Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

14 år og ikke noget armhulehår og kun lidt penis hår.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du.

Tusind tak for dit brev – hvor er det dejligt og modigt af dig, at du tør række ud efter hjælp. Jeg vil gøre mit bedste for at berolige dig.

Du skriver, at du har meget lidt kropsbehåring (kun lidt omkring penis) og at din stemme stadig er meget lys og din krop svag.

Når du kigger på dine venner, er de kommet meget længere ind i puberteten end dig og det gør dig selvfølgelig ked af det.

Du kan tro, at jeg har hørt mange andre fortælle det samme. Mange skriver nemlig til os og fortæller, at de føler sig lidt bagud. Derfor forstår jeg også godt, at det må fylde meget hos dig.

De fleste mennesker vil bare gerne ligne dem de har omkring sig – og hvis man føler, at man ikke helt ligner, kan det nemt gør én både ked af det og bekymret for om noget mon er galt. Sådan lyder det også som om, at du har det.

Men måske er de mange breve vi får fra andre netop et billede på, at udviklingen ofte er ret forskellig fra person til person.

Nogle udvikler sig tidligt og får masser hår inden de er 15 år, mens andres udvikling er lidt langsommere.

Hår er også meget individuelt. Det vil sige, at nogle mænd har mere hår end andre – også når de ovre puberteten.

I nogle familier er det også mere almindeligt, at puberteten starter senere end hos andre. Det er ikke rigtig noget, du selv kan styre. Og det betyder ikke, at der er noget galt med dig.

Kære du, det virker faktisk som om, at din pubertet allerede ER startet. Det kan jeg selvfølgelig ikke vide med sikkerhed, men jeg får tanken, når du skriver, at du har lidt hår ved penis allerede.

Der er faktisk ret mange drenge, der først har tegn på pubertet omkring de 14 år. Alligevel forstår jeg godt, hvis du også bliver lidt utålmodig.

Du spørger også om du kan købe testosteron for at sætte puberteten i gang. 

Derfor er det også tydeligt for mig, at det her er noget, der fylder rigtig meget for dig. Du virker til allerede at være i gang med at undersøge, hvordan du kan sætte skub i din krop, men du virker også i tvivl om, hvad der kan være bedst at gøre.

Hvor er det bare godt, at du skriver og spørger om hjælp. Din læge eller sundhedsplejerske kan hjælpe dig og jeg tænker faktisk, at det vil være en god idé, hvis du tog kontakt til en af dem.

Fortæl din læge eller sundhedsplejerske, hvad du ser og oplever. Personen vil helt sikkert have mødt mange andre før dig, der havde samme bekymringer.

En læge vil også kunne tale med dig og vurdere om der måske skal sættes skub i din pubertet og/eller om din krop ‘bare’ er lidt længere tid om at komme helt i puberteten.

I kan også tale om testosterons tilskud. Det ved lægen meget mere om.

Du kan selv bestille tid hos lægen, hvis du har noget, du gerne vil snakke om.

Da du er under 18 år, har lægen ikke tavshedspligt over for dine forældre (forældremyndighedens indehaver). Som udgangspunkt skal forældre informeres om deres børns forhold og sundhed.

Der kan dog være tilfælde, hvor tavshedspligt over for forældrene er nødvendig. Her vil man tage hensyn til dig og forholdet til dine forældrene.

For eksempel hvis der er tale om behandling med relation til seksuallivet, eller hvis oplysningerne kan give anledning til alvorlige konflikter derhjemme.

Kan du tale med din far om det?

Måske kan du også prøve at snakke med en voksen, som du er tryg ved – fx din far.

Det kan jo faktisk være, at din far har oplevet det samme og derfor kender til den følelse du sidder med. Måske kan han berolige dig og tale med dig om, hvordan hans egen krop udviklede sig. Hvad tænker du mon om det?

I hvert tilfælde har han nok nogle erfaringer med pubertet, som du kunne have glæde af at høre. Dine forældre kan måske også hjælpe dig med at kontakte lægen.

Hvis du ikke har lyst til at tale med din far om denne slags ting, er der måske en anden voksen, fx en fætter, en onkel eller en bedsteforælder, som du er tryg ved? Det kan være rigtig rart at mærke, at man ikke er alene om at have det sådan.

Jeg håber, at disse råd kan hjælpe dig og måske berolige dig lidt.

Det er vigtigt at få talt med nogen, når man er nervøs, så hvis du ikke har mod på at snakke med en voksen eller opsøge lægen, så kan du altid ringe ind til BørneTelefonen på 116111 og snakke med en rådgiver – det er helt anonymt og gratis.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat