en computer med forskellige person-ikoner på skærmen
en computer med forskellige person-ikoner på skærmen

har du

har du

venner online?

venner online?

Er der kommet knas i venskabet? Eller er du blevet i tvivl om, om din ven virkelig er, hvem de siger? Måske er du bare nysgerrig på, hvad andre tænker om online venner? Her kan du få hjælp til at føle dig tryg og forstå dine online venskaber bedre.

test

test dit online venskab

En telefon med et forstørrelsesglas henover

Er dit venskab, som det skal være? Test det og se, hvordan du kan passe godt på dig selv.

5 GODE RÅD TIL
online VENNER

1

sådan kan du tjekke, om personen er ægte

Selvom de fleste er ærlige og opfører sig pænt, så er der desværre også nogle, som lyver om, hvem de er.

Derfor kan det være smart at:

  • Tale sammen over video, så du kan se personen
  • Tjekke om personens følgere ser ud som rigtige mennesker eller bots
  • Se om personen har meget få eller ingen venner
  • Holde øje med om der mere end ét billede/video af personen i forskellige situationer
  • Søge efter personens andre sociale medier, så du kan se, om alle profilerne virker ægte
  • Bede en voksen kigge på profilen

2

bliver du presset eller truet?

Hvis nogen presser eller truer dig, er det aldrig din skyld. Og det er vigtigt, at du får hjælp til at få det stoppet!

Sådan kan du stoppe det:

  • Tag screenshots af beskederne, så du har beviser
  • Anmeld profilen til mediet
  • Det er voldsomt at blive truet og presset. Derfor er det vigtigt, du taler med en voksen. De skal hjælpe dig. Hvis det er svært at sige, kan du få hjælp HER
  • Du kan anmelde det til politiet og få rådgivning ved at ringe 114 eller skrive til Politiets Online Patrulje HER
  • Få hjælp til at anmelde det ved at ringe til os på 116 111 eller kontakt SletDet HER

3

tænk dig om, før du deler personlige informationer

Det er vigtigt at du passer på dig selv online.

Vi anbefaler, at du passer på dig selv ved aldrig at give oplysninger om dig selv til fremmede. Fortæl ikke dit efternavn, dit telefonnummer eller din adresse. På den måde kan du passe på dig selv.

Hvis du gerne vil mødes med en, som du har skrevet med online, er det godt, at mødes et sted med mange andre mennesker – fx på en cafe. Du kan også tage en ven med, så du ikke kommer alene.

Husk også altid at fortælle det til en voksen.

4

tal om dine online venner

Ligesom at du fortæller om dine venner fra skolen, er det også godt at fortælle om dine online venner.

Venner online kan føles lige så ægte som venner fra skolen. Det kan være en god måde at møde nye mennesker på.

Nogle voksne kan have svært ved at forstå det. Derfor er det vigtigt at fortælle dem, hvorfor I ervenner og hvad I laver. Så kan de voksne bedre forstå det.

På den måde kan de voksne også bedre hjælpe dig, hvis du oplever noget svært.

5

er du bekymret for din ven?

Når man er online, kan det være nemmere at dele svære ting, fordi man ikke kan se hinanden.

Har din ven fortalt noget, der gør dig bekymret er det vigtigt, du fortæller det.

Fortæl din ven, hvorfor du er bekymret og foreslå, at din ven søger hjælp fx hos BørneTelefonen.

Det er vigtigt, at du også taler med en voksen om din bekymring.

Selvom du holder meget af din ven, og gerne vil hjælpe, så er det ikke dit ansvar. Det er de voksnes.

forstår de voksne det ikke?

Nogle voksne forstår måske ikke helt, hvorfor dine online venskaber er vigtige. Fortæl dem, hvad det betyder for dig. Så kan de også bedre hjælpe dig, hvis noget føles ubehageligt.

test

Hvornår skal du passe på?

to telefoner med beskedikoner imellem dem

Der findes desværre nogen online, som er rigtig gode til at lyve og snyde.

Tag testen og se, om du kan se, hvornår du skal passe på dig selv.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat