Bekymret for min veninde…
Hej, jeg er en pige på 14 år.
Jeg var i dag sammen med en veninde fra min klasse (jeg har kendt hender i tre år) hjemme hos mig, og efter lidt tid begynder vi at snakke om hemmeligheder, og aftaler så at udveksle en hver. Hun siger så, at hendes mors kæreste har taget kvælertag på hende. Jeg blev meget chokeret og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige, men prøvede forsigtigt at spørge ind til det.
Hun sagde at hun ikke kan lide at være alene hjemme med ham, fordi hun bliver bange for ham. han havde åbenbart taget kvælertag på hende, da hun havde sagt noget han ikke ville have, så hun var løbet ud på gaden i nattøj for at komme væk fra ham. Jeg spurgte hende om hendes mor ved det, og det gør hun åbenbart, men har ikke gjort noget ved det.
Hun har ofte ikke været i skole, men jeg har altid troet at hun bare har pjækket siden hun ikke er særlig engageret i fagene og skole generalt. Men nu fortalte hun mig så at det er fordi at hun ikke har villet gå i skole med blå mærker som folk ville spørge om.
Jeg var meget overrasket, for emnet interesserer mig en del og jeg har læst meget om det, men jeg har aldrig nogensinde mistænkt at hun blev udsat for vold. Efter det, sagde hun at hun ikke gad at tale mere om det, og skiftede emne.
Jeg har utrolig stor skyldfølelse nu, og ved overhovedet ikke hvad jeg skal gøre. Ville hun blive sur hvis jeg fortalte det til min mor? Jeg foreslog at hun snakkede med en lærer om det, men det havde hun ikke lyst til. Please hjælp! Jeg er bekymret for hende, men ved ikke hvad jeg skal gøre for at hjælpe hende…
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.