Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mobning /skole/vold

Hej

er 12 år

går i skole i København

hedder B 

jeg bor med min mor og far men de slår mig

det noget nyt det stået på i 3 uger nu og det går ind for vold

jeg ønsker virklig det stopper

jeg mobber os

det handler lidt om at man er den seje

men mobning kan føre til at gør noget man ikke vil

jeg ville ønske vi have mere regler på skolen om at stoppe mobning

jeg jo selv 12 og nok ike god nok til at få sagt stop

Jeg håber på et svar om hvordan jeg tackler det her

Dreng, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 12 år,

Hold op, hvor er det godt, at du skriver herind og fortæller om, hvad der foregår derhjemme. Det er nemlig slet ikke OK, at dine forældre slår dig. Det skal de have hjælp til at stoppe med.

Vold: Det kan være rigtig svært at skulle fortælle nogen om, at ens forældre slår. Men det er alligevel bare så vigtigt at får det gjort. Kan du komme i tanke om en voksen tæt på dig, du vil kunne tale med? Det kan være en fra din familie? En farmor eller mormor, måske? Eller måske en lærer på din skole - du kan skrive til din lærer på intra? Det gør ikke noget, at du ikke kender den voksne rigtig godt. Det vigtige er, at du får talt med nogen om, hvad der sker derhjemme,som kan hjælpe dig og dine forældre med at få det godt.

Hvis du ikke lige ved, hvem du kan tale med, kan du også ringe eller skrive til os på 116111. Vi vil nemlig kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvem du kan tale med. Du kan også stille os spørgsmål, hvis der er noget, du har brug for at vide.

Mobning: Man kan let føle sig ’fanget’ af mobning. Det kan være svært at se, hvordan man skal stoppe med det eller komme du af det. Og man er måske nervøs for, om man selv vil blive mobbet, hvis man siger noget. Jeg kan godt forstå, at du ikke føler, du selv kan stoppe det helt. Det har man næsten altid brug for en voksens hjælp til. Skolen skal faktisk også have nogle regler for mobning. Men det kan være, at I ikke har fået talt så meget om det i klassen. Derfor vil det også være en rigtig god idé, hvis du kunne tale med en lærer om det? Det er lærernes pligt, at hjælpe med at stoppe mobning. Alle elever skal have det godt i skolen!

Måske kunne du starte med at tale med en voksen om det, der sker derhjemme? Og så kan du tale med nogen om mobning bagefter. Det kan også være, at du kan få talt om begge ting på én gang. Men det er vigtigt, at du får snakket med nogen om, at dine forældre slår.

Du har allerede været modig og skrevet herind! Jeg tror på, at du også kan tale med en voksen tæt på dig – eller at du har mod på at skrive eller ringe til os på BørneTelefonen 116111.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat