Kære pige på 15 år,
Tak for dit brev!
Når du er bange for at gå til lægen, selvom du er syg og ikke vil gøre dine forældre mistænksomme, handler det mon så om, at du er nervøs for, hvordan dine forældre vil reagere på, at cutter og arrene??
Der er mange, der har svært ved at fortælle om, at de cutter, fordi de ikke vil gøre deres forældre kede af det, og fordi de nogle gange også føler, at det er lidt skamfuldt at cutte. Nogen gange kan man også være bekymret for om der er hjælp at få. Ofte ved man jo, at det ikke er godt – og at det faktisk kan være farligt.
Men det betyder ikke, at man så, helt af sig selv, kan stoppe med det fra den ene dag til den anden. For ofte ligger der nogle svære følelser bag, som man ikke rigtigt har fået talt med nogen om.
Selvom det er svært, kan du så forestille dig, at du kan få åbnet lidt op over for dine forældre, så du ikke skal gå med det hele selv? Måske er det lidt lettere at overskue, hvis du beslutter dig for at tale med én af dine forældre? Det kan være, at du har du lyst til at skrive noget ned, så enten din mor eller far kan læse det? Nogle gange kan det gøre en svær samtale en lille smule lettere.
Du nævner også selv en psykolog, så du fornemmer nok, at det kan hjælpe at tale med nogen, hvis man tumler med nogle svære ting. Måske kan en af dine forældre gå med dig til lægen, så I kan finde ud af, om nogle psykologsamtaler vil være godt for dig? Du har også mulighed for selv at få en tid hos lægen eller ringe og snakke med lægen.
Måske er der en veninde, du kan snakke med om cuttingen eller de tanker eller følelser du går med? Måske har veninden mod på at hjælpe dig med at snakke med dine forældre, hvis du har svært at skulle starte samtalen alene? Hvis det var din veninde, der kom til dig og fortalte om et problem...hvad mon du så ville gøre for at hjælpe hende? Måske kan du bruge det til at se det lidt udefra...?
Inde på http://www.lmsselvskade.dk er der information om selvskade, f.eks. cutting. Hvis du har lyst, kan du læse om det og få rådgivning samt læse andres historier om selvskade. Forældre har også mulighed for at rådgivning. Nogle gange kan det være rart at vide, at man ikke er alene om at have det sådan, som du f.eks. har det lige nu.
Det er måske ikke det, man har lyst til at høre, når man ikke har lyst til at skulle fortælle nogen om cuttingen, men det bedste, man kan gøre for sig selv, er at tale med nogen om det. Nogle gange har man brug for hjælp til at komme ud af noget svært.
Jeg håber, at mit svar har givet dig mod på at åbne op og tale med nogen, som er tæt på dig. Det virker også til, at du selv tænker at snakke med nogen - fx en psykolog så du kan få støtte til at slippe cuttingen og de følelser, der ligger bag den.
De bedste hilsner
BørneTelefonen
