Kære pige på 15 år
Hvor er det godt at du deler dine tanker med BørneTelefonen. Det lyder som om, at du er i en rigtig svær periode i dit liv, hvor du føler dig lidt alene med dine tanker. Tanker om selvmord kan være svære at komme igennem uden hjælp fra andre. Derfor er det et vigtigt skridt du har taget, da du skrev ind med dine tanker. Det kræver mod og styrke at gøre det, det er godt gået.
Jeg vil forsøge at komme med nogle råd til, hvordan du kan tage det næste skridt mod at få det bedre. Du har allerede gjort meget selv. Du har fortalt dine forældre og veninder om dine tanker. Og du snakker ugentligt med en psykolog. Det er virkelig flot, at du tør at fortælle om dine tanker. Men du føler stadig ikke det bliver bedre. Du skriver endda, at ingen forstår dig. Det kan være så hårdt, men jeg tænker, at det kan blive bedre.
Det kan være svært at finde ud af, hvorfor man har det dårligt. Men du fortæller, at du har skiftet skole og er flyttet. Og at det er rigtig svært. Jeg tænker på, om dine forældre og lærere mon ved, at du ikke trives i den nye klasse? Mon du ville kunne snakke med dem om det? Hvis din lærer ved, at du ikke har det godt i klassen, kan din lærer måske snakke med dine klassekammerater om, hvordan man får et godt klassefællesskab? Det kan nemlig føles meget ensomt, at være uden for klassefællesskabet.
Du skriver i dit brev, at du cutter og at du nogle gange tænker på, om det ville være lettest, hvis du ikke var her mere. Selvmord kan nogle gange føles som den eneste udvej. Men selvmordstanker kan også være en måde søge efter hjælp. Giver det mon mening for dig? Jeg tror bestemt ikke, at selvmord er den rigtige løsning på problemer. Selvom du har været rigtig god til at fortælle om dine tanker, synes jeg, at du skal prøve igen. Du kan for eksempel vise dine forældre, en veninde eller en voksen du stoler på, dit brev og mit svar til dig. Måske de ikke har været klar over alvoren i dine tanker?
Jeg tænker, at det er vigtigt, at du har det godt i skolen, så du også kan føle dig tryg i klassen. Hvis læreren ikke hjælper, så er det nok nødvendigt at tale med skolelederen om det. Skolen har nemlig pligt til at gøre noget for at stoppe mobning. Hvis det ikke sker, kan man klage over det. Du (og dine forældre) kan få en guide til, hvordan man kan klage over mobning
Jeg tænker også på, om du mon har hørt om Psykiatrifonden. Her kan du få anonym rådgivning og de ved også rigtig meget om depression og selvmordstanker.
Det kan også være, at du får lyst til at snakke mere med BørneTelefonen om dine tanker om selvskade og selvmord. Du kan ringe eller smse til BørneTelefonen på 116 111 eller chatte med en af vores rådgivere. Der kan vi nogle gange bedre komme med præcise forslag til, hvad du kan gøre, og du kan fortælle os, om vores råd er hjælpsomme, eller om du har brug for nogle andre forslag.
Jeg ved, at ringe mange børn og unge der går med de samme tanker som dig, ofte får det bedre. Og det der hjælper allermest, er at sige sine tanker højt. På den måde kan man få noget hjælp til at se igennem de mørke skyer. Og finde måder at komme hen mod lysere tider.
Kærlig Hilsen
BørneTelefonen
