Kære 11-årige pige
Jeg kan da virkelig godt forstå, at du kan blive lidt bange for dig selv, når du tænker om dig selv, at du ikke kan føle noget eller tænke tanker. Alligevel skriver du til BørneTelefonen, og det alene tænker jeg, viser jo at du i høj grad gør dig tanker, bl.a. om hvad der er rigtigt og forkert.
Det er faktisk ret sejt. Du viser, du har evnen til at kigge på dig selv udefra og oven i købet forklare om dine bekymringer i en mail. Og det er første skridt mod, at du også kommer til at kunne mærke, at du har følelser.
Du skriver, at hvis nogen siger til dig, at du er grim, så svarer du på en måde, “at du er som du er.” Det får mig til at tænke flere ting.
Det første jeg tænker er, at det er ret modigt, for du har jo ret. Du er som du er, og det er ok.
Det næste jeg spekulerer på, det er, om der mon tit er kammerater eller andre, som siger sådan nogle ting til dig? Jeg ved, at langt de fleste vil blive kede af at blive kaldt dumme ting. Og hvis det har stået på i lang tid, kan man gå fra at være ked af det til at blive hård og svare igen.
Måske har du hørt om udtrykket “at have en hård facade”? Det betyder, at man udadtil viser, at man er ligeglad, men inderst inde er man i virkeligheden rigtig ked af det. Men jo længere tid man viser “ligeglad siden” og svarer igen. Jo sværere kan det blive at mærke, hvad man selv føler.
Det bliver også en måde at beskytte sige selv og sine følelser på. Hvad tænker du mon om det?
Nu ved jeg jo ikke, om det er sådan det er eller har været for dig. Men når du fortæller om sådan en kommentar, som “du er grim” og din reaktion på det, viser det mig, at du er en pige, som kan passe på dig selv, og som også kan sige fra overfor de tarvelige kommentarer.
Jeg bliver nysgerrig på, om du har talt med en voksen om, hvordan du har det? Du skal i hvert fald ikke gå med de tanker alene. Så jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at du får talt med nogen. Min erfaring er også at alene det at få sagt sine tanker højt, kan hjælpe én på vej mod at finde løsninger og få det godt igen.
Du kunne fx tale med en lærer i skolen, hvis der er en, du er tryg ved? Faktisk er det dine læreres ansvar, at der er trygt og rart at være i skolen, og at man fx taler ordentlig til hinanden. Du har ret til at have en tryg hverdag, hvor du ikke skal spekulere på, om du skal forsvare dig mod tarvelige kommentarer.
Hvis du synes, det er svært at tale med din lærer, kan du måske få en af dine forældre til at hjælpe dig? Jeg ved, at langt de fleste forældre gerne vil hjælpe deres børn. Men det er ikke altid forældrene lige opdager, at deres barn går og tumler med svære tanker eller er ked af det. Kunne det mon være sådan for dig?
Måske tænker du, at det er svært at forklare, hvordan du har det? Jeg ved fra andre, at det kan være en god hjælp at skrive det ned, man gerne vil sige. Kunne det være en idé for dig?
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig på vej. Du har med din mail vist handlekraft og vilje til at ændre den situation du er i. Den handlekraft skal du bruge til at tale med en voksen.
Hvis ikke mine råd er nok, skal du endelig skrive igen. Du kan også ringe til BørneTelefonen på 116 111, så vil der sidde en af vores rådgivere, som du kan tale med.
Kærlige Hilsner
BørneTelefonen
