Forsinket menstruation

hej jeg en pige på 14 år jeg håber i kan hjælpe mig.

Jeg fik menstruation for ca. 4-5 måneder siden og jeg har stadig ikke sagt det til min mor.

jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det for jeg vil ikke indrømme at jeg har løjet over for hende i de måneder jeg har haft menstruation. Men det ikke så meget det der er problemet.

Problemet er at jeg for ikke så lang tid siden fik diagnosen ADHD og jeg har været på noget medicin i noget tid nu jeg skiftede dog medicin i starten fordi jeg blev lidt deprimeret af det. men nu får jeg så de her piller (det er elvanse medicin jeg er på ) jeg er oppe på 50 mg. og det går fint.

Jeg plejer normalt at få min mens sidst på måneden men den er ikke kommet endnu jeg skulle have haft min mens d. 27 marts ca. men den er stadig ikke kommet og den skulle have kommet for 2 uger siden!

Det skal dog lige siges jeg aldrig har haft sex eller liggende før, så jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke har fået min menstruation endnu.

som jeg har nævnt at jeg ikke har sagt det til min mor, og jeg ville HELST ikke gå til lægen.

jeg ved ikke om det er noget med min ADHD medicin at gøre, jeg er bare ret urolig om der er noget galt med mig og jeg tænker også tit på om jeg kan få børn. for jeg blev spurgt inden jeg fik medicinen om jeg havde menstruation ( da havde jeg jo) men jeg turde ikke sige ja fordi så viste min mor at jeg ikke havde sagt til hende med det samme at jeg havde fået menstruation.

min plan var at sige det til hende næste gang jeg fik min mens men den er så ikke kommet endnu. Men jeg ved bare ikke om det var vigtigt jeg sagde ja til at jeg havde menstruation.

jeg håber virkelig i kan hjælpe!!!

hilsen urolig pige.

Pige, 14 år

Kære du!

Tak for dit brev.

Jeg vil starte med at berolige dig, og fortælle at du lyder til at være en helt almindelig teenagepige! Når man får sin første menstruation, kan der nemlig godt gå rigtig lang tid før den bliver regelmæssig og kommer hver måned. Måske er den regelmæssig i en periode, og så går der pludselig lang tid imellem. Det er helt normalt. Det kan skyldes mange ting, men behøver ikke at have noget med din medicin at gøre.

Jeg forstår godt at det er noget du tænker meget på, da det jo stadig er nyt for dig, både at have fået en ADHD-diagnose og at have fået menstruation. Jeg forstår også godt at det kan være svært at fortælle det til sin mor. Måske gør det dig genert og du føler at det er akavet, selvom du nok også med din fornuft kan se, at det jo er en naturlig ting at fortælle.

Måske kunne det være en ide at vise dette brev til din mor? Så kan hun forstå at det har været svært for dig at fortælle, og  at du bestemt ikke har været ude på at lyve, men bare ikke helt har vidst hvordan du skulle sige det. Måske kan det gøre det lettere for jer at få en god snak bagefter.

Jeg håber at du kan bruge mit forslag. Også selvom du måske har nået at få din menstruation siden du skrev. Jeg tror at det vil være godt for dig at få det fortalt. Så tror jeg nemlig at du vil stoppe med at være urolig, og din mor vil kunne hjælpe og berolige dig i stedet for at du går rundt med en masse bekymrede tanker for dig selv.

Mange hilsner fra BørneTelefonen

Menstruation

På vores side om menstruation kan du blive klogere på, hvad menstruation er og få gode råd til, hvordan du taler om den og en guide til bind, tampon og menstruationskop.

Flere svar om menstruation

Hvor meget bløder man?

Under en menstruation bløder man ikke mere end 50-70 ml. blod. Det svarer til omkring to-tre spiseskefulde blod.

Blodet kommer ikke på én gang, men er fordelt over hele perioden, der typisk varer 4-7 dage. De fleste bløder mest i starten af deres menstruation

springer mødommen, hvis man bruger tampon?

Nej. Mødommen er ikke en hinde, der kan sprænges, som mange tror.

Mødommen er derimod en slimhindefold, der sidder inde i pigens skede.

Slimhinden er elastisk og kan udvides, derfor går slimhinden ikke i stykker, når du bruger tampon.

Ved sex kan udvidelsen af slimhinden give en mindre blødning.

springer mødommen, hvis man bruger tampon?

Nej. Mødommen er ikke en hinde, der kan sprænges, som mange tror.

Mødommen er derimod en slimhindefold, der sidder inde i pigens skede.

Slimhinden er elastisk og kan udvides, derfor går slimhinden ikke i stykker, når du bruger tampon.

Ved sex kan udvidelsen af slimhinden give en mindre blødning.

Kan menstruationen være brun?

Ja, menstruation kan godt være brunligt.

I starten af din menstruation vil blodet ofte være mere rødt. Efter nogle dage vil blodet ofte blive mere brunligt.

Det er forskelligt fra krop til krop, hvor rødt eller brunligt blodet er.

Har man fået sin menstruation, kan man blive gravid?

Hvis man har fået sin menstruation og har sex, så er der mulighed for, at man kan blive gravid.

Derfor er det vigtigt at huske beskyttelse.

Man kan fx bruge kondom, men der findes også andre former for prævention.

Hvad er tegn på menstruation?

I dagene op til at man får sin menstruation, kan man opleve fysiske og psykiske forandringer i kroppen som fx: Ømhed i underliv og bryster, hovedpine, træthed og irritabilitet. Det er slet ikke farligt.

Der er også mange, der ikke mærker symptomer.

Begge dele er almindeligt.

kan man have sex, når man har menstruation?

Ja, man kan godt have sex, mens man har menstruation, hvis man har lyst.

Nogen piger/kvinder har mere lyst til sex under deres menstruation. Andre har det lige omvendt.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat