Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

selvmordstanker og cutting……

pige 14

hej, jeg er en pige på 14 som har en rigtig god kammerat. vi plejer at snakke hver dag i skolen og sidde sammen i alle timer

han er forelsket i mig og jeg kan også rigtig godt lig´ ham vi har aldrig ture fortælle hinanden at vi var forelskede i hinanden.
men min og hans mor har snakket og hans mor har fortalt min at han også kunne lig´ mig, han ved dog ikke jeg kan lig´ ham.

men sagen er at mig og en af de nye piger i min klasse lavede en prank på ham, ikke noget vildt, men om at min mobil var hacket. nu er han rigtig sur på mig og han ignorerede mig hele dagen igår og vi skrev så i går eftermiddags hvor han skrev mange(for mig ubehaglige) beskeder. b.la. at han ikke kunne stole på mig når jeg løj ham op i ansigtet. Det føler jeg bare ikke jeg har gjordt, vi lavede en prank og det er jo ikke en prank hvis jeg fortæller det hele til ham, men føler ikke det er en løgn på den måde, men hvad skal jeg gøre.

jeg har ikke sovet i nat, har sådan set kun grædt, og har nu rigtig rigtigt dårligt selvværd og har tanker jeg ikke skal havde
i nat har jeg også cuttet om begge mine arme og lår er helt ødelagt på 1 nat kun 1 nat,

jeg har gået til psykolog før, og det havde jeg en rigtig grim oplevelse, så er rigtig bange for dem nu.
men i dag er jeg hjemme fra skolen fordi bare tanken om at skulle op og se ham i dag og vide vi ikke ville snakke og han er sur, kan jeg ikke holde ud

hvad skal jeg gøre……

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 14 årig pige

Jeg kan godt forstå, at du er lidt ude af dig selv og ikke rigtig ved hvad du skal gøre. Det er aldrig rart, når dem vi holder af, er sure på os. Og man kan ikke tænke på andet, og vil bare have det ud af verden.

Jeg tror, at det rammer både dig  ekstra hårdt, fordi du er vild med ham og nok er ærgerligt over, at han ikke kunne se det sjove - men bare syns’, at han nu ikke kan stole på dig. Jeg tror også, at det har ramt ham ekstra hårdt fordi du var indblandet i pranken.

Han er vild med dig og kan måske tolke det som, ”hun er ikke vild med mig, når hun finder på sådan noget”. Jeg tænker, at du skal have en snak med ham. Fortæl ham at du er ked af, at han følte det på den måde. Fortæl, at det var tænkt som noget sjovt og det har intet at gøre med, at du stadig gost kan lide ham.

Alt efter hvordan han tager imod din undskyldning, kan du jo overveje at fortælle ham, at du faktisk syns’, at han er ret sød og du er lidt vild med ham. Hvis du ikke tør det, kan du måske fortælle ham, at du savner jeres venskab og de snakke I har haft.

Du kan også skrive det, som du gerne vil tale med ham om. Det giver nogle gange en klarhed over, hvad man egentlig er mest ked af. Hvis du ikke tør tale med ham ”ansigt til ansigt”, kan du måske skrive det til ham.

Det lyder som om han er en god ven for dig, og det ville da være ærgerligt at miste ham pga. en prank. Nogle gange må man vove lidt og håbe på det bedste. Det viser også den anden, at man er ked af det, og at de betyder noget for en.

Til sidst vil jeg lige sige, at jeg er ked af, at du har fået en ubehagelig oplevelse med en psykolog. Du må ha’ været rigtig uheldig, øv. Heldigvis findes der masser andre psykologer som er søde og flinke. Så jeg håber, at du har mod på en ny, hvis du får brug for det.

Da du også nævner, at du har cuttet dig selv bliver jeg lidt bekymret for dig. Du ved sikkert fra din psykolog, at trangen til at cutte dukker op, når noget er svært og man ikke får talt med andre om det. Det har du jo også så fint beskrevet i dit brev. Jeg ved ikke om du fik forslag til, hvad du kan gøre for ikke at cutte?

Jeg vil foreslå dig, at tale med nogen – gerne dine forældre – når trangen til, at cutte opstår, for så kan de støtte dig og hjælpe dig igennem. Det er ofte alt for svært at klare selv.

Jeg vil ønske for dig, at det løser sig med din gode ven, så I atter kan tale med hinanden og have det sjovt sammen.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat