selvmordstanker og cutting……

Hej 14 årig pige

Jeg kan godt forstå, at du er lidt ude af dig selv og ikke rigtig ved hvad du skal gøre. Det er aldrig rart, når dem vi holder af, er sure på os. Og man kan ikke tænke på andet, og vil bare have det ud af verden.

Jeg tror, at det rammer både dig  ekstra hårdt, fordi du er vild med ham og nok er ærgerligt over, at han ikke kunne se det sjove - men bare syns’, at han nu ikke kan stole på dig. Jeg tror også, at det har ramt ham ekstra hårdt fordi du var indblandet i pranken.

Han er vild med dig og kan måske tolke det som, ”hun er ikke vild med mig, når hun finder på sådan noget”. Jeg tænker, at du skal have en snak med ham. Fortæl ham at du er ked af, at han følte det på den måde. Fortæl, at det var tænkt som noget sjovt og det har intet at gøre med, at du stadig gost kan lide ham.

Alt efter hvordan han tager imod din undskyldning, kan du jo overveje at fortælle ham, at du faktisk syns’, at han er ret sød og du er lidt vild med ham. Hvis du ikke tør det, kan du måske fortælle ham, at du savner jeres venskab og de snakke I har haft.

Du kan også skrive det, som du gerne vil tale med ham om. Det giver nogle gange en klarhed over, hvad man egentlig er mest ked af. Hvis du ikke tør tale med ham ”ansigt til ansigt”, kan du måske skrive det til ham.

Det lyder som om han er en god ven for dig, og det ville da være ærgerligt at miste ham pga. en prank. Nogle gange må man vove lidt og håbe på det bedste. Det viser også den anden, at man er ked af det, og at de betyder noget for en.

Til sidst vil jeg lige sige, at jeg er ked af, at du har fået en ubehagelig oplevelse med en psykolog. Du må ha’ været rigtig uheldig, øv. Heldigvis findes der masser andre psykologer som er søde og flinke. Så jeg håber, at du har mod på en ny, hvis du får brug for det.

Da du også nævner, at du har cuttet dig selv bliver jeg lidt bekymret for dig. Du ved sikkert fra din psykolog, at trangen til at cutte dukker op, når noget er svært og man ikke får talt med andre om det. Det har du jo også så fint beskrevet i dit brev. Jeg ved ikke om du fik forslag til, hvad du kan gøre for ikke at cutte?

Jeg vil foreslå dig, at tale med nogen – gerne dine forældre – når trangen til, at cutte opstår, for så kan de støtte dig og hjælpe dig igennem. Det er ofte alt for svært at klare selv.

Jeg vil ønske for dig, at det løser sig med din gode ven, så I atter kan tale med hinanden og have det sjovt sammen.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen