Er det vold?
Hej.
Jeg har længe gået og tænkt over, om det jeg har oplevet overhovedet kan siges at være vold – eller om det er så “småt” at jeg ikke burde tænke mere på det.
Min far har et rigtig slemt temperament og han kan få det her blik, hvor man ved man skal løbe.
Han har i min barndom aldrig direkte slået mig, men han kastede mig tit ind i ting eller ned på gulvet, vred min arm om eller sådan noget, så jeg græd af smerte.!Nogle gange nev han mig også på kroppen, så jeg blødte..
Min mor brugte ham altid lidt som skræmme eksemplet sådan “hvis du ikke gør det og det, henter jeg far” – også gjorde man det ellers.
For et år siden kulminerede det hele ligesom, da jeg kom til at lave en ridse i min fars nye firmabil. Her bliver han så sur, at han slår ud efter mig og rammer mig på hagen. Jeg bliver sindssygt forskrækket og stiger grædende ud af bilen og begynder at gå hjem. Da jeg kommer hjem, venter han på mig og helt ude af den. Han truer med at slå mig ihjel, hvis jeg ikke sætter mig tilbage i bilen og står med knyttede næver og siger han vil smadre mig og slå mig ihjel. Jeg bliver virkelig sur, og det er som om alt det gamle kommer op til overfladen og jeg løber min vej.
Jeg bor hos min veninde i en uges tid, indtil min mor beder mig komme og snakke. Hun siger så, at hun ikke ved hvem hun skal tro på – for min far havde sagt jeg løj. Hun ender med at sige, at hun håber jeg kan glemme det hele så jeg kan komme tilbage til familien. Jeg elsker min familie, så det gjorde jeg. Derudover sagde hun, at det der skete i min barndom ikke kun var min fars skyld – jeg var åbenbart et meget besværligt barn.
Jeg er nu 20 år og har egentlig valgt at tilgive min far. Men nogen gange spekulerer jeg alligevel på det – og om mine selvværdsproblemer kan skyldes det.
Rationelt set ved jeg det er dumt, men jeg føler helt ind i mit inderste, at jeg ikke er noget værd. Nogen gange ville jeg ønske, at en anden kunne få mit liv; en der fortjener det.
Jeg prøver virkelig at glemme det der skete for så slemt er det jo heller ikke – mange oplever meget værre ting – og jeg er måske bare sart.
Mit oprindelige spørgsmål var vel egentlig om det kan kaldes vold, men det er måske lige meget.
Hvis jeg ikke selv kan komme videre, hvad gør man så?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
