Kære 15-årige pige,
Hvor er det godt, du skriver herind, når du er forvirret. Det kan være svært at gå alene rundt med sådan nogle store tanker, og derfor er det sejt, at du tør åbne op og dele dem med mig.
Du skriver, at du engang så en video på Insta om, hvordan ADHD kan se ud hos kvinder. Her kunne du genkende og relatere til flere træk i din egen adfærd. Du besluttede dig derfor for at tage en online test for at se, om du måske kunne have ADHD. Testen viste, at det var mindre sandsynligt, at du har ADHD. Er det korrekt? Nu vil du gerne med sikkerhed vide, om du har ADHD eller ej, da der er nogle ting, du finder svære i hverdagen, som jeg forstår dig.
Du er nervøs for at snakke med din mor om det, fordi hun måske vil sige, at du er doven, eller at alle har det svært. Derfor overvejer du at booke en tid hos egen læge, men samtidig er du også lidt i tvivl om, om det er den vej, du skal gå. Har jeg mon fået rigtig fat i det hele?
Afklaring er altid rart
Kære du, jeg kan virkelig godt forstå, at du gerne vil vide, om du har ADHD eller ej. Jeg er ikke læge eller psykolog, så jeg kan ikke svare på, om du har en diagnose, men jeg tænker da, det kunne være rart for dig at finde ud af.
Når jeg læser dit brev, lyder det til, at du har læst en del om ADHD. Jeg synes, det er super stærkt, at du er blevet nysgerrig og selv har søgt al den her information. Det kan være rigtig fint at søge viden fx på nettet og sætte sig ind i tingene. Som du måske også har set, findes der ret mange spørgeskemaer og test, som kan fortælle, om man fejler det ene eller det andet, alt fra fodsvamp og kræft til depression og ADHD.
Det er min erfaring, at man skal tage dem med et gran salt, da de som regel er ret hurtige til at placere folk i “kasser”, hvis du forstår. Virkeligheden er som regel mere kompliceret. Særligt også fordi at den samme lidelse kan se forskellig ud fra person til person, som du også selv er inde på.
Diagnoser er til for at hjælpe mennesker, der har bestemte udfordringer
Når en sygdom får et navn, kaldes det for en “diagnose”. Bag diagnosen ligger der en række forskellige symptomer. Det er altså mange forskellige symptomer, som til sammen kan gøre, at en diagnose (eller sygdom) ”passer” på én. Men ét symptom kan godt passe på mange forskellige diagnoser. Og man kan også have et symptom uden at have en diagnose.
For eksempel kan symptomet ”ukoncentreret/svært ved at fokusere” både være et symptom på ADHD, ADD, depression, ordblindhed, demens og meget andet. At stille en korrekt diagnose kræver derfor, at man har læst mange år på universitetet, fordi det er ret kompliceret.
For at få stillet en diagnose, skal man udredes, hvor man undersøges for, om man har en diagnose. Det er en læge, psykolog eller en psykiater med mange års uddannelse og erfaring, der laver en udredning.
Overvej at tage en snak med din mor
Jeg kan godt forstå, at du ønsker en afklaring i forhold til, om du mon har ADHD. Du skriver, at du er bange for at tage en snak med din mor om, hvordan du har det. Du frygter, at hun bare vil sige, at du er doven, eller at alle jo har det svært. Når man skal fortælle noget, der er svært, kan det være enormt sårbart, fordi man jo ikke ved, hvordan det vil blive modtaget.
Hvis du kan finde modet, synes jeg, at du skal give din mor en chance. Hun har ikke mulighed for at hjælpe dig, hvis hun ikke ved, hvordan du egentlig går og har det. Kan du mon følge mig?
Sådan kan du fortælle noget, der er svært
Mange forældre kan godt virke lidt afvisende eller måske blive forskrækkede, når deres børn deler nogle svære tanker og følelser, og så skal de lige have lidt tid eller hjælp til at forstå det. Vi har faktisk lavet en lille video med gode råd til, hvordan du fx kan tackle situationen. Du kan se den ved at klikke her.
Når man skal fortælle sine forældre noget, der er lidt alvorligt, synes mange, at det sværeste er at få startet snakken og samtidig få sat ord på alle sine følelser. Måske du har det på samme måde?
Du kan bruge dit fine brev
Det får mig til at tænke på, om du mon kunne have lyst til at vise din mor det brev, som du har sendt mig? Jeg synes nemlig, at du er rigtig god til at sætte ord på de tanker og bekymringer, som du gør dig, og hvordan du føler, at nogle ting kan være særligt svære for dig. Hvis du synes om min idé, så kan du måske også vise din mor mit svar til dig. Under alle omstændigheder synes jeg, at du skal prøve at give hende en chance.
Vi kan lave et lille tankeeksperiment: Hvis du nu var forælder, og det var din egen datter, der gik alene med de her store tanker, ville du så ikke ønske, at hun delte sine bekymringer med dig? Det ville jeg i hvert fald.
Du kan også snakke med en anden voksen
Hvis du ikke tror, at din mor vil forstå dig eller tage dig seriøst, så kunne der måske være en anden voksen, som du er tryg ved at tale med? Det kunne være en lærer, en bedsteforælder eller en moster. Det kan også være, du føler, du kan tale rigtig godt med en af dine venners forældre. Det er ikke så vigtigt, hvem du taler med. Det skal helst bare være en voksen, der kan hjælpe dig.
Med hjælp fra en voksen kan du få lavet en aftale om at blive udredt
Hvis man ønsker at blive udredt, kan man bestille tid ved egen læge for at få en henvisning til fx en psykolog, som du nævner. Lægens telefonnummer finder du på dit gule sundhedskort. Du kan ringe ind og fortælle dem, at du ønsker at snakke med en læge, fordi du er i tvivl, om du har ADHD.
Du skal dog være opmærksom på, at din læge ikke har tavshedspligt, så længe du er under 18 år. Din læge kan altså vælge at dele dine sundhedsoplysninger med din mor, hvis han eller hun ønsker. Typisk vil dine forældre blive orienteret, hvis en udredning sættes i gang. Derfor vil det være allerbedst, hvis du kan få hjælp og støtte af dine forældre eller en anden voksen til dette.
Du er stærk nok til at tage næste skridt
Når jeg læser dit brev, får jeg et klart billede af, at du er en handlestærk pige, der reflekterer meget over dig selv, din adfærd og dine udfordringer. Det er en kæmpe styrke i mine øjne. Du har udvist et stort mod ved at skrive herind, og derfor tror jeg også på, at du har mod på at åbne op over for en voksen, som du lige har gjort over for mig. Du fortjener at få en afklaring og også den hjælp, du behøver. Uanset om du har ADHD eller ej, så vil en afklaring kunne give dig lidt ro i hovedet. Og din mor, din lærer eller en anden voksen vil kunne støtte dig i hele den proces.
Hvis du synes, det virker uoverskueligt, må du naturligvis meget gerne skrive herind igen, eller du kan ringe herind til BørneTelefonen på nummer 116111. Hvis du stadig er lidt i tvivl om, hvordan du får sat ord på dine tanker og følelser, så kan du jo øve dig lidt på os først.
Du skal vide, at jeg tror på dig!
Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen
