Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min online veninde

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære S

Hvor er det flot, at du skriver til os på BørneTelefonen, når du ikke har mulighed for at ringe, som du egentlig gerne ville. Og hvor er du mega sej, at du reagerer på det du oplever – også selvom Frida kommer fra et andet land. Respekt! Det er SÅ sejt gjort. Du har helt ret i, at noget er helt galt i det hun fortæller dig. Alle børn har ret til at vokse op i tryghed, og det er ikke det din veninde oplever lige nu.

Hvor må det være svært, at høre fra en online veninde i Roblox, at hendes far ikke passer på hende, men gør alle de grimme ting, som fædre bare slet ikke må. Jeg forstår godt, at du hellere ville ringe herind og snakke med en, og det synes jeg faktisk stadig fint du kan gøre, når du kommer hjem, hvis du stadig har lyst. Enten ringe herind eller snakke med dine forældre, din yndlingslærer eller en anden voksen som du er tryg ved.

Jeg tror, det er vigtigt, at du får snakket med nogen. Tror du ikke også det?

Det er i hvert fald super vigtigt, at du husker, at det Frida fortæller, ikke er okay! Og det må du også gerne fortælle hende, hvis du har mod på det. Det Fridas far gør er ikke i orden. Det er ulovligt.

MEN. Det er også vigtigt, at du husker, at det ikke nødvendigvis er dig, der kan eller skal løse problemet. Nogle gange kan vores største opgave som veninder være at lytte.

Jeg tænker, at din veninde, Frida, måske kunne synes det var dejligt at snakke med en voksen fra sit eget land, som kan hjælpe hende med at afslutte den vold og seksuelle udnyttelse hun oplever fra sin far. BørneTelefonen er nemlig ikke kun en dansk ting, men findes i rigtig mange lande, og måske kan du dele dette link med hende, så hun kan snakke med en voksen fra sit eget land? Det er et link til den internationale udgave af BørneTelefonen, som hedder Child Helpline International. Det særlige ved BørneTelefonen er også, at i alle lande er telefonnummeret 116111, ligesom her i Danmark.

Jeg håber du også selv vælger at snakke med en voksen du er tryg ved. Det tror jeg er vigtigt, så du får snakket om alt det, man kan komme til at tænke på, når man hører om en veninde, der oplever vold og måske endda voldtægt.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

 

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat