Kære pige
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, du er nervøs for at være hjemme lige nu, når din mor reagerer så voldsomt overfor jer børn.
Du er helt konkret begyndt at se efter opholdssteder, så jeg fornemmer, at du selv mærker, at din grænse er nået, og du ikke vil leve med, at det foregår sådan derhjemme. Det er rigtig godt at have overskud til at mærke efter på den måde.
Jeg tror også, at både du, dine søskende og din mor har brug for hjælp nu. Din mor er muligvis stadig påvirket af, at din far er død... Det kunne i hvert fald godt lyde sådan. Det kan man være i lang tid efter, og det har man brug for hjælp til at bearbejde. Gad vide, om din mor (og jer børn) har fået nogen form for hjælp til at leve med sorgen over din far?
Når man som voksen er meget presset, kan man få svært ved at passe sine børn ordentligt, og så skal man have hjælp af nogle, som har erfaring med sorg. Det er der folk ansat til hos kommunen, og hjælpen er helt gratis at få. Så hvis du fortæller, hvordan det foregår hjemme hos jer, har kommunen faktisk pligt til at hjælpe din familie.
Den hjælp kan godt bestå i, at du og dine søskende flytter et andet sted hen - måske i en kort periode, måske længere tid. Det kan også være, de kan hjælpe din mor så meget, at I ikke behøver at flytte. Ud fra det du fortæller, kan jeg ikke vide, hvad der vil være bedst lige nu, men det kan familiebehandlerne i din kommune meget bedre finde ud af, når de har snakket med dig og dine søskende.
Her på BørneTelefonen hjælper vi nogle gange børn, der skal snakke med kommunen. Man kan få en bisidder til at hjælpe med at ringe til kommunen, skrive ned hvad man gerne vil huske at fortælle - og tage med til møde, hvis der skal være sådan et. Bisidderen er god til at sørge for, at der bliver lyttet til børnene, og at man tager hensyn til, hvad de godt kunne tænke sig skulle ske. Du og dine søskende kan få hjælp af en bisidder, hvis I gerne vil have den støtte - men måske er du så fast besluttet på, hvad du gerne vil, at du allerede er på vej til at tage skridtet selv og ringe til kommunen. Jeg vil bare sige til dig, at vi er klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for det.
BørneTelefonens nummer er 116 111, hvis du gerne vil høre lidt mere om de ting, jeg har skrevet til dig. Rådgiverne kan både hjælpe dig helt konkret, og de kan også noget andet - de kan lytte til dig og snakke med dig om de tanker, du har, og det kan virkelig være rart.
Jeg ønsker det bedste for dig.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
