Kære brevkasse
Jeg er en pige på 15 år, jeg går i 8 kl.
For to år siden slog min far mig to gange, inden for kort tid, min mor var til stede den ene gang men gjorde ikke noget.
Jeg havde fået et af de såkaldte “teenage anfald”, og det kunne min far åbentbart ikke håndtere så han gav mig en lussing. Jeg husker ikke anden gang så tydeligt så kan ikke rigtigt huske det, men han gav slog mig i numsen, jeg havde en “hånd” på min balde en uge efter, så det har ikke bare været for sjov.
Det skal lige siges, at efterfølgende har jeg fået en depression og angstsymptomer, mine forældre er også blevet skilt og jeg bor fast ved min mor.
Jeg er næsten overbevist om at det kommer efter de oplevelser, men har ikke turdet sige noget, har været bange for at få nogle flere slag.
Men jeg tog mig endelig mod til, at sige det til min psykolog. Hun har selvfølgelig skrevet en beretning til kommunen, de er også ved at finde ud af jeg skal have en støttekontaktperson.
Men det jeg gerne vil have hjælp med er, at jeg mangler forståelse/støtte fra familie og venner. Jeg har ikke lyst til at skal have et tæt forhold til min far igen, jeg stoler overhovedet ikke på ham, alt den tillid jeg havde til ham er gået i tu. Men min familie inklusiv min mor presser mig til at snakke med ham og give ham krammere.
Det er ikke noget der plejer at være grænseoverskridende for mig, heller ikke hvis det er personer jeg nærmest ikke kender. Jeg føler bare ikke jeg kender ham mere, for den person jeg kender ville ikke kunne finde på at svigte mig, tvært imod.
Jeg går med presset fra dem alle alene, føler ikke der er nogle der forstår mig og hvad jeg går igennem.
Håber i kan hjælpe
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.