Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvskade

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Hvor er det stærkt, at du har skrevet ind til os for at fortælle om dine tanker. For du virker til at være i en situation, som ser ret håbløs ud lige nu, og hvor du ikke kan se en vej ud.

Du fortæller, at du on and off bliver ramt af trangen til at skade dig selv – og det er du ked af. Du taler også om, at du føler dig usikker og savner selvtillid. Måske har du lagt mærke til, om der er nogle bestemte situationer, der får trangen til at skade dig selv frem? Måske situationer hvor du føler dig særligt usikker og ‘overtænker’?

Der findes mange årsager til selvskade

Det kan føles umuligt at forklare andre, hvorfor man bliver ramt af trangen til at skade sig selv.

Mange gange spiller flere uheldige ting sammen – og hjernen spiller med. Selvskade handler som regel om en følelse af kontrol. På en måde, kan man sige, at hjernen leder efter en “løsning” på at have ondt inden i, og her kan selvskaden være det quickfix, der giver en følelse af kontrol og en ‘pause’. Nogle peger også på, at man kan blive ‘afhængig’ af selvskade – ligesom man kan blive afhængig af cigaretter.

Du skriver, at du har selvskadet on and off i længere tid. Det kan for mange komme til at føles som en slags “god ven”, som “støtter” en i livets udfordringer.

Måske har du opgivet at finde ud af grunden, fordi du tænker, at der nok alligevel ikke kan gøres noget ved det. Er det sådan, det er – eller er jeg helt galt på den? Men du skal bare vide, at det faktisk er muligt at gøre noget.

De fleste forældre vil gerne vide, hvordan deres barn egentligt har det

Du skriver, at du rigtigt gerne vil kunne åbne dig og fortælle din mor og far om selvskaden – og måske få hjælp og støtte fra dem? Det kan jeg godt forstå. Det er klart, at du har brug for at tale om de ting, der rammer dig.

Det lyder som om du har nogle rare og forstående forældre, som du kan næsten ikke kan nænne at fortælle hvor svært, du har det. Måske ville de alligevel være glade for at vide det, når det første chok har lagt sig? De allerfleste forældre vil gerne vide, hvis deres barn har det svært.

Det er en god ide at tale med dine forældre – men hvordan?

De allerfleste forældre og voksne godt kan tåle at høre, hvis deres barn har problemer.  De vil prøve at hjælpe deres barn. Hvis de ikke kan – så kan de få hjælp fra andre voksne. Der findes mange muligheder- for eksempel kan de ringe til ForældreTelefonen på tlf. 35 55 55 57.

Måske har du ret i at hverken dine forældre – eller andre mennesker – vil kunne forstå dig 100%. Men jeg tror, at din mor og far faktisk vil være glade for, at du viser dem tillid og tør fortælle om selvskaden.

Hvis det bliver for svært at få gang i en samtale, så kunne du vælge at skrive det til dem.  Her kan du finde en skriveguide. Og her kan du finde ideer og forslag til, hvordan du får startet en samtale: Fortæl noget svært

Du kan få hjælp fra andre voksne her

Hvis det føles som et mindre skridt, så kan du tale med en voksen rådgiver, der ved meget om selvskade her: Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade Jeg ved, at de har hjulpet mange unge – og jeg tror også, at vil føle dig hjulpet her. Her kan du ‘øve’ dig lidt i at tale om selvskade. Måske kan du også få ideer fra rådgiveren om, hvordan du bedst fortæller din mor og far om selvskaden?

I stedet for at kæmpe for at holde tanker om selvskade nede og gemme dem væk, kunne du måske prøve at acceptere at trangen er der? Uden at ville sende trangen “uden for døren” eller skælde den ud. Du kan måske få hjælp til at finde ro og øve dig i at være i situationen – også når den er ubehagelig – se mere her: Det Mentale Motionscenter

Du skriver, at du er rigtig usikker på dig selv, har du tænkt over, hvem/hvad der gør dig usikker? Du nævner også dårligt selvværd, er der nogen omkring dig, der får dig til at tænke dårligt om dig selv? Jeg ved, jeg presser dig lidt nu, fordi jeg beder dig gå på jagt efter det eller dem, der har fået dig derhen, hvor du er nu.

Puha, jeg har givet dig noget at tænke over? Ja, helt sikkert – og jeg har gjort det for at give dig et håb om, at tingene kan blive bedre! Du har allerede taget det første, kæmpestore skridt til det, ved at skrive herind til BørneTelefonen. Stor ros til dig!

Jeg håber, du kan bruge nogle af mine forslag – og så synes jeg, at det næste skridt kunne være, at du skriver eller ringer til os igen. Der sidder mange dygtige folk her på BørneTelefonen, der er parat til at hjælpe dig videre. Er det ikke rart at vide?

Kærligste hilsner og kram fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat