Far med borderline
Hej Brevkasse
Her for ikke så lang tid siden fik min far konstateret diagnosen borderline. Forud for diagnosen har han gjort en masse ting, der har ødelagt vores forhold, så hans diagnose er ikke en god nok undskyldning for mig.
Da jeg var lille anvendte han både psykisk og fysisk vold mod mig, hvilket har gjort at jeg har været bange for ham hele min barndom. Hver gang han hæver stemmen ser jeg inde i mit hoved ham rejse sig og løbe hen for at slå mig.
Da jeg var lille havde han en ting med at true og hævne sig konstant og om alt. Det er stadig noget han gør. Her for et halv år siden gjorde han noget som jeg ikke har lyst til at sige med ord mod min mor.
Det er stadig noget han truer med at gøre igen, hvis han bliver sur. Ikke kun overfor min mor, men også overfor mig og min lillesøster.
Her efter diagnosen har han ikke vist nogen anden ændring end at han mener at vi andre skal ændre os fuldstændig. Det er os, der gør alt forkert. Jeg er stadig bange for ham og at bo hos ham er noget af det mest ubehagelige.
I dag har jeg heldigvis en støttende kæreste, men det er ikke altid at han er nok støtte. Nogle gange er der intet der hjælper og jeg kan komme helt ud i selvmordstanker. Det er nogle tanker jeg tror jeg har haft hele mit liv.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre lige nu. Nogle siger at jeg skal søge psykologhjælp, men jeg synes det er svært sådan noget.
Kan i hjælpe mig?
Hilsen mig
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.