Hej Dreng
Hvor er det godt du skriver; jeg kan godt forstå du synes er ubehageligt og bliver bange, når de andre drenge driller dig og kikker på din tissemand. Det er slet ikke okay.
Du spørg om man kan få en operation, så du ikke er omskåret længere. Det kan ikke lade sig gøre at genskabe forhud. Men selv hvis det var muligt, burde du ikke gøre det for at de andre drenge ikke skal drillerdiget .
Der er dem, der gør noget forkert og det skal ændre sig – ikke dig.
Du har lige som alle andre ret til at have det godt og ikke blive drillet.
Der er slet ikke noget forkert eller galt med at værre omskåret. Mange drenge og mænd er omskåret af mange forskellige grunde og det er ikke noget man skal gå og skamme sig over.
Alle tissemænd er forskellige nogle er store andre er små, nogle er helt lige andre er lidt skæve og nogle er omskåret andre er ikke. Der er ikke nogen, der skal have det dårligt med hvordan deres tissemand ser ud – for der er ikke nogen “rigtig” tissemand.
Du skriver ikke så meget om hvordan de andre drenge driller dig, ud over at de kikker på din tissemand. Hvis det er det eneste de gør, har du så overvejede at sige til dem, de skal stoppe? Hvis de gør mere end at kigge eller ikke stopper med at kigge – så er det vigtigt du siger det til en voksen!
Du skriver at du er bange for at sige det til din lærer (er det din idrætslærer?) da hun også synes, det er mærkeligt. Endnu en gang vil jeg gøre det helt klart for dig, at det ikke er mærkeligt at være omskåret. Uanset hvad hendes personlige holdning er, så skal hun hjælp dig hvis du ikke har det godt i skolen. Det er hendes job som lærer.
Men jeg kan godt forstå, hvis du ikke vil snakke med hende, når du ved, at hun tænker sådan. Du kan prøve at snakke med en anden lærer eller en skolesygeplejerske, hvis I har en.
Din skole burde hjælpe dig ved at sørge for, at de andre drenge ved, at det er okay at værre omskåret og at de ikke skal drille dig. Der er også nogle skoler der putter badeforhæng op, så man kan bade i fred. Uanset hvordan de vil gøre, det så skal de gøre noget.
Du kan også overveje at snakke med dine forældre om det. Jeg ved godt, det måske er lidt pinligt at snakke om, når det gælder din tissemand. Men når du ikke trives i skolen, så kan det være godt at de ved det, så de kan hjælpe dig og støtte i at få skolen til at gør noget for, at du kan have det godt.
Jeg håber mit svar kan hjælp dig. Jeg ved godt det måske ser lidt sort ud lige nu. Men jeg er ret sikker på, der nok skal være en voksen der vil hjælp dig. Husk på at du fortjener at have det godt og at det at have en omskåret tissemand er en helt normalt for mange drenge og mænd.
Du er altid velkommen til at skrive igen, eller ringe til en voksen på BørneTelefonen på 116111 – her sidder en voksen klar til at lytte og hjælpe.
Hilsen BørneTelefonen