Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Død

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Jeg kan godt forstå, at du er både chokeret og ked af det over din grandonkels triste og pludselige død. At se et andet menneske dø gør et stort indtryk både på voksne og børn.

Det er også svært at forstå, at døden kan komme så pludseligt. Du gik og snakkede med din grandonkel 2 minutter før, han faldt om. Og så var han død. Det føles mærkeligt.

Når du får dette svar, er begravelsen overstået. Det er godt, at du ville med, for selv om det er hårdt og sørgeligt at være til begravelse, er det også en god måde at få sagt farvel sammen med familien.

Lige nu er du i sorg og er ked af det. Det aller bedste, du kan gøre for dig selv, er at få snakket med dine nærmeste. Alle i familien har sikkert brug for at snakke og trøste hinanden. Jeg håber, du kan snakke med f.eks. din mor eller andre fra familien, når du har brug for det. Hvis din grandonkel får et gravsted, kan det også trøste lidt at besøge det sammen med din familie.

Når du ikke rigtig synes, at dine venner lytter og forstår dig, er det måske fordi de synes det er lidt svært at høre på. Måske bliver de selv lidt bange ved tanken om, at sådan noget kan ske også i deres familie.

Måske vil det hjælpe dig at snakke med din lærer om det, så din lærer ved det og kan snakke med dig og din klasse om det - vil det være en idé? 

Hvis du får brug for at snakke mere om din sorg, er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111.

Mange hilsener fra BørneTelefonen

Flere gode råd om Sorgen ved at miste

Hvis du oplever dødsfald i familien eller hvis du har mistet en, du holder af, kan det påvirke dig på forskellige måder. Det kan være du bliver rigtig ked af det eller vred? Det kan også være du bliver bange eller føler dig ensom? Man kan også føle lettelse, hvis ens far eller mor har være alvorlig syg i lang tid.

Hvis din mor eller far dør, kan du måske have tanker som: Hvad skal der nu ske med min familie? Hvordan lever jeg med sorgen? Hvordan får jeg hjælp? Hvordan kommer jeg i en sorggruppe for unge? Hvem kan jeg tale med om sorgen?

Du skal vide at alle følelserne og tankerne er okay. Det er rigtig vigtigt, ikke at gå alene med sine tanker og følelser.

Her på siden kan du finde gode råd, læse andre børns breve eller læse om forskellige følelser og hvad der kan hjælpe dig.

Sorg Andre der kan hjælpe dig

Sorglinjen og andre sorgtilbud

Tilbud til dig, der har mistet eller lever med en syg forælder eller søskende
Læs mere

Sorggrupper

Her kan du finde en gratis sorggruppe tæt på dig
Læs mere

Når far og mor bliver syg

Hjemmeside til dig, der lever med en alvorlig syg forælder eller har mistet en
Læs mere
Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat