Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp, hvad er der tilbage?

Jeg har brug for hjælp. Jeg var meget glad og elskede der hvor jeg bede og så skulle flytte et helt andet sted langt væk fra alt. Det gik ned ad, alle børnene her er så onde.

Jeg er en pige der har dealet med depression, angst og social angst i noget tid nu.

Sidste år begyndte jeg at gå til psykolog en gang om ugen og det gør jeg stadig. Det blev ikke bedere. Jeg har cuttet mange gange og tager enda så meget medicin mod depression man kan tage.

Jeg tænker tit om det bare ville være bedere hvis jeg var død.

Jeg har også dealet med begyndelsen af en spiseforstyrelse.

Jeg prøver at snakke med mine veninder om det men ingen forstår ikke engang mine forældre. Alle siger det bliver bedere men gør det virkelig det.

Hvad skal jeg gøre?

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Hvor er det godt at du deler dine tanker med BørneTelefonen. Det lyder som om, at du er i en rigtig svær periode i dit liv, hvor du føler dig lidt alene med dine tanker. Tanker om selvmord kan være svære at komme igennem uden hjælp fra andre. Derfor er det et vigtigt skridt du har taget, da du skrev ind med dine tanker. Det kræver mod og styrke at gøre det, det er godt gået.

Jeg vil forsøge at komme med nogle råd til, hvordan du kan tage det næste skridt mod at få det bedre. Du har allerede gjort meget selv. Du har fortalt dine forældre og veninder om dine tanker. Og du snakker ugentligt med en psykolog. Det er virkelig flot, at du tør at fortælle om dine tanker. Men du føler stadig ikke det bliver bedre. Du skriver endda, at ingen forstår dig. Det kan være så hårdt, men jeg tænker, at det kan blive bedre.

Det kan være svært at finde ud af, hvorfor man har det dårligt. Men du fortæller, at du har skiftet skole og er flyttet. Og at det er rigtig svært. Jeg tænker på, om dine forældre og lærere mon ved, at du ikke trives i den nye klasse? Mon du ville kunne snakke med dem om det? Hvis din lærer ved, at du ikke har det godt i klassen, kan din lærer måske snakke med dine klassekammerater om, hvordan man får et godt klassefællesskab? Det kan nemlig føles meget ensomt, at være uden for klassefællesskabet.

Du skriver i dit brev, at du cutter og at du nogle gange tænker på, om det ville være lettest, hvis du ikke var her mere. Selvmord kan nogle gange føles som den eneste udvej. Men selvmordstanker kan også være en måde søge efter hjælp. Giver det mon mening for dig? Jeg tror bestemt ikke, at selvmord er den rigtige løsning på problemer. Selvom du har været rigtig god til at fortælle om dine tanker, synes jeg, at du skal prøve igen. Du kan for eksempel vise dine forældre, en veninde eller en voksen du stoler på, dit brev og mit svar til dig. Måske de ikke har været klar over alvoren i dine tanker?

Jeg tænker, at det er vigtigt, at du har det godt i skolen, så du også kan føle dig tryg i klassen. Hvis læreren ikke hjælper, så er det nok nødvendigt at tale med skolelederen om det. Skolen har nemlig pligt til at gøre noget for at stoppe mobning. Hvis det ikke sker, kan man klage over det. Du (og dine forældre) kan få en guide til, hvordan man kan klage over mobning

Jeg tænker også på, om du mon har hørt om Psykiatrifonden. Her kan du få anonym rådgivning og de ved også rigtig meget om depression og selvmordstanker.

Det kan også være, at du får lyst til at snakke mere med BørneTelefonen om dine tanker om selvskade og selvmord. Du kan ringe eller smse til BørneTelefonen på 116 111 eller chatte med en af vores rådgivere. Der kan vi nogle gange bedre komme med præcise forslag til, hvad du kan gøre, og du kan fortælle os, om vores råd er hjælpsomme, eller om du har brug for nogle andre forslag.

Jeg ved, at ringe mange børn og unge der går med de samme tanker som dig, ofte får det bedre. Og det der hjælper allermest, er at sige sine tanker højt. På den måde kan man få noget hjælp til at se igennem de mørke skyer. Og finde måder at komme hen mod lysere tider.

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat