Kære dreng på 14 år,
Mange tak for dit vigtige brev, og din store tillid.
Det er godt du skriver, for som du selv fortæller, er det der sker meget forkert selvom det føles dejligt.
Du og din mor har et tæt og godt forhold, og det er meget værdifuldt. Ikke alle børn og forældre er så heldige, at kunne tale godt om tingene og føle sig godt tilpas i hinandens selvskab. Desværre.
Men det er et alvorligt problem for jer begge, at din mor har bragt sex ind i jeres forhold. For selvom sex føles virkelig dejligt i kroppen, så er der en grund til at det er forbudt for forældre at have sex med deres børn.
Du skal nemlig have lov til at have dine seksuelle oplevelser og nydelser med nogen på din egen alder. Nogen du ikke er i familie med. Den kærlighed der er mellem dig og din mor, skal ikke forstyrres af sex. Og din mor, skal rette sin seksuelle opmærksomhed mod andre voksne. Ikke mod dig, som hun har ansvar for at beskytte og drage omsorg for. Det er meget usundt for jer begge, at have sex med hinanden. Og det vil med tiden påvirke jeres ellers gode forhold, på en meget negativ måde.
Hvis du og din mor ikke har andre at dyrke sex med lige nu, så må I aftale at I tilfredsstiller jer selv, uden at den anden er til stede. Onani er en rigtig god måde at opnå seksuel nydelse på, i perioder hvor man ikke har en passende sexpartner. Og hvis du øver dig lidt, så vil du opdage hvor fantastisk onani og fantasi kan være for dig. Meget bedre og tryggere end sex med din mor.
Det er alene din mors ansvar at sex er kommet ind i jeres ellers gode forhold. Det er også alene hendes ansvar, at stoppe det igen hurtigst muligt. For både hendes og din skyld. Men mest for din skyld. Det er ikke godt for dig, at sex er en del af dit forhold til din mor. Hverken fysisk eller i detaljerede samtaler om lyst og sex. Og din mor har ansvar for og pligt til at passe på dig og beskytte dig. Også mod hendes egen manglende dømmekraft.
Hvad tror du der ville ske, hvis du sagde til hende at du ikke ville have sex med hende mere? Ville hun blive vred? Ked af det? Truende? Forsøge at lokke, plage eller presse dig til at have sex alligevel? Eller ville hun blive glad over, at I stoppede en meget usund og farlig måde at være sammen på? Hvad tror du der ville ske, hvis du viste hende dit brev og mit svar? Tror du hun ville forstå? Eller ville hun blive vred over, at du havde skrevet til os?
Hvis din mor ikke vil stoppe med at have sex med dig, eller hvis du selv synes det er svært at stoppe, så er det vigtigt at du får hjælp udefra. Hvis det er tilfældet, så håber jeg, at du vil kontakte os igen. Vi vil rigtig gerne hjælpe dig med, at finde en måde at stoppe den usunde sex med din mor, så I kan bevare et godt og kærligt forhold til hinanden også i fremtiden.
Skriv, ring, chat eller sms med os. Hvis du oplyser dit brevs id-nummer, så er du stadig anonym, men behøver ikke forklare forfra. Rådgiveren kan via hjemmesiden gå ind og læse dit brev og mit svar. Så kan I tale videre ud fra det.
Jeg håber at mit svar har hjulpet dig lidt? Og at du hurtigst muligt får stoppet den usunde og ulovlige sex, din mor har bragt ind i jeres mor-søn forhold. Enten i samarbejde med din mor, alene – eller med hjælp udefra.
Tak fordi du skrev. Det er rigtig godt at vide, at du har styrken og modet til at passe på dig selv og bede om hjælp udefra, når du har brug for det.
De kærligste og varmeste tanker til dig fra BørneTelefonen