HJÆLP!! NU!

Jeg får det meget slemt ved min mens. Har prøvet at kaste op og få kast-op-fornemmelse, og får vilde smerter. Nu har jeg fået min mens og jeg skal til dansekonkurrence i morgen. Kan ikke rigtig nå at komme til lægen inden. Hvad gør jeg. De normale råd hjælper ikke nok og jeg kan jo heller ikke have en varmepude med til konkurrence. PLZZZ HJÆLP!!!! Jeg hader min mens😭

Pige, 12 år

Kære pige 12 år.

Øv hvor er det irriterende og ubehageligt for dig, at du skal have så ondt når du har menses, og særligt nu hvor du skal til dansekonkurrence.

Jeg er ærgerlig over at vi på BørneTelefonen ikke nåede at skrive til dig inden din dansekonkurrence. Jeg håber det endte med at gå godt alligevel?
Jeg vil gøre mit bedste for at give dig nogle råd som du kan bruge næste gang du skal have menses.

Mange piger oplever desværre at få slemme smerter, men heldigvis er der flere ting du kan prøve. Du skriver at du kender til varmepuden, som du selvfølgelig ikke kan rende rundt med på maven i flere dage i træk. Men den er alligevel ikke helt så tosset, for menstruationssmerter er faktisk muskelsammentrækninger, det vil sige spændinger i dine muskler i dit underliv, ligesom man kan blive øm i musklerne efter træning.

Der findes også flere apps du kan bruge til at holde styr på sin menstruations cyklus, sådan at du ved hvornår du skal have menstruation næste gang. På den måde kan du forsøge at forebygge smerterne, fx ved at tage en varmepude med i seng i dagene op til og under menses.

Det er også godt at dyrke sport og lave øvelser der udstrækker og afslapper musklerne i dit underliv, også selvom det måske er det sidste du har lyst til. Hvis det er super slemt, kan du tale med dine forældre eller din læge om det, og måske få smertestillende piller når det er allerværst. Hvis ikke du er tryg med at tale med dine forældre om det, kan du også tale med sundhedsplejersken på din skole eller selv ringe til din læge.

Både sundhedsplejersken og din læge kan hjælpe dig med at finde en god løsning. De skal normalt fortælle dine forældre om, hvad du bliver undersøgt og behandlet for, men de kan vælge at lade være med at fortælle dine forældre om din undersøgelse. Fortæl lægen eller sundhedsplejersken, hvis du er bange for, hvordan dine forældre vil reagere.

Kære du, jeg håber du kan bruge mit svar, og du er også altid velkommen til at skrive til os igen. Jeg sender dig også lige et par links som du måske kan bruge. Det ene link er en lille film om menstruation her: video på youtube og med det andet link, kan du læse om menstruation her privatsnak.dk

Stort kram fra BørneTelefonen

 

Menstruation

På vores side om menstruation kan du blive klogere på, hvad menstruation er og få gode råd til, hvordan du taler om den og en guide til bind, tampon og menstruationskop.

Flere svar om menstruation

Hvor meget bløder man?

Under en menstruation bløder man ikke mere end 50-70 ml. blod. Det svarer til omkring to-tre spiseskefulde blod.

Blodet kommer ikke på én gang, men er fordelt over hele perioden, der typisk varer 4-7 dage. De fleste bløder mest i starten af deres menstruation

springer mødommen, hvis man bruger tampon?

Nej. Mødommen er ikke en hinde, der kan sprænges, som mange tror.

Mødommen er derimod en slimhindefold, der sidder inde i pigens skede.

Slimhinden er elastisk og kan udvides, derfor går slimhinden ikke i stykker, når du bruger tampon.

Ved sex kan udvidelsen af slimhinden give en mindre blødning.

springer mødommen, hvis man bruger tampon?

Nej. Mødommen er ikke en hinde, der kan sprænges, som mange tror.

Mødommen er derimod en slimhindefold, der sidder inde i pigens skede.

Slimhinden er elastisk og kan udvides, derfor går slimhinden ikke i stykker, når du bruger tampon.

Ved sex kan udvidelsen af slimhinden give en mindre blødning.

Kan menstruationen være brun?

Ja, menstruation kan godt være brunligt.

I starten af din menstruation vil blodet ofte være mere rødt. Efter nogle dage vil blodet ofte blive mere brunligt.

Det er forskelligt fra krop til krop, hvor rødt eller brunligt blodet er.

Har man fået sin menstruation, kan man blive gravid?

Hvis man har fået sin menstruation og har sex, så er der mulighed for, at man kan blive gravid.

Derfor er det vigtigt at huske beskyttelse.

Man kan fx bruge kondom, men der findes også andre former for prævention.

Hvad er tegn på menstruation?

I dagene op til at man får sin menstruation, kan man opleve fysiske og psykiske forandringer i kroppen som fx: Ømhed i underliv og bryster, hovedpine, træthed og irritabilitet. Det er slet ikke farligt.

Der er også mange, der ikke mærker symptomer.

Begge dele er almindeligt.

kan man have sex, når man har menstruation?

Ja, man kan godt have sex, mens man har menstruation, hvis man har lyst.

Nogen piger/kvinder har mere lyst til sex under deres menstruation. Andre har det lige omvendt.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat