Forladt og alene..
..Hej brevkasse
For 2 måneder siden gik min mor uventet bort.
Det hele skete pludseligt, og på mindre end en uge var hun borte. Jeg har de sidste 5 år boet alene med min mor, da min bror er flyttet hjemmefra. Jeg har ingen kontakt til min far, og ønsker heller ikke at få det.
Min mors og mit forhold kan slet ikke beskrives. Hun var/er hele min verden. Vi har de sidste 10 år været uadskillige.
Min mor har især de sidste 3 år af mit liv været syg – hvilket bare har gjort os mere tætte. Vi havde lige fået at vide, at det hele ville vende om, hun ville blive opereret – langt om længe, og blive rask. Hun døde 14 dage før, hun skulle have været opereret. Hun døde af en uventet hjerneblødning.
Jeg går lige pt stadig på min efterskole, og de prøver virkelig at hjælpe mig!
Nu er hun død og begravet. Og jeg kan slet ikke forstå det. Det er gået så stærkt! Jeg savner hende hele tiden. Jeg ved slet ikke hvem, jeg er længere. Og imens mine venner lever deres ungdom fuldt ud, ryger jeg bare længere og længere ned i et sort hul, der virker umuligt at komme op af.
Jeg har sagt nej til al psykolog hjælp – jeg er bare ikke typen. Jeg føler mig ubeskriveligt ulykkelig – især om aftnen. Jeg føler mig ensom og ufattelig tom.
Mit problem er, at efter min mor ikke er en del af mit liv længere, føler jeg ikke, at jeg har et liv. Jeg føler ikke længere, jeg har grund til at leve.. Jeg synes, det virker uoverskueligt at nogensinde skulle komme glad ud af det her.. Jeg har ingen forældre, og intet sted at bo. Jeg har droppet svømmning, som jeg ellers dyrkede på elite niveau.
Altså har jeg pt “intet” liv – det er ihvertfald et meget ulykkeligt og ensomt et. Så er det ikke okay at give op, når man kæmper for alle andre end en selv?
Fortvivlende hilsner mig
Sorg Andre der kan hjælpe dig
Sorglinjen og andre sorgtilbud
Læs mere
Sorggrupper
Læs mere
Når far og mor bliver syg
Læs mere
Svære følelser: hvad kan hjælpe?
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.