Svamp “forneden”

Brevet er anonymiseret af BørneTelefonen.

Hej.

Jeg har hørt man kun må have et bind i trusserne i 3-4 timer men vil virkelig ikke skifte bind i skoletiden.

Men jeg undrer mig over at man skal skifte bind hver 3. Til 4. Time men ikke om natten? Hvordan kan det være?

Og jeg tror virkelig jeg har svamp fordi her i aften harvdet virkelig kløer dernede!!!!

Er der mulighed for jeg har det?
Hvad skal jeg gøre hvis jeg har det?

Hjælp!!
Kh anonym.

Pige, 13 år

Hej pige på 13 år.

Det er faktisk et ret godt spørgsmål du stiller. Det er svært at vide hvorfor man lige mener 3-4 timer,. Men det hænger sammen med, hvor meget man bløder. Bindet bliver fugtigt af blod og udflåd. Det skal man helst ikke gå med for længe. Bindet kan også komme til at lugte, hvis man har det på for længe.

Det er svært at forstå, at man godt må sove med bind i flere timer. Bind er bedre at bruge om natten end tampon. Bruger man tampon og lader den sidde for længe, kan man blive alvorlig syg af en infektion, der kaldes toksisk shock syndrom (TSS) . Derfor er bind bedst til natten. Man kan købe natbind, hvis man bløder meget eller ikke vil forstyrres af, at man bløder igennem med et almindeligt bind. Bind kan derfor hjælpe til, at din nattesøvn ikke forstyrres og du kan skifte om morgenen, når du vågner.

Jeg tænker ikke, at det er farligt at have et bind på mere end 3-4 timer. Men stadig er det en god idé at skifte bind omkring hver 4. time, alt efter hvor meget eller lidt du bløder. Det er nemlig forskelligt, hvor meget og hvor lidt man bløder, når man har menstruation. Derfor er det en god ide at tage udgangspunkt i dig selv og din krop. Når du mærker at det klør, kan det være svamp. Det kan også være huden er irriteret. Huden er meget følsom og et bind kan lave bittesmå hudafskrabninger, når man bevæger sig. Det kan også være, at der er parfume i bindet og din hud ikke kan tåle det. Men ring og snak med lægen om det. Lægen kan fortælle dig om det er svamp eller almindelig irritation, og om det skal behandles. Jeg forstår godt, hvis det med lægen ikke er så sjovt. Det er bare vigtigt lige at ringe og høre, hvad lægen mener.

Jeg kan godt forstå det ikke er det sjoveste at skulle skifte bind i skolen. De fleste piger bryder sig ikke så meget om, at andre ved når de har menstruation. Det er forståeligt, for det er en privat ting og man skal have lov at have noget privat for sig selv. Men samtidig er det også en naturlig del af det at være pige og kvinde. Hvis man tænker menstruation som noget af det mest naturlige, så er det måske nemmere at acceptere det sker hver måned. Måske bliver det nemmere at få sig selv til at skifte bind i skolen. Det kan være du kan finde en måde, du kan skjule bindet, når du går på toilettet. Der er nogen som har en lille taske/pung, nogen har det i lommen andre bruger ærmet til at skjule bindet. Måske har du selv idéer til, hvad der bedst for dig.

De bedste hilsner BørneTelefonen

Menstruation

På vores side om menstruation kan du blive klogere på, hvad menstruation er og få gode råd til, hvordan du taler om den og en guide til bind, tampon og menstruationskop.

Flere svar om menstruation

Hvor meget bløder man?

Under en menstruation bløder man ikke mere end 50-70 ml. blod. Det svarer til omkring to-tre spiseskefulde blod.

Blodet kommer ikke på én gang, men er fordelt over hele perioden, der typisk varer 4-7 dage. De fleste bløder mest i starten af deres menstruation

springer mødommen, hvis man bruger tampon?

Nej. Mødommen er ikke en hinde, der kan sprænges, som mange tror.

Mødommen er derimod en slimhindefold, der sidder inde i pigens skede.

Slimhinden er elastisk og kan udvides, derfor går slimhinden ikke i stykker, når du bruger tampon.

Ved sex kan udvidelsen af slimhinden give en mindre blødning.

springer mødommen, hvis man bruger tampon?

Nej. Mødommen er ikke en hinde, der kan sprænges, som mange tror.

Mødommen er derimod en slimhindefold, der sidder inde i pigens skede.

Slimhinden er elastisk og kan udvides, derfor går slimhinden ikke i stykker, når du bruger tampon.

Ved sex kan udvidelsen af slimhinden give en mindre blødning.

Kan menstruationen være brun?

Ja, menstruation kan godt være brunligt.

I starten af din menstruation vil blodet ofte være mere rødt. Efter nogle dage vil blodet ofte blive mere brunligt.

Det er forskelligt fra krop til krop, hvor rødt eller brunligt blodet er.

Har man fået sin menstruation, kan man blive gravid?

Hvis man har fået sin menstruation og har sex, så er der mulighed for, at man kan blive gravid.

Derfor er det vigtigt at huske beskyttelse.

Man kan fx bruge kondom, men der findes også andre former for prævention.

Hvad er tegn på menstruation?

I dagene op til at man får sin menstruation, kan man opleve fysiske og psykiske forandringer i kroppen som fx: Ømhed i underliv og bryster, hovedpine, træthed og irritabilitet. Det er slet ikke farligt.

Der er også mange, der ikke mærker symptomer.

Begge dele er almindeligt.

kan man have sex, når man har menstruation?

Ja, man kan godt have sex, mens man har menstruation, hvis man har lyst.

Nogen piger/kvinder har mere lyst til sex under deres menstruation. Andre har det lige omvendt.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat