Ved ik hvad jeg skal med mit liv mere

Kære dreng på 15 år

Tak for dit brev. Det lyder til at det er rigtigt svært at være dig lige nu og det lyder også til at det har stået på i lang tid.  Jeg er rigtigt glad for at du skriver herind, for ingen skal gå alene og have det som du har det.

Det lyder til at det er rigtigt svært for dig at stole på nogen. Du stolede på din eks kæreste og jeg kan godt forstå at det er hårdt for dig at hun har brug for noget tid væk fra dig, som du skriver. Samtidig lyder det til at du havde det svært allerede da I blev kærester og jeg tænker at det er rigtigt vigtigt at du får noget hjælp.

Du skriver at du ikke stoler på dine forældre. Nu ved jeg jo ikke hvorfor, men jeg tror det er rigtigt vigtigt at du får talt med en voksen. Hvis det ikke skal være dine forældre, så er der måske en anden voksen som du er tryg ved, som du kan kontakte. Det kan være en lærer du skriver til på Aula eller din læge. Din læges telefonnummer står på dit sundhedskort.

Grunden til at jeg skriver om det vil være en mulighed at kontakte din læge er, at han eventuelt kan hjælpe dig med at få nogle samtaler ved en psykolog. Måske har du som du selv skriver en depression eller måske har du bare brug for en tryg voksen at snakke med. Og her kan lægen hjælpe dig. Din læge må fordi du er under 16 år kontakte dine forældre, men måske kan han hjælpe dig med at fortælle dine forældre hvordan du har det.

Det er også en mulighed for dig at kontakte psykiatrisk skadestue, hvis det hele bliver for svært at bære. Du kan se hvordan på linket her. Jeg tænker i hvert fald at det er rigtigt vigtigt, at du ved at du har muligheder for at tale med en, når tankerne om selvmord kommer.

Du skriver at du har det godt på golfbanen og hvor er det godt, at du tager derud hver dag. Det er rigtigt vigtigt at gøre ting som gør dig glad og måske kunne du opsøge andre unge som er på din golfbane. Eller måske er der en forening for unge golfspillere. Jeg tænker at din golfklub ved noget omkring det. Der kunne jo også være en unge camp til sommer, hvor du kunne møde andre der har samme interesse og måske få nogle nye venner.

Jeg tænker også at du selvom din ekskæreste er i din vennegruppe, måske kunne fortælle en eller flere af de andre om, hvordan du har det. Du og dine venner har en alder, hvor I tit har nok at tænke over i jeres eget liv. Derfor kan det være at dine venner slet ikke har opdaget, at du har det svært.  Hvis du åbner op omkring hvordan du har det, har de mulighed for at støtte dig og forstå hvad der sker.

Jeg tænker dog stadig at det er vigtigt, at du søger hjælp fra en voksen. Dine venner og ekskæreste kan støtte dig, men de kan ikke bære ansvaret eller hjælpe dig. Det bliver alt for stort for dem. Selvom jeg er sikker på at de gerne ville, hvis de kunne. Så selvom jeg kan forestille mig at det kan være rigtigt svært, håber jeg at det er en mulighed for dig at søge støtte og hjælp fra en voksen. For at gøre det lidt lettere at starte samtalen, kan du måske vise dem dit brev til børnetelefonen – og svaret her.

Jeg ved at det kan være rigtigt svært at se en vej ud af problemerne og igen få tillid og stole på andre mennesker. Men jeg ved også at de allerfleste de klarer den, men det kræver støtte og hjælp. Du har allerede vist ved at skrive herind, at du kan række ud, og det er den styrke du skal bruge til at gøre det igen, så du kan få det godt igen.

Husk at du er velkommen til at skrive herind igen. Du kan også altid ringe til BørneTelefonen på 116111 og tale med en rådgiver, som er rigtig god at snakke med.

Kærlig hilsen BørneTelefonen