Brev

Bange for at være alene hjemme

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej kære Du

Hvor er det godt at du skriver ind til os og får sat ord på dine følelser og tanker om at være alene hjemme. Det lyder på mig som om, at du allerede har prøvet at tale lidt med dine forældre, hvilket allerede er et stort skridt og rigtig sejt.

Jeg kan godt forstå, at du synes det er skræmmende at være alene hjemme, det er også en stor ting at skulle vænne sig til og det er en helt naturlig følelse at være bange.

At føle sig bange

Det er helt naturligt, at man kan føle sig bange derhjemme, når man tror, der kan ske noget dårligt og uventet. Jeg kan også godt forstå, at det kan virke endnu mere skræmmende, når I har haft indbrud før, og du har haft denne oplevelse så tæt på dig.

Det er vigtigt ikke at lade det fylde for meget, selvom det kan være svært, måske det kunne hjælpe at lave og tænke lidt på nogle gode ting når du er alene hjemme? Det lyder på mig som om det primært er,  hvis du er syg, at du er alene hjemme. Måske det kunne hjælpe at se en god film, lave nogle snacks eller noget, som du synes er lækkert og prøve at fokusere på hyggen en smule.

Hvis du har nogle bedsteforældre, kunne du måske aftale nogle ringe-tidspunkter i løbet af dagen, hvor du er alene hjemme? Så I lige kunne tale om, hvordan det går hos jer begge? Måske du kunne bruge en moster eller faster, du plejer at kunne tale godt med? Eller måske dine forældre?

De fleste mennesker har det som dig efter et indbrud i hjemmet – selv lang tid efter indbruddet efter kan mange mærke følelsen og usikkerheden. Derfor er det klart, at du har brug for ideer til, hvordan du kan blive mere tryg.

At tale om tingene

Allerede det, at du skriver herind, er et rigtig stort skridt til at få talt om tingene og der lyder som om du også har talt med dine forældre om, at du er bange for at være alene hjemme. Det er dog svært for mig at vide, om dine de ved, hvor meget utrygheden egentligt fylder hos dig?

Måske det kunne hjælpe enten at snakke mere med dine forældre eller nogle andre trygge voksne om, hvordan du går og har det.

Grunden til at jeg foreslår dette er fordi, at dem tæt på dig, vil have bedre mulighed for at hjælpe dig og måske gøre noget for, at du bliver mere tryg.

Husk at det er helt normalt at føle sig bange, og det er helt okay at bede om hjælp!

Tips der kunne gøre dig mere tryg

Der er rigtig mange børn og unge ligesom dig, der af gode grunde kan komme til at føle sig bange eller utrygge. Måske det kunne give mening for dig at se på denne side , hvor du kan få lidt mere af vide om følelsen, og hvad du kan gøre for at hjælpe dig selv.

Jeg håber meget at noget af dette kan hjælpe dig og ellers skal du endelig ikke tøve med at skrive ind igen eller ringe til os på 116 111. Vi sidder klar til at lytte og snakke døgnet rundt.

Kram BørneTelefonen

 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat