Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Dreng sidder i skrædderstilling. Over ham er der forskellige krusedulletegninger

Har du en

Har du en

diagnose?

diagnose?

se videoer
om diagnoser

5 Gode råd til  
diagnoser

1

FORTÆL DET TIL KLASSEN

Hvis din klasse ikke allerede ved, at du har fået en diagnose af lægen, kan det være rart for dem og dig, at de ved det. Det kan hjælpe dem med at forstå, hvorfor du nogle gange har brug for ekstra pauser eller hjælp.  

Nogle fortæller også, at det er rart, at andre ved det. Så føler de nemlig ikke, at de behøver at forklare sig hele tiden.  

Du kan få hjælp af dine forældre eller en voksen på skolen til at sige det. Du kan fx sige ”jeg vil gerne have, at vi taler om det i klassen” eller ”jeg vil ikke snakke med klassen om det, men du må gerne fortælle det”

2

SPØRG OM HJÆLP

Vi har alle brug for hjælp og idéer til løsninger en gang i mellem. Det kan være, du synes, skolen er svær? Måske du har svært ved at få venner?  

Når der er noget, man synes er svært, er det helt okay at spørge om hjælp. Det kan være en voksen eller et andet barn, du er tryg ved.  

Måske de kan komme med gode idéer til, hvad der kan hjælpe. Det kan også være, de kan gøre noget for dig, fx invitere dig med i grupper, lave lektier sammen med dig eller hjælpe dig med at koncentrere dig bedre i timerne.

3

FORTÆL HVAD DU HAR BRUG FOR

Ofte er det en hjælp at sige, hvad du har brug for. Det kan give andre en forståelse for, hvorfor nogle ting er sværere for dig. Når de forstår hvordan du har det, kan de også bedre hjælpe dig og være sammen med dig, om det du synes er svært.  

Hvis det er svært for dig at sætte ord på dine følelser, kan du få hjælp af en voksen eller BørneTelefonen. Du må gerne øve dig på os.

4

HUSK PAUSER

Man kan hurtigt blive træt, når der er mange tanker og følelser i hovedet. Ligesom din telefon løber tør for batteri, kan hovedet også have brug for at få opladt sit batteri en gang i mellem. Det er helt normalt, og sker for alle mennesker. Det er bare forskelligt, hvornår kroppens indre batteri har brug for at blive opladt igen.  

Måske du allerede har nogle ting, der plejer at hjælpe? Det kan være at gå en tur, sidde med telefonen, en dimseting, eller sidde i et stille rum?  

Når hovedet er træt og batteriet er brugt op, hjælper det tit med lidt alenetid.

5

FORBERED DIG PÅ DAGEN

Hvis du godt kan lide at vide, hvad der skal ske i løbet af dagen, kan du bede om hjælp til det. Det kan være en voksen på skolen, dine klassekammerater eller dine venner. Spørg dem om det, du har brug for at høre. Det kan være: 

  • Hvad du skal lave? 
  • Hvornår du skal lave det? 
  • Hvem kan du få hjælp hos? 

Du kan selv, eller sammen med en voksen skrive det ned, så du hele tiden ved, hvad der skal ske. Vi har lavet en guide her, som du kan bruge og hente ned på telefonen: Forbered dig

lav en plan

forbered dig på nye situationer

Planen kan hjælpe dig med at finde ro i, hvad der skal ske.

Trin 1 af 2

få flere råd

Hvordan fortæller jeg det til klassen?

Har din læge givet dig en diagnose, kan nogen synes det er rart at fortælle til sin klasse. Så kan klassen bedre forstå, hvordan du har det, og hvad du har brug for.

Du kan spørge din lærer i frikvarteret eller inden timen, om han/hun vil hjælpe dig med at fortælle det til klassen. Du kan fx sige til din lærer:

”Har du tid til at snakke med mig?” 

”Jeg vil gerne fortælle det til klassen, men ved ikke hvordan”

”Vil du hjælpe mig med at fortælle det til klassen?”

Diagnosen gør det svært at få venner

Prøv at starte en samtale

Det kan handle om en fælles interesse. Prøv at tænke over, hvad du godt kan lide at lave, når du kommer hjem fra skole. Det kan for eksempel være et spil, en film, en sportsgren eller noget musik.

Du kan spørge en klassekammerat: “Hvad kan du godt lide at lave derhjemme?”

Du også give et kompliment: “Jeg kan godt lide dine sko”

Brug dine venner

Hvis du allerede har én ven, du føler dig tryg ved, kan du foreslå at lave noget sammen med deres venner også. 

Det kan også være rart at have en god ven at læne sig op ad, hvis man bliver nervøs.

Opsøg andre med diagnoser

Der findes mange grupper, hvor du kan møde andre, der har det ligesom dig. I grupperne kan du være helt dig selv. De kender måske også til samme tanker og følelser som dig.

Du kan få hjælp til at finde en gruppe af dine forældre eller lærer. Du kan fx sige: ”Jeg har hørt, der findes grupper for andre med min diagnose. Vil du hjælpe mig med at finde en?”

Jeg vil bare være som de andre

Mange børn fortæller, at de føler sig anderledes. De vil gerne passe ind. Det kan vi godt forstå. De fleste mennesker vil gerne passe ind, og helst ikke skille sig for meget ud.

En diagnose kan fylde meget, men den behøver ikke fylde hele dig. Måske kan det hjælpe at tænke på: Hvad er du god til? Hvad kan du godt lide at lave? Har du noget til fælles med de andre?

Prøv også at tænke over, om der er nogle steder, hvor du ikke mærker diagnosen lige så meget. Er der nogle gange, hvor du føler, at du passer ind?

Du kan også undersøge, om der er nogle fritidsaktiviteter, du synes er spændende at prøve. Det kan fx være spejdergrupper, ridning eller andre steder. Måske er du heldig at finde et fællesskab, hvor du føler dig godt tilpas.

hvad betyder det for min fremtid?

Det er meget forskelligt fra diagnose til diagnose, og fra person til person. Din læge ved bedst, hvordan det kan blive for dig.

Der findes heldigvis forskellige jobs og uddannelser, der passer til forskellige behov. Det kan dine forældre, lærer og/eller studievejleder på skolen hjælpe dig med. 

Nogle diagnoser kan gøre det svært at koncentrere sig om ting i længere tid. De vil måske synes, det er sjovere med et arbejde, hvor de er ude og lave noget, i stedet for at sidde stille på et kontor.

Andre bliver hurtigt træt af at være sammen med mennesker hele dagen. For dem kan det måske være meget rart med et kontorarbejde, hvor man ikke skal tale for meget.

Og så er der nogen, hvor diagnosen ikke har særlig stor betydning for deres drømme.

de andre forstår mig ikke

Når de andre ikke forstår dig, kan det hjælpe at fortælle dem om din diagnose. Du behøver ikke fortælle alt, hvis det føles ubehageligt.

Du kan fx nøjes med at fortælle: ”jeg har ____, det betyder at min hjerne er bygget lidt anderledes og derfor kan det være svært for mig når ____”.

Vi hører fra andre børn og unge, at det kan være rigtig rart at sige højt, så man ikke hele tiden skal forklare sig. Du kan også få hjælp fra en voksen på skolen eller dine forældre til at sige det.

jeg vil ikke i skole

På BørneTelefonen ved vi, at der altid er en god grund til, hvorfor børn og unge ikke kommer i skole. Hvis der er sket noget henne i skolen, som gør dig ked af det, er det godt at tale med en voksen om.

Den voksne skal hjælpe dig med at finde en god løsning, som du har det godt med.

Det er helt normalt at have perioder, hvor man ikke synes, det er sjovt at være i skole. Men når noget påvirker dig så meget, at du ikke har lyst til at tage i skole, skal de voksne hjælpe dig. Det kan nemlig være et tegn på, at du har brug for mere hjælp end du får. Og det har du ret til.

byg et brev

skriv et brev til klassen

Billede af et brev med en blyant ved siden af

Planen kan hjælpe dig med at finde ro i, hvad der skal ske.

Trin 1 af 2

  • Der er noget, som jeg gerne vil fortælle jer.

“det fylder meget”

“Jeg bliver tit forvirret, ked af det eller lignende! Mine venner siger at det nok skal gå, men de forstår intet. Jeg har det svært hele tiden. Ting som de synes det pære lette, synes jeg er meget svære. Ingen forstår mig og je g forstår ikke verden“

13-årig pige til BørneTelefonen

Alle mennesker tænker, føler og reagerer forskelligt. Nogle får det, der hedder en diagnose. Det kan fx være ADHD, autisme, angst eller depression. En diagnose er ikke noget, man kan gøre for. Faktisk er der en rigtig god grund til, hvorfor nogle ting kan føles sværere end andre. Det har nemlig noget at gøre med, hvordan hjernen er bygget eller fungerer. 

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat