Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Vil ikke bo hjemme

Hey

jeg vil løbe hjemmefra men hvor kan jeg sove og få mad

kan i hjælp mig

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Du har sendt dit brev til Børn Hjælper Børn. BørneTelefonen har besluttet, at det er bedst, at du får svar af en voksen rådgiver. Vi håber, at du alligevel vil kunne bruge svaret. 

Hej

Hvor er det godt, at du har fundet på at skrive til brevkassen, når du vil væk hjemmefra.

Du skriver ikke så meget i dit brev, man jeg kan fornemme, at det ikke længere er en mulighed for dig at bo hjemme.

Jeg kan godt forstå, at det kan føles som en løsning at løbe hjemme fra, når man ikke har det godt nok, der hvor man bor.

Der kan være mange grunde til, at det føles som en nødvendighed og en løsning at gå fra sit hjem. Egentligt er det ikke så vigtigt, at jeg kender til detaljerne. Jeg kan godt give dig råd med på vejen alligevel.

Jeg vil først sige, at vi på BørneTelefonen ved, at der findes andre og bedre muligheder for at komme til at leve et andet sted – end ved at løbe væk hjemmefra.

Vi ved fra andre unge på nogenlunde din alder, der har prøvet at løbe hjemmefra, at det ikke er den bedste ide. Det er en usikker og til tider farlig løsning at opholde sig ‘på gaden’ eller overnatte forskellige steder.

Du giver dig selv de bedste chancer for at finde et nyt sted at være ved at tage fat i en af disse muligheder:

Må vi hjælpe dig?

Kontakt en voksen hos os, der kan hjælpe dig (en bisidder). Du kan ringe direkte på tlf. 3555 5559 og tast 2. Du kan til enhver tid afbryde samtalen og husk, at du er anonym, så længe du ikke har givet dine oplysninger. Du bestemmer 100%, hvad I skal tale om.

Du kan se her, hvordan man kan tale med en bisidder: Terese fik en bisidder fra Børns Vilkår Hvis du opgiver dit navn, er den voksne forpligtet til at lade kommunen vide noget om din situation – hvis situationen er farlig for dig (det står i loven, som vi er nødt til at følge).

Du kan få hjælp på kommunen – de har pligt til at hjælpe dig.

Du kan prøve at google din kommunes navn og ‘anonym rådgivning for unge’. Så finder du nummeret på kommunens rådgivning for unge. Her kan du fortælle om situationen.

Den voksne, du taler med har et godt overblik over mulighederne for at hjælpe dig – og vil fortælle dig om dem. Når du ikke har det godt derhjemme, kan du måske komme til bo et andet trygt sted i en periode. De kan også hjælpe på mange andre måder.  Bisidderen kan også hjælpe dig med at få fat i kommunen.

Her kan du få et overblik over dine handlemuligheder.

Du kan måske overnatte hos Joannahuset i en kortere periode. Læs grundigt hvad der står her.

Her på BørneTelefonen ved vi noget om det med at løbe hjemmefra. Vi har nemlig talt med andre unge end dig, der har haft gode grunde til at finde et nyt sted at bo. Vi ved derfor også, at der er hjælp at hente, når du tager fat i de personer og steder, som jeg har nævnt.

Når man først har besluttet sig for at løbe hjemmefra, kan det føles som en lettelse. Man kan komme til at tro, at man har fundet en løsning, når man har besluttet sig for at stikke af. Men det er en god ide at stoppe op – præcis som du har gjort, da du skrev herind. Der er nemlig bedre hjælp at hente de steder, som jeg har givet dig ovenfor.

Du virker som en person, der er god til at tænke lidt frem. I dit brev kan jeg jo se, at du tænker på, hvorfra du skal få mad og tøj. Du tænker på din egen sikkerhed og hvordan, du kommer til at overleve. Det får mig til at tænke, at du er vant til at tage ansvar for dig selv – du virker velovervejet.

Derfor tænker jeg også, at du skal tage læse mit svar grundigt og flere gange – og derefter lægge en plan. Tag fat i mulighederne ovenfor, for de kan føre frem til løsninger, hvor du automatisk får mad og tøj, som du jo har brug for i livet.

Når du nu ikke længere kan bo derhjemme, er det fornuftigt, at du søger efter muligheder og forsøger at ændre ved tingene.

Jeg håber, at du bliver ved med at tage fat i os på enten 3355 5559 (tast 2) eller 116111. På 116111 kan du få fat på os hele døgnet. Vi er der for at hjælpe dig og du kan bruge os hele vejen igennem den plan, som du nu lægger. Jeg tror og håber, at vi snart tales ved.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Flytte hjemmefra Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Studenterrådgivningen

Psykologhjælp og andre tilbud til studerende på videregående uddannelse
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat