Væk hjemmefra

Som udgangspunkt kan du ikke selv bestemme at flytte hjemmefra, før du er fyldt 18 år. Indtil da har dine forældre ansvar for din omsorg, tryghed og for, hvor du bor.

Det betyder dog ikke, at dine ønsker ikke tæller. Hvis du gerne vil flytte, kan det ske, hvis dine forældre er enige, og de fortsat kan og vil forsørge dig.

Nogle gange kan der også være situationer, hvor det ikke er det bedste at blive boende hjemme. Her kan kommunen træde ind og hjælpe med at finde en anden løsning, hvis det vurderes at være bedst for dig.

Uanset din situation har du altid ret til at blive hørt. Og vigtigst af alt: der skal tages hensyn til din tryghed og trivsel.

Du kan som udgangspunkt kun bo hos en anden familie, et familiemedlem eller en ven, hvis dine forældre er enige om det. Det er dem, der har ansvaret for, hvor du bor, og for at du har det trygt der, hvor du er.

I nogle situationer kan kommunen gå ind og se på, hvad der er bedst for dig. Det kan være, hvis det ikke føles trygt hjemme, eller hvis der er noget, der gør det svært at være der.

Uanset hvad, er det vigtigt, at der bliver lyttet til dig, og at der bliver taget hånd om, hvordan du har det.

Det afhænger både af din alder og din situation.

Er du under 18 år, er det stadig dine forældre, der har ansvaret for din økonomi og for at sørge for dig – også hvis du flytter hjemmefra. I nogle tilfælde kan kommunen hjælpe med bolig eller støtte, hvis der er behov for det.

Når du fylder 18 år, kan du som udgangspunkt selv bestemme, hvor du vil bo. Men det er en god idé at tænke over, om du også er klar til at stå på egne ben økonomisk – for eksempel med SU eller et fritidsjob, så du kan betale husleje og faste udgifter.

Som hovedregel får man udeboende SU fra det år, man fylder 20, hvis man ikke har børn eller særlige forhold.

Du har ret til tryghed og omsorg. Hvis du ikke har det godt derhjemme, er det vigtigt, at du siger det til nogen. Det kan være dine forældre, en lærer eller en anden, du har tillid til. Du skal ikke gå med det alene.

Dine forældre har ansvar for at lytte til dig og tage dig alvorligt, og hvis det ikke fungerer, kan kommunen hjælpe.

Du kan også få en bisidder med til møder – en person, der er der kun for dig. De kan hjælpe med at forklare, hvad der bliver sagt, og støtte dig i at få sagt det, der er vigtigt for dig, hvis det er svært selv.

Hvis du er under 18 år og er blevet smidt ud hjemmefra, er det vigtigt, at du får hjælp til at få et andet sted at være. Der skal findes en løsning for dig med det samme, og der er flere, der kan hjælpe dig.

Har du en voksen, du stoler på – fx en ven, en lærer, pædagog eller en ven af familien, som du kan kontakte?

Du kan altid ringe til BørneTelefonen på 116 111. Her vil du blive hjulpet til at finde frem til, hvor du kan tage hen.

Kommunen har et ansvar for at hjælpe børn, der ikke har det godt. Kommunen kan kontaktes døgnet rundt – der er altid nogen på arbejde, som kan hjælpe. Hvis du ringer til BørneTelefonen, kan vi hjælpe dig med at få kontakt.

Du kan få en bisidder til at hjælpe dig med at kontakte kommunen.

I Danmark er der et krisecenter for børn og unge. Det hedder  Joannahuset  og ligger i København. Man er velkommen fra hele landet.

Du har ret til at være tryg, blive behandlet ordentligt og få hjælp – uanset om du bor på bosted, i pleje eller hos din familie. Hvis du ikke trives, skal de voksne og kommunen tage det alvorligt og følge op på, hvordan du har det. 

Hvis du har brug for hjælp kan du fx kontakte din børne-/ungerådgiver eller få hjælp til at fortælle, hvordan du har det gennem en bisidder eller rådgiver hos Børnetelefonen. Du kan altid ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til os på chat eller sms.  

Du kan ikke selv bestemme om du skal flytte eller ej, men du har altid ret til at sige din mening. Kommunen skal tale med dig om, hvordan du har det, og vurdere, hvad der er bedst for dig. Du kan bede om et møde med din børne-/ungerådgiver og fortælle, hvad du ønsker, da du har ret til at blive hørt.

Som udgangspunkt har du ret til kontakt og samvær med dine forældre, og det er også noget, de som udgangspunkt har ret til med dig.  

Hvordan og hvor meget kontakt der er, bliver aftalt så det er tilpasset din situation. Det vigtigste er altid, hvad der er bedst for dig, og hvordan du har det. 

Derfor kan samværet blive aftalt sammen med kommunen og dem, der er omkring dig, hvis der er brug for det. Men du har ret til at blive hørt, og dine ønsker skal blive taget med i aftalen. 

Når du bliver 18 år, bestemmer du selv, hvem du vil have kontakt med, og hvordan den kontakt skal være. 

Det er helt almindeligt at have hjemve, og du er ikke alene. Du kan give dig selv tid, fx sætte en dato for, hvornår du beslutter dig eller række ud og snakke med venner og familie via Facetime eller lignende. Husk, at hvis du ikke trives, er det okay at tage hjem. Det kan bare være et besøg til at starte med. Ofte kan et besøg hjælpe meget, og man kan pludselig savne nogle ting på efterskolen eller der, hvor man er på udveksling. 

Det er sjældent en god løsning at løbe hjemmefra. Det kan føles meget utrygt at stå alene og ikke vide, hvor man skal sove eller tage hen. Dem omkring dig – forældre, plejeforældre eller personalet på et opholdssted –  vil som regel også blive meget bekymrede for dig. 

Ofte handler lysten til at tage væk om, at noget føles svært eller bliver for meget. Og det er vigtigt, at du ikke står alene med det. Når man har lyst til at flytte hjemmefra, er det tit fordi der er ekstra meget brug for, at nogen hjælper én.  

Kan du sige det til nogen, du stoler på? Det kan være en voksen, du føler dig tryg ved, som kan hjælpe dig. 

Hvis du ikke kan komme i tanke om nogen, kan du altid kontakte BørneTelefonen på 116 111. Vi er der hele døgnet, og du kan være anonym.