Kære C,
Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver til os. Jeg læser dit brev, som om du er ked af det lige nu, og det kan jeg godt forstå, når din far skød en bold i hovedet på dig.
Jeg tænker, at din far sikkert er blevet sur på dig over, at du har skudt din lillebrors lille bold væk. Men du skal vide, at det bestemt ikke er i orden, at din far opfører sig sådan. Din far er den voksne, og han skal passe på dig og din bror, til I bliver 18 år, også når han er sur, eller når dig og din bror skændes. Det er helt normalt at søskende skændes og er uenige som dig og din bror. Det er din fars ansvar at finde en måde at komme ud af hans vrede på uden at skyde en bold i hovedet på dig. Men det lyder ikke til at din far kan være den voksne, som er hans pligt. Er det mon noget, du har oplevet før, at din far bliver vred og kaster ting efter dig eller slår…..? Man må ikke true eller slå børn i Danmark, men der er desværre børn, som oplever det, og det er rigtig svært at snakke om med andre. Det er slet ikke alle, som har det mod, som du har haft til at skrive til os og bede om råd, det er super flot af dig.
Jeg tænker også det er en mulighed, at din far slet ikke ville ramme dig, men skød til bolden og så kom den til at ramme dig, mon det er en mulighed? Håber I har fået talt om det, og din far har trøstet dig?
Hvis ikke du føler det var et uheld, skal du vide det ikke er i orden, at du skal være alene om det her. Kender du en voksen, som du taler godt med, en som du har tillid til, som du kan fortælle, hvordan det er at være dig lige nu derhjemme. Det kan være en klasselærer, en anden i din familie, en vens mor, eller en helt anden, som kan hjælpe dig med at få talt med din far, om hvad det gør ved dig, når han opfører sig på den måde og få fortalt din far, at det ikke er i orden at opføre sig sådan.
Det lyder til at din far har brug for en anden voksen, som hjælper ham med at få styr på hans temperament og sådanne voksne findes, men det er din fars ansvar at finde frem til den hjælp, så han ikke behøver at skyde ting i hovedet på dig.
Jeg ved godt, at det kan være svært at snakke om det, men hvis du tænker på, at det bestemt ikke er din skyld, og at det, du gør, ikke er forkert, håber jeg, at du kan finde det mod, der skal til, for at få det fortalt til en anden voksen.
Hvis det hele bare er lidt for meget lige nu, kan du også ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig. De kan måske sige nogle andre ting, der gør, at du kan få snakket om din far.
Mange hilsner BørneTelefonen
