Kære Pige på 12 år,
Tak for dit brev. Hvor er du altså bare god til at sætte ord på dine oplevelser med din søsters personlighed, som ændrer sig hos din far. Du har virkelig skrevet et fint brev, hvor du meget flot fortæller, hvordan du har det, når I er hjemme hos din far.
Jeg kommer sådan til at tænke på, om din søster ikke er sådan hos jeres mor….
Alle ser din søster og alle lytter til hende. Men alle glemmer at kigge på og lytte til dig. Kan det mon være sådan, du har det?
Som jeg forstår dit brev, så føler du dig faktisk lidt holdt udenfor i din familie? Fordi de ikke lytter til dig. Vi har alle brug for at være en del af et fællesskab! Familien er et rigtigt vigtigt fællesskab, fordi vi her skal føle os trygge og afslappede. Hvis du føler dig udenfor og ikke lyttet til i din familie, kan jeg godt forstå, hvis du er ked af det.
Jeg kan forstå på dit brev, at du har snakket med nogen, som du skriver. Det er virkelig flot og modigt, at du har taget denne snak! Det er et skridt i den rigtige retning. Godt gået! Det er virkelig øv, at det ikke har hjulpet. Måske har de ikke forstået, hvor dårligt du egentlig har det med din søsters adfærd? Som bestemt ikke er i orden. Eller også ved de ikke, hvordan de skal få din søster til at stoppe.
Den styrke, du allerede har vist, håber jeg, du holder fast i, så du kan tage det næste skridt hen imod hjælp.
Kunne du mon igen prøve at snakke med din far? De fleste forældre vil rigtig gerne hjælpe deres børn, men det kan sagtens være, at han skal have forklaret det flere gange på flere måder, så han forstår, at det her er et meget alvorligt problem for dig.
Du kan fortælle din far, at du er så ked af det, at du faktisk har skrevet til BørneTelefonen. Måske kan det hjælpe ham til at forstå, hvor ked af det, du er?
Du kunne vise ham brevet og svaret til os. Måske har din far brug for råd til, hvordan I alle sammen kan føle jer hørt og behandlet ordentligt i familien. Det er din fars ansvar, så du kunne foreslå ham at ringe til Forældretelefonen her hos os på tlf:35 55 55 57.
Hvis det er for svært for dig at snakke med din far alene, kan du prøve at tænke på, om der er en voksen, du har det godt med. Det kunne være en i din familie, en venindes mor, din skolelærer eller måske din mor.
Så kunne I sammen snakke med din far og få lagt en plan for, hvordan din søster får hjælp til at stoppe med at nive og en plan for, hvordan I kan blive bedre til at lytte alle sammen til hinanden, når noget er svært.
Jeg kender jo ikke dine forældre, så jeg ved ikke, om de kan støtte dig nok i det her. Hvis du ikke synes, de kan det, så kunne det måske være en idé at skrive til sundhedsplejersken på skolen eller en lærer, du har tillid til og fortælle om din søster.
De kan i første omgang støtte dig, men de kan også finde hjælp til din søster. Det kan være, nogen skal hjælpe hende med at stoppe med at være så aggressiv. Det kan også være, at din lærer og kommunen finder ud af, at det ville være godt med hjælp til hele jeres familie.
Hvis det hele er lidt for svært lige nu, kan du også starte med at ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke. Så kan du måske også få flere råd til, hvordan du får snakket med din far.
De bedste hilsner fra BørneTelefonen
