er ikke noget at skamme sig over Psykisk sygdom

med Cecilie og Elisa Fordoms-quiz

Hvad er psykisk sygdom?

Depressiv, angst, skizofren, manisk, bipolar – psykisk sygdom kan hedde mange ting og vise sig på mange forskellige måder.

Hvis man har en psykisk sygdom, kan det føles som om, man har rod i hovedet eller kludder i tankerne og følelserne.

Hvis ens forælder har en psykisk sygdom, kan det være, at han eller hun ikke har så meget energi, tit er træt og måske også bliver hurtigere sur eller ked af det.

Nogle voksne vil måske sige, at de har ondt i sjælen eller hjertet. Det gør, at de måske opfører sig anderledes, og nogen bliver syge af det. Så kan man få hjælp af fx en læge, en psykolog eller et psykiatrisk hospital – der hjælper med at reparere tankerne.

Klik på den sætning, der passer bedst med, hvordan du har det, og få et godt råd.

Få råd

5 gode råd om psykisk sygdom i familien

Tal med nogen om det

Der er mange gode grunde til at tale om psykisk sygdom. Også selvom det kan føles svært, og du måske kan være nervøs for at tale om det. Det gode ved at få talt om det er:

Når man fortæller om sine tanker, får man ofte lidt mere ro indeni.
Tænk på, at vi alle sammen ind imellem har det svært på forskellig vis. Det er helt ok at bede om hjælp.
Måske vil det hjælpe, hvis du skriver dine tanker ned først.
Hvis du synes, at det er for svært at tale med dine forældre, kan du prøve at dele dine tanker med en anden voksen, du stoler på. Fx en på din skole?
Du kan også altid kontakte BørneTelefonen på SMS, chat, brevkasse eller telefon her: BørneTelefonen
Du kan også kontakte Psykiatrifonden, hvor de ved rigtig meget om psykisk sygdom.

Læs rådet

Du må gerne spørge, hvis du vil vide mere

Hvis du gerne vil vide mere om din forælders psykiske sygdom, kan du prøve at spørge en voksen. Det er en god ide at få mere viden, fordi det kan hjælpe mod usikkerhed og bekymring.

Du kan fx spørge dine forældre, og hvis du ikke synes, de fortæller nok, kan du prøve at spørge én, du stoler på uden for din familie. Det kan fx være din lærer eller en god vens forælder?

Hvis du ikke ved, hvad du skal spørge om, kan du starte med at fortælle den voksne, hvad du oplever med din forælder.

Læs rådet

Hvis du føler skyld, så husk, at det aldrig er dit ansvar

Har du haft tanker som “hvis jeg nu havde gjort noget anderledes” eller “hvis jeg nu havde været sødere”, så ville mine forældre have det bedre?

Så husk, at det aldrig er din skyld. Det er heller ikke dit ansvar, at din forælder har det godt.

Du kan prøve at tale med dine forældre, hvis du føler, at det er din skyld, at de har det svært. Så kan de måske hjælpe dig med at forstå, at det ikke har noget med dig at gøre.

Læs rådet

Du må gerne bede om hjælp

Nogle børn vil kæmpe alt hvad de kan, for at hjælpe deres forældre eller søskende, når de kan se, at der er ekstra brug for det. Måske kender du også det?

Hvis jeres familie ikke kan hænge sammen uden din hjælp, så er det et tegn på, at du hjælper for meget.

Du har nemlig ikke ansvar for, at dine forældre og familie har det godt. Det er stadigvæk dine forældre, der har ansvar for at passe på jer alle sammen.

Og hvis ikke de magter det, skal I alle sammen have hjælp udefra.

Du kan fx tale med en voksen uden for familien, som du føler dig tryg ved. Så kan I sammen sørge for, at I alle får hjælp.

Du kan også altid kontakte BørneTelefonen, eller vores bisiddere.

Du kan også se mere om Psykiatrifondens samtalegrupper for børn med psykisk syge forældre.

Læs rådet

Giv dig selv lov til at have det sjovt

Selvom der er meget alvor i din familie, så prøv alligevel at give dig selv lov til at lave noget, du synes er sjovt, pjattet og spændende.

Det kan være, du har lyst til at være sammen med dine venner, eller gå til noget efter skole?

Det kan være vigtigt for dig, at du giver dig selv lov til at tænke på alt muligt andet, end hvordan dine forældre har det. Gode pauser er nødvendige og hjælper dig til at samle kræfter til alt det, du skal klare.

Læs rådet

Trin 1 af 7

Hvad siger andre børn om at have forældre med psykisk sygdom?

"Er jeg den voksne i familien"?
"Er det min skyld?"
"Jeg mangler nogen at tale med"

Sådan har mange børn og unge det, når de har en mor eller far, der er syg. Hør hvad de fortæller:

Det koger over

"Og jeg kan huske flere gange, hvor jeg har været nødt til at gå ud på gangen, fordi jeg lige pludselig bare begyndte at græde.

Dengang var jeg jo sådan "what the fuck, der er jo ikke sket noget". Men jeg tror lidt, når jeg tænker tilbage på det, at det har været det her med, at det flød over hele tiden. Så jeg var ikke supergod til at holde en facade.

Jeg var meget af tiden måske, men når så ligesom det hele brød sammen, der var jeg bare, så sad jeg bare og græd, og så skulle jeg bare hjem fra skole.” (Pige, 15 år)

Når mor/far er træt og mangler overskud

””Da jeg havde det dårligst med min mor. Det var sådan forfærdeligt at komme hjem hver dag. Og at min mor var sådan, helt udtørret-agtig.”” (Dreng, 14 år)

Er jeg den voksne i familien?

”Har det nogle gange som om, det er mig, som der er mor for min egen mor (mine forældre er skilt).

Når jeg er hos hende, så er det mig, som der skal sørge for, at hun kommer i seng, for ellers ligger hun bare på sofaen og får ondt i nakken eller et eller andet.

Jeg skal sørge for, at hun står op om morgenen, og at hun får noget at spise... altså bare alle de der ting, som en mor skal gøre for sit barn.” (Pige, 14 år)

Det er min skyld

”Altså, så tror jeg lidt, at det er min skyld, at min far har en psykisk sygdom, på grund af at jeg føler, jeg presser ham for meget. Og så tror jeg bare, at det er min skyld.

Men ja, selvom jeg så også har fået at vide, og ved, at det ikke er min skyld, så bliver jeg bare nogle gange i tvivl. Og nogle gange tror jeg, det er min skyld.” (Dreng, 10 år)

Jeg føler mig anderledes

”Alle andres forældre, de render og spiller fodbold med deres unger og laver ting og snakker om ting og er sjove.

Når man har været på besøg hos en ven eller kammerat, så har de jo været sjove og meget mere far-agtige.

Jeg tror lidt, jeg har kæmpet for at finde noget i min far, som ikke rigtig har været der på grund af hans psykiske sygdom.” (Dreng, 15 år)

Jeg mangler nogen at tale med

”Det er nok fordi, at man bliver bange for, at ens mor bliver sur på en, over at man taler til andre om det.

Og så synes man også, det kan være lidt pinligt måske at tale om det, fordi det er jo ikke alles mødre, der har det sådan lidt skidt.” (Dreng, 13 år)

få hjælp til at sige det højt skriv et brev

Når vi gerne vil fortælle noget, der er svært, kan det være rart at skrive det ned. Så kan du give brevet til en voksen, eller læse det højt, når du er klar.

byg et brev

Få hjælp til at tale med en voksen

Klik på den sætning, der passer til dine følelser og få et hjælp til at tale med en voksen.

læs mere

læs mere om dine rettigheder

Du har ret til hjælp, hvis din fars eller mors sygdom gør, at du ikke mærker den omsorg og tryghed, du har brug for.

Det er kommunen, som skal hjælpe dig.

Du kan ringe anonymt til kommunen og spørge, hvilken hjælp du kan få. Hvis det er svært for dig at spørge selv, kan du måske bede om hjælp fra en voksen du føler dig tryg ved?

Du har også ret til at få en bisidder fra BørneTelefonen. En bisidder er en voksen, der vil hjælpe dig med at kontakte kommunen, og tage sammen med dig til møder.

Det er helt gratis at få en bisidder, og du behøver ikke dine forældres tilladelse. Du kan læse mere om vores bisiddere herinde: bisidning.

Husk at du også altid kan ringe til BørneTelefonen 116 111. Så kan vi sammen finde en god løsning for dig.

Se flere rettigheder her

Psykisk sygdom i familien

er ikke noget at skamme sig over Psykisk sygdom

med Cecilie og Elisa Fordoms-quiz

Hvad er psykisk sygdom?