Brev

Hvad skal jeg gøre?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 12 år

Det lyder som om at det har været rigtig svært for dig, at dine forældre er blevet skilt. Det har jeg stor forståelse for.

Når du får tanker om selvmord, fortæller det mig, at du er rigtig ked af det og virkelig gerne vil have hjælp til at få det bedre. Du har også forsøgt at udsætte dig for smerte, med neglefilen, men fandt ud af at det ikke hjalp. I stedet blev du bare mere ked af det. Det er rigtig godt at du skriver og deler hvordan du har det. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig.

Men også kanon godt at du fik sagt det til din mor! Hun lyttede jo til dig, og sørgede for at du kunne få hjælp. Det lyder til at din mor virkelig gerne vil hjælpe og være der for dig. Mon I også har haft snakket om at lave en aftale hos jeres læge? Jeg tænker på at lægen kunne have ideer til, hvad der ellers er af hjælp at få.

Det er virkelig dejligt at du har en lillebror, som betyder at du indimellem kan holde pause fra tankerne, få mere ro inden. Selvom det ikke er muligt at være sammen med ham hele tiden, er det måske med til. at du kan mærke, at du også kan være glad? Måske også vilje og kræfter til at fortsat at kæmpe for at få det godt?  Jeg synes at du skal være sammen med ham når du kan.

Jeg synes, at du er rigtig god til at beskrive hvordan du har det. De billeder du bruger med det mørke hul, kanten der skrider  og stigen, betyder at jeg bedre forstår hvordan du føler og oplever det. Det er er rigtig god egenskab at kunne det. Jeg synes at det er en styrke, som kan være med til at andre og din terapeut har mulighed for at hjælpe dig. Selvom det stadig er forfærdeligt for dig, så tror jeg på at det kommer til at blive bedre igen.

Jeg tror på at du vil opleve at få det bedre, især fordi du er god til at fortælle og til at bede om hjælp.

Men en skilsmisse er ofte en stor sorg med en mange svære følelser. Man siger at det kan føles som samme sorg, som opstår som hvis en i ens familie dør. En sorg er en proces, hvilket betyder at det kan tage tid før man føler sig glad igen. Det er ikke noget som bare ” går over”. Men der kan være både dårlige, bedre og indimellem gode dage hvor det hele føles mere på afstand. For derefter igen at være rigtig svært.

Det tager tid at komme igennem en sorg. Rigtig tit vil det også være godt ikke selv at skulle klare det. Uanset hvilken alder man har. Derfor er det så godt at du taler med en voksen der uddannet til at hjælpe.

Mange føler sig alene om den sorg. Måske også det du oplever? For det kan være svært for andre at forstå, hvad man føler og gennemgår. Jeg ved fra andre børn at det kan føles godt, hvis man kan snakke med andre børn, som også har skilte forældre. Kun hvis man selv har oplevet det, er det til at forstå. Og netop dét, at blive forstået, kan være med til at man føler sig lidt mindre alene. Det er det man har mulighed for i en såkaldt Børnegruppe.  Mon du har hørt om det? Jeg ved at man tilbyder det rundt om i Familieretshusene. Familieretshuset er der hvor man blandt andet hjælper familien med at aftale samvær efter en skilsmisse.

Det er muligt at ringe til Børnenes Skilsmissetelefon, og høre mere om det. Man kan ringe anonymt.

Men tilbuddet om at komme i Børnegruppe er også på nogle skoler. Måske de på skilsmissetelefonen kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor det tilbydes nær dig? Hvis altså du kunne tænke at det var noget for dig?

På vores hjemmeside kan du også finde gode råd om det med at ens forældre er blevet skilt. Du kan se mere her hvis du har lyst: skilsmisse

Jeg forstår at det indimellem er svært, når du er hjemme ved din far. Måske er du lige nu mest tryg hjemme ved din mor, og derfor føler du dig mere “fri”? Det er helt forståeligt at have det på den måde. Hvis du fortsætter med at have det sådan, så kunne du også tale med din mor og far om, at du har brug for at være mere hos din mor.

Du kan få hjælp på Børnenes skilsmissetelefon, som kan hjælpe dig med at brug din rettighed og fortælle dig mere om den. Den hedder :Initiativret  En ret som betyder, at du har mulighed for at blive hørt i forhold til fordelingen af dagene mellem din mor og far.

Jeg hører jo, at du rigtig gerne vil leve! Du vil  IKKE dø, trods dine mange tanker om selvmord. Det er SÅ godt.

Men det er alligevel rigtig vigtigt at finde ud af hvad du kan gøre, hvis selvmordstankerne kommer til at fylde endnu mere! Jeg vil opfordre dig til at få talt med din mor om det, og også gerne terapeuten

Du er også meget velkommen til at ringe eller skrive til os på 116111. Der sidder voksne der gerne vil lytte og hjælpe.

Jeg håber meget, at du snart får det bare lidt bedre, så du  føler, at du er længere væk fra kanten af hullet. Men også at du kan begynde genkende dit gamle jeg igen.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat