Hvad skal jeg gøre??

Kære Dig.

Du skriver, at du bare vil fortælle din side af historien og det har du nu gjort meget, meget fint. Du virker absolut ikke som et offer! Når jeg læser dit brev, kan jeg godt forstå, at du har haft brug for at række ud til os.

Jeg kan godt forstå, at du er både utryg og nogle gange får panikanfald. Jeg forestiller mig, at du bruger rigtig meget energi på at få dine forældre til at forstå dig. Men de fortsætter med vold og skældud, selvom de siger undskyld.

Jeg vil kommentere lidt på det, du skriver og så vil jeg give dig nogle handlemuligheder.

Fra dit brev er jeg ikke i tvivl om, at der er mange ting, som nogle gange gør det svært at være dig. Du beskriver, at både din far og din mor ikke behandler dig ordentligt – altså med respekt. Og det er faktisk en rettighed, du har. Det er også en rettighed at føle sig tryg derhjemme og du føler dig ikke tryg.

Du beskriver, at du ved, at du kan melde din far, fordi han øver vold mod dig. Du har også beskrevet, hvordan du har prøvet at tale med din mor. Hun siger dog, at alt sammen er noget, du bilder dig ind.

Du vil rigtigt gerne på udveksling efter sommerferien og det tror du ikke, at du kan komme, hvis organisationen ikke tror, at du har det godt. Jeg vil sige, at det er meget normalt, at forældre og teenagere skændes. Det er dog ikke normalt, at forældre truer med at ramme deres børn dér, hvor det gør ondt. I dit tilfælde handler det også om rest-betalingen for din udveksling og din sport.

Det er tydeligt for mig, at du har prøvet at fortælle dine forældre, hvor ked af det, du er, over situationen hjemme hos dig. Det vil sige, at du slet ikke påtager dig offerrollen, men at du faktisk prøver at handle for at ændre på tingene.

Det er sejt, at du bliver ved med at kæmpe for at de skal forstå dig. Det er vigtigt, at din mor og far tager dig alvorligt, når du fortæller dem, at du ikke har det godt.

Jeg tænker, at det bedste for dig lige nu ville være at tale med et menneske om dine dilemmaer. Præcis som du nu har gjort til mig. I et skriftligt svar kan vi ikke have en dialog og tale frem og tilbage. Og jeg tænker, at det er det, du har brug for lige nu.

Mon mit svar har givet dig mod på at tale med din veninde? Det kan også være, at du ville kunne tale fortroligt med din venindes mor? Eller har du mon en anden voksen omkring dig, som du kan tale med?

På BørneTelefonen taler vi med andre unge, der ligesom dig også har forsøgt at tale med deres forældre. Hvis man ikke føler sig forstået, kan man miste troen på sig selv. For nogle børn og unge betyder det, at de begynder at tvivle på den virkelighed de oplever. Men jeg kan godt forstå, at du har brug for nogen, der lytter og forstår dig. Nogen, der kan hjælpe dig med at få dine forældre til at forstå dig og passe på dig.

Måske det stadig føles lidt uoverskueligt? Det kan nogle gange være nemmere at tale med nogen, der ikke kender én.

Vores bisiddere har hjulpet mange børn og unge, der har haft brug for hjælp, når deres forældre ikke lyttede. En bisidder er en voksen, der kan møde dig, hvor det passer dig: På en café, på biblioteket, i en park eller hvor som helst I to aftaler. Bisidderen lytter til dig og fortæller dig om de muligheder der er for at få hjælp. Ikke kun til dig – men også til din familie.

Jeg giver dig her et link, hvor du kan læse mere om at få en Bisidder fra Børns Vilkår . Jeg giver dig også et link til en video med Terese, der fik en bisidder fra Børns Vilkår . Så kan du høre lidt om, hvordan Terese oplevede det at have en bisidder fra Børns Vilkår. Det er i øvrigt gratis at få en bisidder.

Hvis du føler dig klar til at få en bisidder, kan du ringe direkte Bisidningen på tlf. 35555559 og taste 2 for Bisidning. Hvis du og bisidderen beslutter, at du har brug for at mødes, vil det være nødvendigt at bisidderen ved hvem du er. Men alt det kan du taler meget mere om med bisidderen. For nu kan du bare starte med at se det som en samtale med én voksen, der kan hjælpe dig endnu mere end jeg kan her.

Du skal ikke have dine forældres tilladelse til at få en bisidder. Det er en ret, som alle børn og unge har. Du skal selvfølgelig mødes med bisidderen før mødet i kommunen og du kan mødes med bisidderen lige dér,

Jeg håber, at du nu har en følelse af at jeg forstår dig. Jeg får lyst til at fortælle dig, at du godt må bede om hjælp. Det lyder som om, at det vil kræve alt for meget af dig, hvis du skal holde ud at have det sådan, som du har det nu, indtil du rejser.

Det vil jo nok betyde, at du skulle gå rundt og føle dig utryg derhjemme. Du skulle blive ved med at opleve, at din far bruger vold imod dig. Og du skulle leve med de trusler, som dine forældre fremsætter med hensyn til betaling af turen og betaling for din sport. Alt imens du ikke blev lyttet til, når du fortæller, at du ikke har det godt.

Jeg håber, at du med mit svar forstår, at det ikke behøver at være sådan. Du er en klog pige – det kan jeg se i dit brev. Du er handlekraftig og du har mange gode overvejelser. Jeg ønsker for dig, at du nu kan tage næste skridt til at få hjælp og jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen.