Brev

Bipolar

hej jeg er en 12 årige pige
jeg tror jeg har bipolar hjælp mig tak.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Tak, fordi du har skrevet til Børn Hjælper Børn. Ud fra det du har skrevet, tænker vi, at du kan få det bedste svar fra en voksen rådgiver, der ved mere om dine rettigheder og muligheder. Derfor får du her et personligt svar fra en voksen rådgiver på Brevkassen, som vi håber, du kan bruge.

 

Kære pige på 12 år

Hvor er det bare godt, at du skriver og spørger om hjælp, når der er noget du er usikker på og gerne vil have råd om. Det er det helt rigtige at gøre. Jeg håber, at det er ok, at dit brev er sendt videre til mig – en voksen rådgiver – for jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig.

Bipolar lidelse eller ej

Først vil jeg gerne fortælle dig, at jeg ikke er læge. Så jeg kan hverken diagnosticere eller svare på, om du har en bipolar lidelse eller ej. Men jeg vil stadig gerne prøve at hjælpe dig og give dig råd. Du skriver ikke så meget i dit brev, så jeg vil prøvet at komme med et par gæt. Er det mon ok?

Jeg tænker, om du mon kender nogen der har det, og derfor ved hvad det er? Eller har du mon læst dig frem til det? Er det mon sådan, at du tænker, at har bipolar lidelse, fordi du svinger meget i humøret?

Pubertet

Du er 12 år, og i den alder er det meget almindeligt at være i puberteten. De fleste piger går i puberteten imellem 9-12 års alderen. Puberteten er den udvikling der sker, så man udvikler og ændrer sig fra barn til voksen. Piger begynder at få bryster, hår under armene og omkring kønnet. Og man får menstruation.  Er du mon gået i puberteten?

Hvis du kunne tænke dig at vide mere om pubertet, så kan du klikke på linket her.

Hormoner og følelser

I puberteten sker der også en hel masse inden i kroppen – noget der ikke ses på samme måde som fx bryster og menstruation. Det er den udvikling og modning, som sker i hjernen. Hele udviklingen styres af små usynlige hormoner. I puberteten har man derfor rigtig mange hormoner. De styrer rigtig meget i kroppen og i hovedet. Det kan gå rigtig stærkt, og det kan være svært at følge med og helt forstå hvad der sker. Giver det mening?

Det er eksempelvis helt normalt pludselig at græde, være vred, nervøs eller overstadig og derefter irriteret – somme tider inden for 10 minutter.

Men selv om disse hormoner ved, hvad de gør, så er de også ret irriterende. Alle de kemiske beskeder, der farer rundt i kroppen og gør deres arbejde, kan påvirke dine følelser på en overvældende måde.

Du kan f.eks. være i dårligt humør eller trist uden at vide hvorfor. Ting, der fik dig til at smile for et par måneder siden, har måske pludselig den modsatte effekt. Somme tider kan man føle sig helt vildt glad og pludselig bliver man irriteret og sur på sine venner eller familie. Kan du mon genkende det?

Kunne det være en ide, at tale med dine venner, om de kender det? Måske har de det på samme måde. Du kan også overveje, at tale med dine forældre eller hvis du måske har ældre søskende eller kusiner. Fortæl dem hvordan du har det, og spørg om de også havde det på samme måde. Dine forældre har jo også har været unge og igennem puberteten engang. Selv om det ikke er sikkert, at de helt kan huske hvor svært det var.  En anden der kan være god at tale med, er skolens sundhedsplejerske. Har du mon møde hende/ham? Sundhedsplejersken ved rigtig meget om børn og unges udvikling. Du kan altid få en snak med sundhedsplejersken, og hvis ikke du ved hvordan du får kontakt, så spørg på skolens kontor. Du behøver ikke fortælle hvad du vil tale om, bare spørg om et telefonnummer, eller hvornår du kan se sundhedsplejersken.

Pubertet og følelseskaos er en udvikling og en periode. Hvis det er svært, kan det være godt at tænke, at det går over. Pubertet op- og nedture varer ikke resten af livet.

Vil du læse mere om hormoner og følelser, kan du klikke på linket her.

Lægen

Hvis du stadig er urolig og bekymret, og hvis du stadig er bange for, om du har bipolar lidelse, så skal du vide, at du også godt kan kontakte din læge. Alle har et sundhedskort. Du (eller måske dine forældre) har dit sundhedskort, og derpå står lægens kontaktinformationer. En læge vil kunne hjælpe dig med, at vurdere om du skal undersøges nærmere. Du skal vide, at lægen ikke har tavshedspligt, når du er under 18 år. Det betyder, at lægen kan informere dine forældre om, at du har talt med lægen, hvis lægen er bekymret for dig eller hvis du skal undersøges nærmere.

Ring til os

Du er også ALTID meget velkommen til at ringe ind til os på BørneTelefonen 116 111. Her ringer du gratis og du er anonym (det betyder, at vi ikke skal vide, hvem du er). Du kan ringe til os hele døgnet. Igennem en samtale kan vi måske bedre forstå, hvorfor du tror du har bipolar lidelse, og på den måde kan vi bedre hjælpe dig.

Hvor er det altså bare godt, at du rækker ud og spørger om hjælp og råd. Det er rigtig sejt af dig. Det er super godt, at du kan mærke dig selv så godt, og at du kan handle på, at der er noget du er usikker på. Jeg tror på, at du kan få talt med nogen om hvordan du har det. Enten venner, familie, sundhedsplejersken, lægen eller os på BørneTelefonen. Jeg tror på, at hvem du end vælger at tale med, så vil de dig det bedste.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

 

Har du en diagnose?

Har du svært ved at følge med i skolen? Forstår dine klassekammerater dig ikke? Har du svært ved at få venner? Har du mange konflikter eller føler du dig ensom?

At leve med en diagnose kan føles svært. Andre børn og unge fortæller, at de føler sig anderledes og har svært ved at passe ind. Det kan derfor være en stor hjælp at få talt med nogen, og få hjælp til hverdagen, så den passer til dine behov.

Klik dig videre her og få hjælp til, hvordan du kan bede om hjælp og fortælle det til din klasse. Du kan også læse andres fortællinger eller få gode råd til hverdagen og hvordan man får nye venner.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat