diagnose?
diagnose?
se videoer
om diagnoser
5 Gode råd til
diagnoser
lav en plan
forbered dig på nye situationer
Planen kan hjælpe dig med at finde ro i, hvad der skal ske.
få flere råd
Hvordan fortæller jeg det til klassen?
Har din læge givet dig en diagnose, kan nogen synes det er rart at fortælle til sin klasse. Så kan klassen bedre forstå, hvordan du har det, og hvad du har brug for.
Du kan spørge din lærer i frikvarteret eller inden timen, om han/hun vil hjælpe dig med at fortælle det til klassen. Du kan fx sige til din lærer:
”Har du tid til at snakke med mig?”
”Jeg vil gerne fortælle det til klassen, men ved ikke hvordan”
”Vil du hjælpe mig med at fortælle det til klassen?”
Diagnosen gør det svært at få venner
Prøv at starte en samtale
Det kan handle om en fælles interesse. Prøv at tænke over, hvad du godt kan lide at lave, når du kommer hjem fra skole. Det kan for eksempel være et spil, en film, en sportsgren eller noget musik.
Du kan spørge en klassekammerat: “Hvad kan du godt lide at lave derhjemme?”
Du også give et kompliment: “Jeg kan godt lide dine sko”
Brug dine venner
Hvis du allerede har én ven, du føler dig tryg ved, kan du foreslå at lave noget sammen med deres venner også.
Det kan også være rart at have en god ven at læne sig op ad, hvis man bliver nervøs.
Opsøg andre med diagnoser
Der findes mange grupper, hvor du kan møde andre, der har det ligesom dig. I grupperne kan du være helt dig selv. De kender måske også til samme tanker og følelser som dig.
Du kan få hjælp til at finde en gruppe af dine forældre eller lærer. Du kan fx sige: ”Jeg har hørt, der findes grupper for andre med min diagnose. Vil du hjælpe mig med at finde en?”
Jeg vil bare være som de andre
Mange børn fortæller, at de føler sig anderledes. De vil gerne passe ind. Det kan vi godt forstå. De fleste mennesker vil gerne passe ind, og helst ikke skille sig for meget ud.
En diagnose kan fylde meget, men den behøver ikke fylde hele dig. Måske kan det hjælpe at tænke på: Hvad er du god til? Hvad kan du godt lide at lave? Har du noget til fælles med de andre?
Prøv også at tænke over, om der er nogle steder, hvor du ikke mærker diagnosen lige så meget. Er der nogle gange, hvor du føler, at du passer ind?
Du kan også undersøge, om der er nogle fritidsaktiviteter, du synes er spændende at prøve. Det kan fx være spejdergrupper, ridning eller andre steder. Måske er du heldig at finde et fællesskab, hvor du føler dig godt tilpas.
hvad betyder det for min fremtid?
Det er meget forskelligt fra diagnose til diagnose, og fra person til person. Din læge ved bedst, hvordan det kan blive for dig.
Der findes heldigvis forskellige jobs og uddannelser, der passer til forskellige behov. Det kan dine forældre, lærer og/eller studievejleder på skolen hjælpe dig med.
Nogle diagnoser kan gøre det svært at koncentrere sig om ting i længere tid. De vil måske synes, det er sjovere med et arbejde, hvor de er ude og lave noget, i stedet for at sidde stille på et kontor.
Andre bliver hurtigt træt af at være sammen med mennesker hele dagen. For dem kan det måske være meget rart med et kontorarbejde, hvor man ikke skal tale for meget.
Og så er der nogen, hvor diagnosen ikke har særlig stor betydning for deres drømme.
de andre forstår mig ikke
Når de andre ikke forstår dig, kan det hjælpe at fortælle dem om din diagnose. Du behøver ikke fortælle alt, hvis det føles ubehageligt.
Du kan fx nøjes med at fortælle: ”jeg har ____, det betyder at min hjerne er bygget lidt anderledes og derfor kan det være svært for mig når ____”.
Vi hører fra andre børn og unge, at det kan være rigtig rart at sige højt, så man ikke hele tiden skal forklare sig. Du kan også få hjælp fra en voksen på skolen eller dine forældre til at sige det.
jeg vil ikke i skole
På BørneTelefonen ved vi, at der altid er en god grund til, hvorfor børn og unge ikke kommer i skole. Hvis der er sket noget henne i skolen, som gør dig ked af det, er det godt at tale med en voksen om.
Den voksne skal hjælpe dig med at finde en god løsning, som du har det godt med.
Det er helt normalt at have perioder, hvor man ikke synes, det er sjovt at være i skole. Men når noget påvirker dig så meget, at du ikke har lyst til at tage i skole, skal de voksne hjælpe dig. Det kan nemlig være et tegn på, at du har brug for mere hjælp end du får. Og det har du ret til.
byg et brev
skriv et brev til klassen
Planen kan hjælpe dig med at finde ro i, hvad der skal ske.
“det fylder meget”
“Jeg bliver tit forvirret, ked af det eller lignende! Mine venner siger at det nok skal gå, men de forstår intet. Jeg har det svært hele tiden. Ting som de synes det pære lette, synes jeg er meget svære. Ingen forstår mig og je g forstår ikke verden“
13-årig pige til BørneTelefonen
Alle mennesker tænker, føler og reagerer forskelligt. Nogle får det, der hedder en diagnose. Det kan fx være ADHD, autisme, angst eller depression. En diagnose er ikke noget, man kan gøre for. Faktisk er der en rigtig god grund til, hvorfor nogle ting kan føles sværere end andre. Det har nemlig noget at gøre med, hvordan hjernen er bygget eller fungerer.