Det er almindeligt at onanere. De fleste - både drenge og piger - onanerer. Særligt når de kommer i puberteten, og de får mange hormoner i kroppen. De fleste voksne kvinder og mænd onanerer også. Onani er en sund måde at lære sin krop og seksualitet at kende på. Når man onanerer, finder man nemlig ud af, hvad man synes er rart – og ikke rart. Det er altså helt uskadeligt at onanere. Der er flere måder at onanere på, det handler om at prøve sig frem og lære sin krop at kende. Det kan du læse mere om på Sexliniens hjemmeside.