Kære du på 16 år.
Det var godt at du skrev til BørneTelefonen, for jeg kan fornemme i dit brev, at du har brug for at forstå, hvad der foregår i din krop. Det er vigtigt at føle sig sikker i sin prævention, og jeg skal gøre mit bedste for at hjælpe dig!
Du skriver, at du har haft en P-stav i snart 1 år, og at du havde menstruation i lang tid bagefter. Men nu, de sidste 3 måneders tid, så har du ikke haft menstruation, hvilket jeg kan fornemme har gjort dig bekymret, så du har taget graviditetstest, eftersom du er seksuel aktiv.
Først og fremmest vil jeg sige, at det er rigtig godt og modent, at du køber en graviditetstest, når du er i tvivl, om din prævention virker. For selvom P-stav og andre præventionsmidler er næsten 100% sikre, så kan der være undtagelser i meget få tilfælde.
Når det så er sagt, så er det faktisk meget normalt for nogle, at deres menstruation fuldstændig stopper, når de har fået lagt en P-stav. Nogle piger kan også opleve, at deres menstruation bliver kraftigere, men derfor kommer det altså helt an på, hvordan ens egen krop reagerer i forhold til præventionen.
Det er derfor ikke farligt, at din menstruation stopper, også selvom den først er stoppet for nyligt.
Ens menstruation er nemlig påvirket af enormt mange forskellige ting, som hormonbalance, livsstil, kostvaner, stress, søvn, nye relationer, nye hverdags rutiner; fx nyt arbejde, skole, venner, kæreste, og meget andet.
Derfor er det meget normalt, at ens menstruation ændrer sig i løbet af livet helt generelt, og derfor også i den periode, hvor du har en P-stav. Måske du selv kan tænke på nogle ting, der har ændret sig den sidste tid, eller som du har været påvirket af?
Og selv hvis du ikke kan, så er det som sagt også påvirket af processer, vi ikke er aktivt i stand til at opleve, som fx ændring i hormonbalancer i kroppen.
Du skriver også, at du siden ændring i menstruation har oplevet noget, der minder om ægløsning. Og som du selv skriver, så eftersom P-staven forhindrer ægløsning, så tænker jeg, at det du oplever, er nogle af de bivirkninger, som P-stav kan medføre.
De bivirkninger kan for nogle efterligne samme følelser i kroppen, som ægløsning skaber, for eksempel ømme bryster, humørsvingninger, oppustet mave, osv.
Jeg tænker derfor, at det også kan være en del af, hvordan din krop reagerer på P-stav.
Derfor vil jeg også lige nævne, at der findes mange former for prævention. Og hvis du ender med at synes, det er ubehageligt at have P-stav, så er der mange andre muligheder, der alle påvirker ens krop forskelligt, og derfor kan være gode alternativer, hvis du på et tidspunkt skulle have brug for det.
Og hvis du bliver ved med at opleve ændringer i din krop, og du bliver ved med at være i tvivl om, hvad der foregår, så vil jeg anbefale dig at ringe til egen læge, og få lavet en tid til at få tjekket, at alting er som det skal være. Du kan finde telefonnummeret til lægen på dit gule sygesikringsbevis.
For nogen, kan det nemlig være meget rart at få et svar fra en professionel, og sikre sig, at de ting man oplever i sin krop er helt ufarlige. Mon du også har brug for det?
Til sidst vil jeg give dig et link til SexLinjen for Unge, hvor du kan læse meget mere om forskellige præventionsmidler, samt P-stav, eller læse om andres oplevelser med forskelligt prævention.
Nogle gange kan det virker meget overvældende med alle de former for prævention, og grænseoverskridende, at det skal påvirke ens krop på forskellige måder. Men jeg kan læse i dit brev, at du er god til at mærke efter, hvad der foregår inde i dig selv, og det viser mig, at du nok skal finde ud af om P-stav, eller andet prævention, er rigtigt for dig.
Jeg håber, du kunne bruge mit svar til noget. Ellers er du altid velkommen til at skrive til BørneTelefonen igen, eller ringe ind på 116 111, hvis der er mere, eller noget helt andet, du gerne vil snakke om.
Knus fra BørneTelefonen.
