Morfar med kræft

Kære pige

Tak for dit brev. Flot at du har skrevet, fordi du tænker så meget på din storebror, som du skriver. Han er heldig at have en omsorgsfuld søster som dig.

Jeg forstår godt, det er hårdt at se din bror ked af det hele tiden. Det kunne godt lyde til, at din bror har haft et andet forhold til din morfar end dig. Det lyder til, at det for ham har været et stort tab at skulle miste jeres morfar, og når man mister eller skal miste en man holder af, kan det føles som om at verden går i stå, og det kan være helt uoverskueligt at få hverdagen til at hænge sammen i en periode, og det er sikkert derfor, han har fået fri fra skole.

Selvom det er hårdt for din bror lige nu, kan det være en tid, som kan komme til at betyde meget for ham. Han får tid til at være tæt på et menneske, som han holder af. Han kan få snakket med ham og måske spurgt om nogle ting, han gerne vil have svar på osv. Selvom det er hårdt for dig at se på, hvor ked af det han bliver. Man kan tit opleve, at smerten er stor, når man er hos den døende, men den kan være endnu større, hvis ikke han kunne være der.

Jeg tænker, at den bedste støtte, du kan give din bror lige nu, er at være sammen med ham, når han er ked af det og lade det være i orden, at han græder osv. Jeg tror ikke, du lige nu kan gøre ham glad på den måde, som du tænker glad, men du kan gøre ham glad ved at være sammen med ham i sorgen.

Det må også må være en stor belastning for hele familien, når også din mor har fået fri fra arbejde. Din morfar er heldig, at han har en familie, der kan støtte i hans sidste tid. Selvom jeg godt ved, det er en kort periode, kunne det måske være godt for dig at komme lidt ud og opleve noget andet sammen med dine venner - specielt når ikke du føler så meget for din morfar, som jeg godt forstår med de oplevelser, som du beskriver. Det betyder ikke, at du ikke skal være derhjemme, men bare at du kommer lidt ud og samler energi for at kunne være i sorgen derhjemme, som er helt naturlig, de har i din familie. Hvad tænker du mon om det forslag?

Du skriver, at du ikke nåede at ringe til BørneTelefonen, men vil prøve igen. Det tænker jeg ville være godt for dig, for der sidder voksne, som er vant til at snakke med børn og unge om svære ting. Måske kan de komme med nogle andre forslag til, hvordan I kommer bedst gennem tiden med din morfar.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen