Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bange for om veninde bliver slået

Hej børnetelefon

jeg er en pige på 13 og har en veninde på samme alder

jeg er bange for at hun bliver slået for når hun er ude bliver hun taldt meget nedlade til hinde fx. Hun bliver hevet op kl 00:00 for at tømme en opvasker ( jeg bor i samme opgang som hinde )

hun bliver udleveret til alle fx. Jeg ringer til min veninde og så kan hun ikke være sammen med mig efter skole jeg spøger men mor tager telefonen og skriger ja hun er jo blivet smidt ud af skolen.

Jeg syntes at hun har et meget overfladisk forhold til føelser og jeg er bange for at grunden til at alle mener at hun er syg er fordi at mor er for hård hved hinde

jeg har prøvet fleger gange hvor at jeg har været sammen med hinde og hun er blivet ringet hjem fordi at hun skal fx. Hænge tøj op,lave mad, osv.

Jeg syntes at hindes mor også kunde havde godt af at gøre lidt selv men i stedet beder hun date sin lille pige om at gøre det for det også når hun er sammen med undskyld sproget men de få venner hun har

det er jo klart at der er få der gider og vente minimum 1/12 timme på at hun er ferdig med de pligter hun skal gøre for sin mor

hindes mor havde en fødselsdepression pg derfor har de 3 føste år af hindes liv være meget mørke fordi at far ikke var klar skred han.. Men ja jeg syntes at mor er meget und og overfladisk sød nogen gange kan jeg høre mor skrige af hinde og jeg bor hele 2 opgange HVEK !

Jeg har fundet ud af at der er noget der heder pygisk vold med unde ord og det er klart at hun er ude for det selve L ( hindes navn ) mener at hun har et heldt normalt liv men hun keder jo heller ikke til andet

hun er meget overfladisk og meget barnlig på en meget bekymrende måde

håber At i kan hjælpe

kh. Pige der er bange for sin venindes liv

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 13 år.

Hvor er din veninde heldig at have en veninde som dig. Det er flot af dig at skrive sådan et ærligt brev til os – du er sej. Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for din veninde - det bliver jeg også, med det du skriver.

Det lyder bestemt ikke rart sådan, som det er hjemme hos din veninde. Sådan som jeg læser dit brev, tænker jeg også, at hun og hendes familie har brug for hjælp, lige nu.

Har du snakket med en voksen om de ting, du har oplevet med din veninde? Det er vigtigt, at alt det, som du ved, bliver fortalt til en voksen, du har tillid til.

Det kan være en af din venindes lærere, en af dine forældre eller en anden voksen. Lærerne på jeres skole har pligt til at hjælpe, når elever ikke har det godt, eller hvis der er mistanke om psykisk vold i familien. Du kan også skrive det til en voksen. Går hun på samme skole som dig, er det måske også muligt at skrive det til hendes lærer på intra.

For at din veninde og hendes familie kan få hjælp, skal kommunen vide de ting, der sker med hende. Alle kan ringe til kommunen og fortælle hvad man ved og man er meget bekymret for hende. Så skal kommune finde ud af, hvad der sker i familien og hjælpe dem.

Det er en voksen opgave at finde den rette hjælp til din veninde og hendes familie. Jeg tænker, at din opgave vil være at støtte din veninde i den plan, der nu må blive lagt. Jeg ved fra andre unge, der har oplevet det samme, at det er rart at vide, man har en god veninde at snakke med om det, der er svært.

Jeg ved godt, at din veninde har sagt til dig, at hun har en normal familie. Måske har hun det, men hvis ikke, kan det være en måde, hun passer på sig selv, fordi hun er flov over, sådan som det er hjemme hos hende. Det kan være rigtigt svært for mange at snakke om, hvis man oplever det. Og som du beskriver, så kender hun måske ikke til andet.

Du kan også starte med at ringe ind til BørneTelefonen 116111 og få en snak med en rådgiver. Vi er vant til at snakke og stille spørgsmål til de ting, som din veninde oplever.

Jeg ved godt, at der stadig ligger en opgave til dig om at få snakket med en voksen, og tanken om det kan være svært, men jeg håber du kan finde det sidste mod til at få fortalt, at din veninde har brug for hjælp.

De bedste hilsner BørneTelefonen

 

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat