Brev

Hjælp

Hej BørneTelefonen.

Jeg er en pige på 15 år.

Jeg har haft det ret svært med livet i det hele taget, siden januar. Jeg har aldrig fået stillet en diagnose, og det er det er på en måde er problemet. Jeg er nemlig ret sikker på at jeg have en depression og at den måske er ved at vænne tilbage, endnu værre, nu. Da det var januar begyndte jeg at selvskade, gjorde det så omkring 9 gange før jeg indrømmede det for min sundhedsplejerske. Jeg fik hjælp og jeg begyndte at have det bedre. Men en dag fik jeg det super skidt med mig selv og begyndte det så igen. Nu har jeg så gjort det 6 gange mere siden sommerferien og har tit en trang til at gøre det igen. Jeg havde også tanker om hvordan det ville være at begå selvmord i foråret, men nu er de begyndt at blive mere voldsomme, og nogle gange har jeg bare haft lyst til at gøre det, altså bare tænkt helt seriøst på det i noget kort tid. Jeg tænker på det næsten hver dag. Jeg ville gerne have stillet en diagnose, men hver gang jeg bringer det op til mine forældre, føles det som om de altid skal finde en eller anden grund til hvorfor jeg har det sådan her. Misforstå mig ikke, de prøver at hjælpe, men det føles ikke sådan. Sidst jeg var til lægen var det også for at tale om det, men jeg nåede ikke rigtig at fortælle særlig meget om hvilke tanker jeg har, før tiden var gået. Jeg synes bare alting bliver værre og jeg vil gerne have hjælp. De sidste 3 dage har jeg haft det dårligt og har ikke haft lyst til at spise noget og har fået det dårligt hver gang jeg skal til at spise noget, så jeg har lagt det væk igen. Jeg ved ikke om det bare er fordi jeg måske er syg, eller om det er noget seriøst. Jeg kan heller ikke lide min krop, då det er måske derfor.

Her også for tre dage siden, gik jeg ud på vores badeværelse, fordi der står en kasse med medicin. Min far gik ned med angst for nogle år siden og har stadig noget medicin derude, som jeg nogle gange tror han bruger. Jeg har så tænkt på at tage noget af det fordi jeg har hørt at når man tager dem, kan man ikke have nogle dårlige tanker. Men så læste jeg lidt om det på nettet og så stod der at det helst ikke anbefales til unge under 18 år, fordi det i de første to uger, kan forstærke tanker om selvmord, lede til selvmordsforsøg, eller give mere trang til selvskade. Dog vil jeg bare gerne prøve det og se om det hjælper, men jeg vil også bare gerne have stillet en diagnose, så jeg kan få min egen medicin (hvis det altså et det jeg har brug for).
Det føles som om hele mit liv er ved at falde sammen og tankerne kører rundt i hovedet næsten hele dagen. Det her er værre end hvad jeg havde i foråret, hvilket godt kunne havet været en depression, men det kan jeg ikke værre sikker på.

Jeg har ikke lyst til at spise, men mine forældre bliver ved med at spørge hvad jeg har spist fordi jeg har fortalt dem at jeg har kvalme og ondt i maven. Jeg har ikke lyst til at gå i skole og jeg har ikke lyst til at tale med nogen om hvordan jeg har det. Jeg ved godt at det er meget jeg skriver om og at det virker lidt rodet, men jeg håber meget at i kan hjælpe.

Mvh Pigen på 15

Pige, 15 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15,

Hvor er jeg glad for, at du har skrevet herind, for du lyder til at have det rigtig svært. Det er ret stærkt, at du alligevel har skrevet herind, og det fortæller mig også, at du er klar på at få noget hjælp.

Du skriver, at det seneste år har været rigtig svært, og du har lavet selvskade, som du så fik sagt til din sundhedsplejerske. Det er mega flot, at du fik fortalt det til nogen og fik den hjælp, som du på daværende tidspunkt havde brug for. Jeg kan så forstå, at det ikke løste de problemer, som du i virkeligheden tumler med og derfor får trang til at gøre det igen, og nu har gjort det 6 gange.

Dit hoved er fyldt med tanker, som kører rundt, og du har følelsen af, at dit liv er ved at falde fra hinanden. Det lyder virkelig ikke rart, og sådan skal du selvfølgelig ikke have det. Du har været rigtig modig og har både fået hjælp af din skole, været til lægen og prøvet af tale med dine forældre, men er nu endt et sted, hvor selvmordstankerne fylder mest. Er det rigtig forstået?

De mørke tanker

Du skriver, at du fik selvmordstanker i foråret, har overvejet det ofte og at de fylder i dine tanker næsten hver dag. Det bliver jeg selvfølgelig bekymret for og jeg tænker, du skal have dette nummer, hvis du står i en svær situation og har brug for den rette rådgivning. Psykiatrisk akutmodtagelse har den helt rigtige rådgivning og kan hjælpe dig, hvis du har konkrete selvmordstanker, eller du på anden vis er til fare for dig selv.

Psykiatrisk Akutmodtagelse støtter dig døgnet rundt ved at vurdere dit helbred og hvilken hjælp, der er den rette til dig lige nu.

Når man har så tunge tanker, er det enormt vigtigt at få sagt det højt. Det må have krævet masser af mod, at skrive det til os. Måske du kan bruge det mod til, at få sagt det højt fx til din mor og far igen.

Tal med dine forældre

Jeg kan forstå, at du har delt nogle af dine tanker med dine forældre, som fylder hos dig. Men ved de, hvad du går og tænker på i forhold til at afprøve din fars medicin, at du tror, at du måske har en depression og at du går rundt med selvmordstanker?

Det kan være rigtig svært, at tale med ens forældre om, hvad der sker inde i en. Måske er det umuligt at sætte ord på eller dine forældre forstår ikke, hvor svært du egentlig har det. Lige nu er du så ked af det, at den smerte, som du bærer rundt på, er vokset sig så stor, at du føler, at du har brug for at “overdøve” den med en anden smerte, nemlig selvskade.

Jeg tror, at du skal tale med dine forældre igen, men måske prøve at forklare, hvordan du har det, igennem et brev. Du har skrevet et rigtig godt brev ind til os, hvor man tydeligt kan læse din smerte. Når man sidder overfor sine forældre, kan de komme med en masse gode ideer og give masser af kærlighed, men måske de ikke helt forstår, hvad du går igennem. Måske du kan bruge det brev, som du har sendt ind til os?

BørneTelefonen har lavet en guide til, hvordan man kan få fortalt noget svært. Du kan finde den her.

Start eventuelt med at sende en besked om, at du har noget vigtigt, som du gerne vil tale med dem om. Det kræver både tid og I skal samme lægge en plan, da alt det I allerede har prøvet, desværre ikke har været nok. Giv dem brevet med alle dine tanker, så de åbner samtalen og tager det næste skridt. Hvis du kan forberede dine forældre via et brev, så kan forståelsen for, hvor svært du har det, måske også være større. Kan du følge mig i det?

Du kan også vælge at vise dem mit svar til dem og derfra kigge på de forskellige henvisninger sammen. Jeg tror, det er vigtigt, at I får lavet en plan sammen, så der hele tiden vil være en, som kan gribe dig, når trangen til selvskade eller de tunge tanker om selvmord dukker op.

Selvskade og spiseforstyrrelse

Jeg synes, det er virkelig sejt, at du har taget fat i din sundhedsplejerske og fortalt om din selvskade. Du fik hjælp, men måske ikke nok til at komme i dybden og snakket om, hvad du egentlig går og er så ked af. Måske samtalen med dine forældre kan skabe mere lys over, hvorfor du er så ked af det?

Du skriver, at du ikke kan lide din krop, så måske det er derfor, at du er holdt op med at spise. Du kæmper med rigtig mange ting lige nu, så kan godt forstå, hvis du ikke har den store appetit lige nu. Om det er det, som gør, at du er ked af det ved du måske bedst selv. Det kan være svært, at finde selvtillid og overskud frem, når man føler at ens liv er ved at falde fra hinanden.

Du har også været til læge, som også er en god start på, at komme i dybden med nogle af de ting, som du kæmper med. Dog var der ikke nok tid. Det lyder ikke rart, at du ikke blev mødt med en større forståelse. Måske du skal have fat i en anden læge i det lægehus, som I tilhører eller bestille en tid, hvor I gør lægen opmærksom på, at det skal sættes nok tid af til at gennemgå flere emner.

Med hensyn til din fars medicin, så er det ikke vejen frem. Jeg er ikke læge, men ved dog, at vi alle er forskellige. Selvom diagnosen kan være den samme, skal den behandles individuelt, da der kan være forskellige grader af diagnosen og som du selv kommer ind på, betyder alder også noget. Jeg vil anbefale, at du taler med dine læge først.

Der er dog også hjælp at hente her, for Foreningen for spiseforstyrrelse og selvskade tilbyder rådgivning og anden støtte til dig, der lider af spiseforstyrrelse eller selvskade – også hvis du er i tvivl, om du lider af det. De har endda også rådgivning til pårørende, som måske ikke helt ved, hvordan man skal tackle situationen.

Andre at tale med

Jeg synes, at du har været enormt åben og ærlig. Det har krævet mod, at fortælle, hvad du har været igennem det seneste år. Du skriver, at du ikke har lyst til at tale med andre om, hvordan du har det. Udover dine forældre, som jeg tror kan hjælpe dig med rigtig meget, så kan det måske være en ide at åbne op for andre alligevel.

Vi ved her på BørneTelefonen, at rigtig mange børn har glæde af at få åbnet op og talt med nogen, så de “deler ud” af deres tunge og mørke tanker. I bund og grund får de nogen, som kan gribe dem på de svære dage. Du har selvfølgelig dine forældre, men nogle ting vil du måske hellere dele med andre. BørneTelefonen er altid åben og du kan tale med en rådgiver på 116111. Vi vil altid gerne lytte.

Der er også en anden mulighed. Jeg ved ikke, om du kender det, men Headspace er et anonymt og gratis samtaletilbud til unge mennesker. De har mange centre i landet, hvor du kan kigge forbi i åbningstiden og tale med en rådgiver. Du kan også få kontakt ved at ringe eller sende en SMS. De har en rigtig god forståelse for, hvor meget det kræver at være ung i dag og måske det er rart at vide, at man ikke er alene om det.

Hold fast i, at ville have hjælp

Jeg synes, at du er rigtig modig, når du skriver, at du gerne vil have hjælp. Det kræver mod, at fortælle at man ikke kan klare det hele alene. Du er et svært og nok uoverskueligt sted lige nu, men det, at du rækker ud, fortæller mig, at du er meget stærkere end du måske selv ved. Det er stærkt, at kunne spørge om hjælp. Hold fast i det, til du får den hjælp, som kan hjælpe dig af med de tunge selvmordstanker og selvskade.

Jeg håber på alt det bedste for dig! Du kan altid skrive igen eller ringe på 116111, hvis nogle dage bliver uoverskuelige.

Jeg sender dig et kæmpe kram.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har jeg ADHD?

ADHD

Flere breve om Diagnoser

Har du en diagnose?

Har du svært ved at følge med i skolen? Forstår dine klassekammerater dig ikke? Har du svært ved at få venner? Har du mange konflikter eller føler du dig ensom?

At leve med en diagnose kan føles svært. Andre børn og unge fortæller, at de føler sig anderledes og har svært ved at passe ind. Det kan derfor være en stor hjælp at få talt med nogen, og få hjælp til hverdagen, så den passer til dine behov.

Klik dig videre her og få hjælp til, hvordan du kan bede om hjælp og fortælle det til din klasse. Du kan også læse andres fortællinger eller få gode råd til hverdagen og hvordan man får nye venner.

læs mere her