænke på kroppen som en motor eller en bil. Nogle gange kører den stærkt, andre gange langsomt. Når man har et angstanfald, er det som om, at bilen kører hurtigere og hurtigere, og bremsen ikke virker.

Mange børn og unge oplever perioder, hvor de bliver meget bange eller får angstfølelser.

For nogle kan det også føles så overvældende, at de oplever noget, der minder om et angstanfald. Det kan være en meget skræmmende oplevelse. Nogen bliver også meget bekymrede for, hvad der skete med kroppen.

Det kan være svært selv at vide, hvorfor kroppen reagerede, som den gjorde. Derfor kan det være en god idé at tale med nogen omkring dig eller med din læge, hvis du er bekymret.

Mange børn og unge fortæller, at man kan træne og øve sig i at håndtere angsten.

Det hjælper ofte at tale om den i stedet for at holde den for sig selv, og man kan få hjælp til at få den til at fylde mindre i hverdagen.

Hvis du har mod på det, kan det være en god ide, at tale med dine forældre, en pædagog/lærer eller måske en ven om dine tanker og følelser.

Du kan overveje at skrive et brev til dem, hvor du fortæller dem hvordan du har det. På den måde kan de selv læse, hvad du går igennem.

Her kan du finde råd til, hvordan man kan sige det højt.

Du kan også altid ringe eller skrive til os på 116111. Vi har altid åbent.

Hvis din nervøsitet, utryghed eller angst fylder meget i hverdagen, kan det være en god idé at få hjælp hos din læge.

Man har ret til hjælp, når noget er svært. Det gælder både, hvis man er kommet til skade og har brug for behandling af kroppen, og hvis man kæmper med tanker, følelser eller bekymringer, der fylder meget

Hvis du har mod på det, kan du tale med en læge om det, du mærker.

Du kan fx sige: “Jeg har det ikke så godt. Jeg føler mig tit nervøs og bange og jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg vil gerne til lægen for at få noget hjælp.”

Hvis du har mod på det, kan du også kontakte din læge selv.

Lægens telefonnummer står på dit gule sundhedskort. Når du ringer, får du som regel fat på en sekretær, der kan hjælpe dig med at booke en tid.

Det er meget almindeligt at være bange for at dø eller at miste nogen, man holder af.

Alle mennesker – både børn, unge og voksne – oplever på et tidspunkt i livet, at tankerne kredser om døden. Nogen tænker også på,  hvad der ville ske, hvis en man elsker, pludselig er her mere.

Nogle gange vokser frygten sig så stor, at man begynder at blive urolig og ked af det.

Man kan også blive nervøs hver gang, ens far kører hjemmefra, eller begynde at lægge mærke til, hvor gamle ens forældre eller søskende er, og regne på hvor lang tid, man mon har tilbage sammen.

Det kan sætte sig som en klump i maven, gøre det svært at sove eller føles som om, man hele tiden går rundt og venter på, at noget slemt skal ske. Også selvom der ikke er sket noget.

Det er vigtigt at vide, at frygten ikke hænger sammen med virkeligheden. Den fortæller måske mest bare, hvor meget du har, som du er glad for.

Det hjælper at tale med nogen om det og få nogle redskaber til at berolige tankerne. Man kan godt lære, at leve med sin frygt for døden.

Mange børn finder faktisk ud af, at det er rart at dele sine tanker med lige netop dem, som det handler om.

En psykolog kan hjælpe med flere forskellige ting. Hos en psykolog kan man få samtaleterapi, gode råd til hverdagen og hjælp til at forstå det, man går igennem. Nogle psykologer laver også udredninger og test. Det kan være en hvis man fx tænker, at man har en diagnose. Du kan læse mere om diagnoser her.

Psykologer kan holde til at høre alt. De er vant til at høre om menneskers tanker, oplevelser og hemmeligheder, så du behøver ikke være bange for at sige noget, der er ‘for meget’.

Faktisk kan psykologen bedst hjælpe dig, når du fortæller så meget som muligt.

Når du taler med en psykolog, har psykologen tavshedspligt. Det betyder, at det, I taler om, som udgangspunkt bliver mellem jer.

Men tavshedspligten gælder dog ikke, hvis du fortæller om noget, der gør psykologen bekymret for dig. Det vil sige, at psykologen skal fortælle det videre til nogen, der kan hjælpe dig, hvis du fortæller om noget, der gør, at psykologen vurderer, at du har brug for hjælp. Hvis du er i tvivl om, hvad du kan fortælle, kan du altid spørge.

Er du mellem 18 og 24 år, kan du i nogle tilfælde få gratis psykologhjælp, hvis din læge vurderer, at du lever op til kravene for let til moderat depression, angst eller OCD. Du kan kontakte din læge, hvis du gerne vil videre mere.