Tak, fordi du har skrevet til Børn Hjælper Børn. Ud fra det du har skrevet, tænker vi, at du kan få det bedste svar fra en voksen rådgiver, der ved mere om dine rettigheder og muligheder. Derfor får du her et personligt svar fra en voksen rådgiver på Brevkassen, som vi håber, du kan bruge.
Kære dig på 20,
Hvor er det bare en fin og relevant undring du har. Tak fordi du deler den med os! Jeg vil rigtig gerne dele mine tanker og synspunkter med dig.
Du spørger ind til, om drenge/mænd må græde. Grunden til at du spørger, er fordi du kommer fra et sted i landet, hvor drenge lærer, at de ikke måtte græde. Jeg synes du sætter så fint ord på det, når du skriver at gråd bliver opfattet som et tegn på svaghed, og drenge bliver lært, at de ikke må græde, fordi de skal være stærke og håndtere hver situation. Det mønster kan jeg godt genkende.
I vores samfund, og ethvert andet samfund, er der en kultur, der er udviklet over tid, som består af bestemte normer og både skrevne og uskrevne regler. Nogle ligger mere fast, mens andre er sværere at finde hoved og hale i.
Inden for køn findes der også noget vi kalder kønnede normer. Måske har du allerede hørt om det?
Normer for køn kan betyde, at der er forskellige forventninger til forskellige køn. Det kan være forventninger om, at fordi man er tildelt kønnet dreng eller pige, har bestemte interesser,
et bestemt udseende, taler på en bestemt måde osv.
Du har fuldstændig ret i, at der især er nogle ret fastlåste forventninger til hvordan drenge/mænd skal opføre sig og (ikke) vise følelser. Dem der ved meget om køn og forsker i det, fortæller at de normer kommer fra et snævert og traditionelt syn på maskulinitet. Generelt set, ses man som ‘umandig’ hvis man græder eller er sårbar når man er dreng/mand. I stedet er der en forventning om, at drenge/mænd skal være handlekraftige, selvstændige og klare deres problemer selv.
Alt dette er selvfølgelig ikke noget der gælder for alle drenge og mænd, og man kan have helt forskellige oplevelser af dette. Men det er en generel tendens i samfundet.
Problemet er især at man virkelig kan tage disse kønnede forventninger ‘ind’, så de bliver en del af én. Så vil man slet ikke kunne få sig selv til at græde eller vise sårbarhed og snakke om det der er svært. Så må de svære ting i stedet bo inde i én, og vokse sig større og forblive uløste. For her på BørneTelefonen ved vi det sker, når man ikke deler sine tanker og bekymringer med andre.
For at svare på dit spørgsmål, vil jeg sige et rungende ja til at drenge og mænd må græde. Der er ingenting der peger på at drenge/mænd har færre følelser og er mindre sårbare end piger/kvinder. Så jeg synes det er vigtigt, at de har lige så meget ‘lov’ til at reagere på den måde, der føles rar, uden at der sidder en ‘spændetrøje’ af kønnede forventninger, der bestemmer det for dem.
Heldigvis sker det oftere og oftere, at mandlige politikere, musikere og sportsfolk står frem og fortæller om sårbarhed og mistrivsel. Måske har du også set nogle af dem? I medierne hyldes disse mænd for deres mod og for at bane vejen for en ny og mere følsom maskulinitet.
Så heldigvis sker der noget på det punkt – men jeg tror der stadig er et stykke vej igen. Især om at nå helt ud i de dele af landet, der er ligesom der du voksede op.
Jeg tror det bedste vi alle sammen kan gøre, er at prøve så godt vi kan, at se hinanden som hele mennesker, og ikke som et køn. For vi er jo alle vidt forskellige, men også ens på mange punkter. Uanset hvilket køn vi har.
Jeg håber mine tanker og synspunkter giver mening for dig. Her til sidst, får jeg lyst til at sige til dig, at jeg tror det kunne være dejligt for dig at dele dine tanker med nogen. Måske endda nogen som kunne relatere til det du beskriver? Men det er egentlig ikke så vigtigt hvem det er, så længe det er én du har det godt med. Kan du mon komme i tanke om nogen?
Du må også hjertens gerne altid skrive til os igen eller ringe til os på 116111. Vi vil altid gerne snakke og lytte, og sidder klar døgnet rundt.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
