Din krop – dine rettigheder!

Din krop er din egen, og du har ret til at sætte grænser – og dine grænser skal respekteres!
Læs mere om dine rettigheder her.

Du har ret til at bestemme over din egen krop!

Det betyder, at ingen må tvinge dig til at gøre noget, du ikke har det rart med. Du bestemmer selv, hvad du vil være med til.

Du har ret til at have Din egen seksualitet

Det vil sige, at du selv må bestemme, om du forelsker dig i drenge eller piger – uanset om du selv er dreng eller pige.

Du har ret til at elske dem, du vil – uden at blive mobbet eller behandlet dårligt af andre for det.

Har lægen TAVSHEDSPLIGT?

En læge har som udgangspunkt ikke tavshedspligt overfor dine forældre

Dine forældre skal vide, hvis du fejler noget eller skal have medicin, så længe du er under 18 år.

I nogle særlige situationer kan lægen godt lade være med at sige noget til dine forældre. Det kan f.eks. være, hvis det handler om ting, som har noget at gøre med dit sexliv – eller det handler om noget, som måske kan være til skade for dig, at dine forældre får at vide.

Det er dog altid op til lægen at vurdere og beslutte, om han eller hun skal undlade at give informationerne videre til dine forældre.

Du har ret til Privatliv

Det betyder fx at andre ikke må læse dine breve eller på anden ulovlig måde snage i dine private sager.

Du har også ret til et privatliv på nettet. Det vil sige at andre ikke må bryde ind i din mailboks eller på dine profiler.

Andre må ikke bruge dine passwords uden tilladelse – også selv om de er lette at gætte.

Du har ret til seksualundervisning i folkeskolen

I folkeskoleloven står der, at:

alle børn har ret til seksualundervisning. Det betyder, at alle elever skal lære om sex og seksualitet i skolen.

Du har ret til ikke at udsættes for seksuelle overgreb

Ingen må udsætte dig for overgreb eller udnytte dig seksuelt. Hvis du har været udsat for seksuelle krænkelser, har du ret til hjælp. Alle forsøg på at bruge børn seksuelt er ulovligt. Læs mere om rettighederne her: Seksuelle krænkelser – dine rettigheder

Har du et handicap? Så har du ret til at behandles som andre børn

Selvom du har et handicap, skal du skal have samme muligheder, som andre børn. Børn og unge, der lever med et handicap, har ret til særlig hjælp og støtte. Du har også ret til, at dine forældre får hjælp til at passe dig, så du kan leve et godt og aktivt liv.

Du skal have mulighed for at gå i skole, gå til aktiviteter i fritiden, få lægehjælp og se dine venner og din familie, selvom du ikke bor derhjemme.

Du har ret til sundhed og udvikling

I Børnekonventionen står der, at:

staten eller kommunen skal sikre, at børn og unge har det godt og udvikler sig.
alle børn har ret til den bedst mulige psykiske og fysiske sundhed.
børn og unge, der er syge, skal have den hjælp, de har brug for.
staten eller kommunen skal sørge for at hjælpe de børn, der mister deres forældre.

Du har ret til lægebehandling

I sundhedsloven står der, at:

Hvis du er under 15 år, bestemmer dine forældre over din lægebehandling. Men du har ret til at få information om din sygdom og behandling. Og lægen skal tage din mening med i sin vurdering af din behandling.
Når du fylder 15 år, har du ret til selv at vælge, om du vil behandles eller ej. Og du har ret til at være med til at beslutte, hvilken form for behandling, du skal have – for eksempel om du skal have medicin. Du har også ret til at læse i dine journaler.
Personalet på et sygehus kan vurdere, at du ikke selv kan forstå, hvad dine beslutninger betyder for din behandling og dit liv. Derfor kan de beslutte, at dine forældre skal give samtykke i stedet for dig.
Læger altid må behandle dig, hvis du eller dine forældre ikke er i stand til at give samtykke – for eksempel hvis du er besvimet, og lægerne ikke kan komme i kontakt med dine forældre.
Du har ret til tandlægepleje og forebyggende sundhedsbehandling.
Du kan klage over din behandling, hvis du er blevet behandlet forkert eller har fået fysisk skade af noget medicin. Du kan få hjælp af en patientvejleder det sted, du er blevet behandlet.