Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mor

Hej…

Jeg er 13 år og ja

Jeg mistede min mor i februar 2016.

Jeg savner min mor så fryktelig meget og kan ikke forstå hvor hun er. Jeg går i sorg gruppe hvilket jeg er meget glad for, da det er det eneste sted jeg har og tale om hende

jeg kan min mors kode til hendes computer og loggede så ind for at finde bileder af hende… Jeg ville bare gjerne tilbage i tiden og advare hende
Men det er umuligt.

Hvad gør jeg. Jeg Savner hende så Mega meget
Hun var den eneste jeg kunne tale med om alt. ????❤

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Mange tak for dit brev.

Jeg kan godt forstå du loggede ind på din mors computer. Måske det kan føles rart at logge ind og se på billeder engang i mellem. Når man mister sin mor, har man brug for at kunne se billeder af hende. Og drømme sig tilbage i tiden og mindes. Jeg tror det er en naturlig del af den proces du er i nu. Så jeg synes du skal blive ved med at se på billeder af din mor. Måske du med hjælp fra en voksen, kan få fremkaldt nogle af billederne, så du måske kan lave et lille billedealbum, som du kan have liggende ved din seng?

Det er godt at høre du er i en sorggruppe og at du er glad for det. Jeg synes du skal holde fast i det. Det er vigtigt du har nogle at tale med om din mor.

Måske det kunne være godt også at tale med dine venner og familie om hvordan du har det, og at du savner din mor. Eller bare en ven eller et familiemedlem. Jeg tror det er godt at mindst et af de mennesker man har i sit liv ved, når man er rigtig ked af det. Hvem mon du bor med nu? Din far måske og måske du også har nogle søskende? Det er helt ok overfor dem du bor med at fortælle, når savnet til din mor fylder, så I kan mindes sammen og måske sammen besøge, det sted hun er begravet og måske lægge en blomst.

Nu ved jeg ikke hvad du tror på. Men jeg ved nogen, tror at deres mor er en stjerne på himlen, eller at hun findes et sted i himlen og så kan det være rart ligesom at tænke på hun kigger ned på dig og ønsker at du skal have det godt. Måske du kan skrive et brev til hende og måske læse det for hende, ved hendes gravsted? Det er forskelligt, hvad man føler der hjælper en i sorgen. Tænk på, du bærer din mor med dig i livet i dit hjerte. Tænk på alle de gode stunder I har haft sammen. Hun er stadig din mor og vil altid være det. 

Og fortæl så endelig i sorggruppen, hvordan du har det lige nu. Jeg tænker andre af de børn og unge der er, kender til at have det lige sådan og forhåbentlig kan I støtte hinanaden lidt.

Mange tanker og venlige hilsner Børnetelefonen

Flere gode råd om Sorgen ved at miste

Hvis du oplever dødsfald i familien eller hvis du har mistet en, du holder af, kan det påvirke dig på forskellige måder. Det kan være du bliver rigtig ked af det eller vred? Det kan også være du bliver bange eller føler dig ensom? Man kan også føle lettelse, hvis ens far eller mor har være alvorlig syg i lang tid.

Hvis din mor eller far dør, kan du måske have tanker som: Hvad skal der nu ske med min familie? Hvordan lever jeg med sorgen? Hvordan får jeg hjælp? Hvordan kommer jeg i en sorggruppe for unge? Hvem kan jeg tale med om sorgen?

Du skal vide at alle følelserne og tankerne er okay. Det er rigtig vigtigt, ikke at gå alene med sine tanker og følelser.

Her på siden kan du finde gode råd, læse andre børns breve eller læse om forskellige følelser og hvad der kan hjælpe dig.

Sorg Andre der kan hjælpe dig

Sorglinjen og andre sorgtilbud

Tilbud til dig, der har mistet eller lever med en syg forælder eller søskende
Læs mere

Sorggrupper

Her kan du finde en gratis sorggruppe tæt på dig
Læs mere

Når far og mor bliver syg

Hjemmeside til dig, der lever med en alvorlig syg forælder eller har mistet en
Læs mere
Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat