Har du det svært i skolen?
Det er helt naturligt, at lysten til at tage i skole kan svinge. Men for nogle børn og unge kan lysten være helt forsvundet, og tanken om skolen kan give ondt i maven. Der kan være mange grunde til, at skolen kan føles svær. Det kan fx være på grund af mobning, stress, en lærer eller nogle ting derhjemme. Her på siden kan du få hjælp til, hvordan du kan få det bedre, og hvem du kan tale med.