Hej
Jeg kan læse, at du mærker noget hos dig selv, der er anderledes.
Måske måden du reagerer på? Måden du har dit humør på? Eller måden du mærker verden omkring dig på? Jeg kan forestille mig, at det er svært at sætte ord på, når man skal forklare andre det.
Det at være bipolar betyder ikke en bestemt ting. Alle personer er forskellige. Alle personer med diagnoser er forskellige. Dygtige læger kan også se forskelligt på, hvordan man stiller diagnoser. Derfor er en diagnose ikke en ‘sandhed’ om dig, der er enten rigtig eller forkert.
Du skriver ikke meget i dit brev. Jeg kan derfor ikke helt fornemme, hvordan bipolaritet føles som noget svært for dig. Når du skriver HJÆLP tænker jeg, at du godt kunne bruge noget hjælp og støtte NU.
Måske kan du prøve at skrive de ting ned, som du tænker peger i retning af bipolaritet: Ting du har lagt mærke til og måske giver dig udfordringer, når du er sammen med andre mennesker. Særligt svære situationer hjemme eller i skolen. Jeg ved ikke, om det kunne være rart for dig at tale med nogen om de situationer? Jeg tænker, at du har brug for at tale med nogen om det – ellers havde du sikkert ikke skrevet herind.
Du kan gå til sundhedsplejersken eller måske tage en tur til lægen
Måske kan du tale med en af dine forældre om at tage en tur til lægen. Hvis det ikke lykkes, er det en rigtig god ide at tale med sundhedsplejersken på skolen. Du kan også bruge din lærer – hvis du har en lærer, som plejer at være okay at tale med. Disse voksne kan hjælpe dig til mere hjælp.
Måske har du mest lyst til at tale anonymt med en rådgiver? Så har du den mulighed at tale med en rådgiver på 116 111 her på BørneTelefonen. Vi vil gerne tale mere med dig, hvis du får lyst. Vi vil rigtig gerne tale med dig, og sammen kan vi måske få flere ideer til, hvad du kan gøre.
Det er godt tænkt at dig, at du kunne skrive til os på brevkassen. Jeg håber, at du vender tilbage til BørneTelefonen, hvis du ikke får den hjælp, du har behov for.
Kærlig hilsen BørneTelefonen