Mor

Kære pige på 13 år

Mange tak for dit brev.

Jeg kan godt forstå du loggede ind på din mors computer. Måske det kan føles rart at logge ind og se på billeder engang i mellem. Når man mister sin mor, har man brug for at kunne se billeder af hende. Og drømme sig tilbage i tiden og mindes. Jeg tror det er en naturlig del af den proces du er i nu. Så jeg synes du skal blive ved med at se på billeder af din mor. Måske du med hjælp fra en voksen, kan få fremkaldt nogle af billederne, så du måske kan lave et lille billedealbum, som du kan have liggende ved din seng?

Det er godt at høre du er i en sorggruppe og at du er glad for det. Jeg synes du skal holde fast i det. Det er vigtigt du har nogle at tale med om din mor.

Måske det kunne være godt også at tale med dine venner og familie om hvordan du har det, og at du savner din mor. Eller bare en ven eller et familiemedlem. Jeg tror det er godt at mindst et af de mennesker man har i sit liv ved, når man er rigtig ked af det. Hvem mon du bor med nu? Din far måske og måske du også har nogle søskende? Det er helt ok overfor dem du bor med at fortælle, når savnet til din mor fylder, så I kan mindes sammen og måske sammen besøge, det sted hun er begravet og måske lægge en blomst.

Nu ved jeg ikke hvad du tror på. Men jeg ved nogen, tror at deres mor er en stjerne på himlen, eller at hun findes et sted i himlen og så kan det være rart ligesom at tænke på hun kigger ned på dig og ønsker at du skal have det godt. Måske du kan skrive et brev til hende og måske læse det for hende, ved hendes gravsted? Det er forskelligt, hvad man føler der hjælper en i sorgen. Tænk på, du bærer din mor med dig i livet i dit hjerte. Tænk på alle de gode stunder I har haft sammen. Hun er stadig din mor og vil altid være det. 

Og fortæl så endelig i sorggruppen, hvordan du har det lige nu. Jeg tænker andre af de børn og unge der er, kender til at have det lige sådan og forhåbentlig kan I støtte hinanaden lidt.

Mange tanker og venlige hilsner Børnetelefonen