Kære pige på 15 år,
Tusinde tak for dit brev ind til BørneTelefonen. Det er så modigt af dig, at du tør åbne op om de meget svære ting, som du går og tackler. Jeg skal gøre mit bedste for at hjælpe dig!
Du skriver, at når du er i en dårlig mental periode, eller har det svært, så finder du ro i at spise usundt og gemme dig på dit værelse. Den vane medført, at du har taget på, og derfor er blevet usikker på dig selv, og nu er begyndt at have dage, hvor du enten spiser meget lidt eller overhovedet ikke noget, men også andre dage hvor du spiser for meget.
Du fortæller, at du gerne vil tabe dig, men din vane af at spise når det bliver hårdt, stopper dig i at gøre det. Du er også begyndt at lave selvskade på dine arme, og har selvmordstanker, fordi dit mentale helbred og vægt påvirker dig rigtig meget. Du vil ikke forlade folk, men du vil bare gerne forlade de her enormt ubehagelige tanker, og din følelse af din krop.
Kære du, til at starte med, så har jeg simpelthen lige brug for at fortælle dig, at jeg virkelig godt forstår, at du er helt vildt udmattet af, at have det så skidt. Jeg synes, at det er enormt stærkt af dig, at du kan være så reflekteret om de ting, der foregår i dit liv. Det er slet ikke meningen, at du skal have det så svært, og det er vigtigt, at du får noget hjælp!
Når vaner bliver til negative spiraler
Først, så vil jeg lige snakke lidt med dig, om de her “vaner”, du har opbygget. Det håber jeg er okay?
Nu siger du selv, at du har haft en dårlig mental periode, der i virkeligheden har haft meget med familie og skolegang at gøre. Det synes jeg især, er en rigtig god indsigt, du har i dit liv.
Jeg ved ikke om du ved det, men faktisk så er det ofte sådan, at grunden til at mange får lyst til at gemme sig væk, eller begynder at selvskade, er fordi, at der er noget andet i ens liv, som fylder enormt meget.
Grunden til at jeg fortæller dig det, er fordi at det er vigtigt, at du ved, at du ikke er “forkert” for at have opbygget de “vaner”, som du har. Sådanne “vaner” er nemlig noget, som man kalder for “mestringsstrategier“, altså nogle vaner eller strategier som man laver, for at kunne holde ud at være til stede i de hårde perioder.
Og det er faktisk virkelig positivt, at man kan finde ud af at lave de her mestringsstrategier, fordi alternativet er at bukke under for det pres, som man er udsat for.
Men, når det så er sagt, så kan man desværre komme til at lave nogle mestringsstrategier, der faktisk ender med at skabe deres egne problemer, og som giver deres egne dårlige mentale perioder.
Og når det sker, så ender man lidt i en “negativ spiral”, hvor de vaner man har opbygget, for netop at kunne holde tilværelsen ud, også bliver til de vaner, der skaber behovet for at blive ved med, at skulle “holde ud”. Kan du mon se, hvad jeg mener?
Derfor er det så sejt af dig, at du har lagt mærke til, at du er havnet i en negativ spiral, og at du faktisk har brug for at komme ud af den. For jeg kan virkelig godt forstå, hvis det til tider kan føles som om, at der ikke er en udvej!
Spisevaner & Selvskade
Når jeg læser dit brev, så fornemmer jeg, at det er dine spisevaner, altså at spise usundt og gemme dig væk på dit værelse, og nogle gange selvskade, der er de “mestringsstrategier”, som du benytter dig af, når det hele bliver for hårdt at være i. Er det rigtigt forstået?
Rigtig mange andre unge, der skriver herind om spiseforstyrrelser og selvskade, vil kunne genkende det du skriver med, gerne at ville “forlade tankerne og din krop”. Og både spiseforstyrrelse og selvskade tillader faktisk mange at forsvinde lidt væk i en kort stund.
Det fortæller jeg dig, fordi jeg gerne vil have at du ved, at du slet ikke er alene i at opbygge de mestringsstrategier, tværtimod.
Men som jeg fortalte om før, og som du selv så flot fortæller, så medfører de her negative mestringsstrategier alle mulige problemer i sig selv. Derfor er det meget vigtigt, at du får den hjælp og støtte, som du har brug for, for at kunne opbygge nogle nye positive mestringsstrategier.
Det tænker jeg, at jeg kunne fortælle lidt om nu?
Hvad kan man gøre?
For det første, så er det vigtigt, at du laver en tid hos egen læge. Din læge kan nemlig henvise dig til specielle tilbud, som fx en psykolog, hvor du kan få professionel hjælp til at arbejde med både dit spiseforstyrrede adfærd og din selvskade. Din læge kan også udskrive dig medicin, hvis de bedømmer, at det ville kunne hjælpe i en periode. Nummeret til egen læge står bagpå dit gule sundhedskort.
Hos en psykolog, så arbejder man både på de ting, som skabte de dårlige mentale perioder til at starte med, samt de her mestringsstrategier man har opbygger undervejs, for at kunne holde perioderne ud. En psykolog hjælper også med at opbygge nye positive strategier, der ikke hiver en ned i de samme negative spiraler. Det tænker jeg alt sammen, er lige præcis dét, som du leder efter?
Og du har faktisk ret til gratis psykologhjælp, indtil du er 24 år gammel!
Derudover, så tænker jeg, at det ville være rigtig givende for dig, med en henvisning til Foreningen Spiseforstyrrelse & Selvskade. Her kan du få rådgivning til din spiseforstyrrelse og selvskade, få hjælp til valg af psykolog, starte i individuel- og gruppeterapi, samt læse meget mere om både spiseforstyrrelse og selvskade.
Tale med en voksen omkring dig
Jeg tænker også på, om du mon har fortalt en voksen, om alle de ting, som du så flot har fortalt os om i dit brev? Nu fortæller du selv, at du har haft det dårligt på grund af noget med familie og skolegang, men har du fortalt dine forældre, eller en lærer om, hvor skidt du faktisk går og har det?
Jeg ved jo ikke, om det er tilfældet, men nogle gange, så går vi ud fra, at voksne kan se på os, når vi har det skidt. Men desværre, så er det ikke altid så tydeligt, og derfor er det vigtigt at sige det højt, præcis som du allerede har gjort så flot til os.
Fordi det er faktisk de voksnes ansvar, at du har det godt og trygt både derhjemme og i skolen, og hvis de ikke kan finde ud af det, så har du ret til at få hjælp.
Hvis du synes, at den samtale er svær at starte, så kan du måske skrive dem et brev? Nogle gange er det bare lettere at skrive det hele ned, end det er at sige det ansigt til ansigt. Du kan eventuelt følge vores guide: Skriv.
Men, hvis du allerede har prøvet at snakke med dem, og du ikke har lyst til at prøve igen, så er det også helt okay! Måske der så er en anden voksen, som du er tryg ved, og som du kunne have lyst til at dele det med? Og ellers, så kan du altid ringe til din læge selv.
Andre tilbud
Jeg vil også lige give dig en henvisning til SIND Ungdom, der er et lokalt klubfællesskab rundt omkring i Danmark, hvor unge, der selv har oplevet at have det dårligt mentalt, kan mødes og lave nogle aktiviteter sammen. Det jo ikke sikkert, at det er noget for dig, men det kan faktisk være rigtig dejligt at mødes med andre, der forstår lidt bedre, hvordan det føles at have det svært. Hvad tænker du om det?
Derudover, hvis nu følelserne af at der ikke er en udvej, en dag bliver alt for meget, så har jeg lige brug for at give dig et link til akutmodtagelsen. Her kan du finde den nærmeste psykiatriske akutmodtagelse, og det er meget bedre, at du ringer en gang for meget, end en gang for lidt. Og ellers, så kan du også altid ringe 112!
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar til noget, og at du kan se, at der er rigtig meget hjælp og støtte at hente, også for dig!
Jeg synes, at det er så stærkt af dig, at du har sagt højt, at du har det rigtig skidt, og at du endda er i stand til at sætte så godt ord på, hvad det er du føler, der foregår inde i dig, og hvorfor du tror, at det er endt med at være sådan.
Det fortæller mig, at du har modet til at gå videre med det her, og få søgt noget professionel hjælp, og få fortalt det til en voksen, så du ikke længere skal stå alene med det hele, og så du kan slippe af med følelse af, at der ikke er en udvej!
Og så er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive ind til BørneTelefonen igen, eller ringe ind på 116111. Så kan vi snakke om hvordan det går med at prøve nogle af mine forslag af, eller bare snakke mere om det, hvis du har brug for det.
Knus og stort kram fra
BørneTelefonen.
